Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.

”It is not the strongest of the species that survive, nor the most intelligent but the one most responsive to change.” – Leon C. Megginson

Mennesket har succes. Vi har overkommet både natur- og selvskabte udfordringer af enorme dimensioner med forskning og udvikling. Vi har tænkt og regnet og fundet svar. Og troen på os selv er vokset i samme takt, som svarene er blevet omsat til handling.

Men samtidig med denne imponerende udvikling eksploderer lidelser som stress og angst. For succesen indebærer jo også et enormt forventningspres til os som mennesker – og til alt det, vi bør kunne løse og overkomme, hvis bare vi griber det rigtigt an.

Og mens teknologiernes kvantespring har muliggjort nye grader af effektivisering, sikkerhed og struktur, har de samtidig medvirket til et stadigt mere foranderligt samfund, der netop udfordrer selv samme strukturer og systemer. De smarte strukturer og intelligente systemer er derfor blevet en mental narresut.

Virksomheder og organisationer påvirkes også af den konstant foranderlige verden. Jeg har skrevet om det i en tidligere klumme, så blot kort: Mange ledere og organisationer søger stadig efter, hvilken struktur eller hvilken model der bedst muligt gør os konkurrencedygtige og fremtidsparate. Men det vil aldrig lykkes.

I forsøget på at designe effektive systemer og strukturer for at følge med udviklingen og afhjælpe usikkerhed, fanger vi os selv i et hamsterhjul. Vi løber hurtigere og hurtigere uden reelt at kunne honorere kravet om responsivitet. Det gælder som individ såvel som for de organisationer og det samfund, vi er en del af. Så længe vi fastholder os selv i troen på, at nye smarte systemer er løsningen – lige så længe vil vi blot stresse os selv endnu mere.

Det responsive mindset

Vi skal ikke forkaste systemer og strukturer. Vi kan ikke leve uden. Men vi skal være mere bevidste om, hvad systemer og strukturer kan og ikke kan. Og vi skal heller ikke forfalde til den misforståelse, at vi kan kontrollere den teknologiske udvikling. Det kan vi ikke. Er der en mulighed, ja, så vil vi mennesker række ud efter den.

Men hvordan kan vi så indrette vores hverdag, organisation og samfund efter en forståelse af, at vi ikke kan regne det hele ud på forhånd?

Kernen i det at være responsiv er, at vi hele tiden er klar til at justere – både i det små og radikalt. Det kræver, at vi laver om på de grundlæggende præmisser, vi indretter vores hverdag, organisationer og samfund efter.

Her er fire tilgange, der kan hjælpe os til at genudvikle evnen til at være responsiv:

Tænk proces fremfor løsning: Fremfor at søge den perfekte løsning – hvad enten det gælder dit barns uddannelse, den optimale organisationsform eller rette samfundsmæssige styreform – handler det om at etablere rammer eller processer, der for eksempel støtter ledere og medarbejdere i løbende at vurdere ændringer i behov fra kunder og borgere eller vurderer, hvordan nye teknologier ændrer vores ydelser.

Navigér efter formål og værdier: Styring i hverdagen samt i organisationer og samfundet kan ikke defineres ud fra KPI’er og karakterer, der knytter sig til outdatede strukturer. Derimod skal vi navigere efter værdier og formål. Det betyder også, at medarbejderne skal være klar på, hvilken værdiskabelse vi som organisation arbejder efter. Det er det mest centrale pejlemærke, når omskifteligheden i de strategiske målepunkter er konstant.

Erkend strukturers og teknologiens begrænsninger: Hverken teknologien eller strukturerne er problemet i sig selv. Snarere er det troen på, at vi gennem strukturer og teknologi kan afhjælpe og kontrollere den konstante foranderlighed. Vi har behov for effektive strukturer og systemer, men vi må erkende deres begrænsninger – og ikke mindst deres ”holdbarhed”.

Lær at trives med, og find motivation i foranderlighed: Vi skal ikke forsøge at læne os op ad eksisterende strukturer og systemer, men derimod have tillid til, at værdier og visioner kan guide handlinger både i hverdagen, organisationen og samfundet. Det kræver, at vi genlærer, hvordan vi trives med og motiveres af foranderlighed. Det kræver selvindsigt og et mentalt beredskab, der gør os i stand til at håndtere konstant forandring.

Disse fire tilgange er ikke en løsning i sig selv. Men de udgør en tilgang og et mindset, der kan få os til at trives i den verden, der er.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer Næste artikel 10 træk der skaber en enestående medarbejder 10 træk der skaber en enestående medarbejder

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.