Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

Hvor skal whistlebloweren gå hen, hvis retssystemet lukker munden på kritiske journalister?

Det spørgsmål må stå tilbage, efter at tyske myndigheder nu efterforsker en af de undersøgende journalister, der står bag afsløringerne af milliardsvindel med udbytteskat i hele Europa.

For de fleste startede den historie i oktober, da den breakede i 17 medier tværs over kontinentet på en gang – også herhjemme i DR og Politiken.

Men for Oliver Schröm, en af Tysklands pionerer indenfor undersøgende journalistik, begyndte sagen flere år tidligere, da en jurist i en Schweizisk privatbank kom til ham med sin viden om, at banken tjente sine penge på en måde, han mente var både ulovlig og i hvert fald umoralsk.

Juristen fra den schweiziske privatbank forsøgte flere gange at gå til sin ledelse for at få dem til at stoppe svindel-arrangementet, men udbytteskatte-cirkusset var en fantastisk forretning, som ingen i banken havde interesse i at lægge ned.

Til sidst så juristen ingen anden mulighed end at blive whistleblower og gå til myndighederne med sin viden.

Men i Schweiz er bankhemmeligheden helligere end skattelovgivningen, og den samvittighedsfulde bankmand befandt sig snart i forhør og siden i fængsel for at have brudt den. Hans anklager om svindel med udbytteskat blev ikke undersøgt. Ikke af myndighederne i hvert fald.

Det er her Oliver Schröm og beskyttelsen af pressefriheden kommer ind i billedet.

Som mangeårig chef på Stern Magasins gravegruppe, kendt af de tyske tv-seere som senior-graveren fra det ugentlige undersøgende magasin Panorama, er han en af dem, man som whistleblower kan gå til i vished om kildebeskyttelse og omhyggelighed.

Og de undersøgelser, som de schweiziske og tyske myndigheder for længst burde have foretaget af bankerne, gik Oliver Schröm og hans kolleger nu i gang med.

På samfundets og skatteydernes vegne løftede de den tyske del af udbytteskatteskandalen – i Tyskland kendt som CumEx.

Whistleblowerens beslutning om at risikere job og frihed ved at dele sin belastende viden om en magtfuld bank og en håndfuld rigmænds misbrug af skattesystemet fik først mening, da journalister i et land med pressefrihed, formidlede den til resten af verden og tvang politikere og politi til at reagere.

Udfordrer Hamborgs anklagemyndighed den frihed, så er det ikke kun et angreb mod undersøgende journalister – det er også et signal til fremtidens whistleblowere om, at det nu vil blive endnu sværere at finde nogen, der tør lytte til dem og bringe deres viden ud til en større virkelighed.

Afsløringen af den schweiziske privatbank gav i øvrigt flere whistleblowere mod til at fortælle om deres viden fra andre banker, og efter et lille års yderligere gravearbejder udført af 37 journalister fra 12 lande kulminerede det i afsløringen af finansfolks systematiske tyveri af udbytteskat på tværs af hele Europa.  

Hele dette gravearbejde var koordineret af Oliver Schröm, nu som chef for det uafhængige researchsamarbejde Correctiv. Nu efterforskes han for ’brud på forretningshemmeligheden’ i den gamle, schweiziske whistleblower-sag.

Når denne for pressefriheden og demokratiet deprimerende situation alligevel rummer et glimt af håb, så er det fordi den undersøgende journalist – whistleblowerens bedste ven – denne gang ikke står alene.

En hel stribe journalister står ved hans side til at bære whistleblowernes viden videre, uanset om Tysklands retssystem skulle svigte og rette anklagerne mod budbringeren af den ubehagelige sandhed om bankernes samfundsskadelige skattespekulation og de tyske myndigheders stiltiende accept gennem årtier.

På Mandag Morgen er vi stolte af at arbejde sammen med Oliver Schröm om Correctivs seneste afsløring sammen med ni medier fra hele Europa. Derfor kan du i denne mandags nummer af ugebrevet læse om Erdogans forfølgelser og tortur af politiske modstandere, anklager om hemmelige fængsler og bortførelser af eksil-tyrkere i andre lande.

Sjældent har journalistisk samarbejde på tværs af grænser været vigtigere.

 

Forrige artikel Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt Næste artikel Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.