Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Den tankegang, hvor virksomheder har andre og større formål end blot at øge aktionærernes indtjening, er heldigvis efterhånden ved at etablere sig i Danmark.

Det mener den tidligere Novo Nordisk topchef Mads Øvlisen, der de senere år har engageret sig i indsatsen for de socialøkonomiske virksomheder, der både skal tjene penge og løfte en social indsats for samfundets svageste grupper.

”Toneangivende danske virksomheder arbejder i dag med en tredelt bundlinje, hvor der skal skabes finansielle, men også sociale og miljømæssige resultater. Virksomhederne arbejder med social ansvarlighed og bæredygtighed i erkendelse af, at man har et ansvar for at i samarbejde med myndigheder og civilsamfund at løse samfundsopgaver, navnlig på de områder, hvor man har særlige kompetencer,” siger Mads Øvlisen. 

Login