Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Af Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune

Hvad er det egentlig for en by og kommune, Aarhus gerne vil være nu og i fremtiden? Og hvordan kan vi blive bedre til at tage udgangspunkt i borgerne frem for i vores egne systemer?

Det var spørgsmål, vi stod med, efter vi tilbage i 2015 lavede et debatoplæg sammen med Mandag Morgen. Oplægget hedder Kommune Forfra, og vi har brugt det i mange gode sammenhænge til at skabe debat og som stof til eftertanke. 

Selv er jeg blevet meget bevidst om, at det kræver tydelige værdier, nye begreber og reformer, når ledere og medarbejdere skal vende deres perspektiv 180 grader.

For det er netop en opgave, vi står med i Aarhus Kommune. Det er ikke nok bare at sætte borgerne i centrum inde i vores egne, kommunale systemer. Det skal vendes fuldstændig på hovedet, så vi i stedet begynder at kigge på de offentlige systemer fra borgernes perspektiv.

Det handler i bund og grund om, at det ikke er borgerne, der skal inddrages i kommunens arbejde, men at det i stedet skal være borgerne, det levede liv, der inddrager kommunen, når der er behov for det.

Svært at skabe nye vaner

Mennesket er vanedyr. Vi kender alle sammen godt den situation, at vi har siddet og arbejdet med et problem og tænkt på en rigtig god løsning til det. Når vi gør det, danner det rent faktisk fysiologiske baner i hjernen på os, som betyder, at næste gang vi møder et tilsvarende problem, så ligger det lige for at løse det på samme vis igen. Allerede efter at have gjort det fire-fem gange, er det blevet helt ubevidst for os.

Derfor er det enormt vanskeligt for os, når vi som både ledere og medarbejdere skal blive bevidste om alt det, vi har gjort ubevidst, og så tilmed øve os i at aflære det igen. Når vi skal øve os på at sætte borgeren – og koordinationen af vedkommende problemer – i centrum frem for systemerne. Vores krybdyrhjerne kommer virkelig på arbejde, når vi skal udfordre vores vante måde at angribe arbejdet på.

Ofte vil vi have en helt naturlig tendens til at lukke os om os selv, til at gå ind i vores egen silo og finde ud af, hvad det er, vi skal gøre her, inden vi overhovedet har overskud til at vende os udad og forholde os til andre typer af løsninger sammen med de andre.

Tydelig, værdibaseret ledelse

Men hvad skal der så til for at skabe den forandring – og helt nye vaner – i en kommunes tilgang til borgerne? 

De fleste medarbejdere vil gerne ledes – hvis de får god ledelse vel at mærke. Her er det vigtigt at anvende det rigtige ledelsesværktøj.

Verden ændrer sig i dag ofte hurtigere, end vores mentale begreber kan følge med. Derfor skal vi for eksempel passe på med ikke kun at basere vores ledelse på målinger, som hurtigt forældes. Kontrol og måling giver tilmed risiko for en overstyring, som blot fører til manglende motivation hos medarbejderne.

I stedet er det værdierne, som skal bruges i ledelse. Det er dem, der holder og motiverer.

For os er opgaven derfor at finde de værdier, som vi ønsker at repræsentere som kommune. De værdier, som vi ønsker at kunne skabe for borgerne. For det er dem, værdierne, der holder i det lange løb.

Naturligvis skal der fortsat måles på vores arbejde i det offentlige, og vores viden herfra skal også fortsat bruges til at stå på. Men det skal ikke stå alene og heller ikke øverst. Det skal værdierne derimod. Det skal være kernen i vores arbejde og være vores berettigelse som offentligt system.

Vi kan ændre det, hvis vi vil

Næsten alt, hvad vi møder i en kommunal forvaltning, er noget, vi selv har været med til at lave. En samfundsmæssig konstruktion.

Det skal vi huske hinanden på, for det betyder også, at det kan ændres igen, så vi kan nå de mål, vi sætter os. Det er selvfølgelig ikke nemt, men systemerne kan godt reformeres og forandres.

Og det kræver netop reformer at vende det hele om fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det er en udvikling og forandring, som det er helt nødvendigt, at vi går ind i og tager et stort ansvar for som ledere.

Vi skal naturligvis også reformere og forandre for at få reduceret vores udgifter. Det bliver vi nødt til i den offentlige sektor i dag, og vi skal være helt åbne om, at det er én af grundene til, at vi gør det.

Men vi skal også tilføje det helt centrale element til fortællingen, at vi gør det, samtidig med at vi skaber mere sammenhængende rammer om de liv, der leves i vores samfund. Ikke for kommunen, men det for det levede liv i vores byer.

Ikke kun for de ressourcestærke

En værdi, jeg ser som særligt vigtig, er inklusion.

I arbejdet med forandringen hen mod et borgerperspektiv er det vigtigt, at vi ikke kommer til at sætte lighedstegn imellem borgerinddragelse og en gruppe ressourcestærke borgere, som kan levere ind med det, de har lyst til. For det holder ikke.

Når vi snakker reformer i form af borgerinddragelse og med udgangspunkt i det levede liv, skal vi være opmærksomme på, at det omfatter alle borgere.

Gennemsnitsindkomsten for danskerne stiger, men der er samtidig en gruppe borgere, som får dårligere vilkår. Det er prekariatet – en gruppe af borgere, som er kendetegnet ved, at de ikke er en del af det strukturerede velfærdssystem, som langt de fleste af os ellers er.

De har typisk ingen pension og skiftende ansættelser – og indimellem ingen. Til gengæld kan de i perioder også tjene rigtig godt med penge. Men de er særligt udsatte, når for eksempel konjunkturerne ændrer sig, og de mister deres job, for så står de helt uden nogen form for sikkerhedsnet under sig. 

Der er tale om et A- og et B-hold i vores samfund, som også ses på flere andre parametre. For eksempel ved den voksende ulighed i sundhed, hvor samme tendens gør sig gældende og bliver særligt tydelig, når vi ser på forskellene i vores gennemsnitlige levealder, afhængig af hvilke bydele i de enkelte kommuner, man bor i.

Hertil kommer nogle grupper af borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk, som i visse sammenhænge også er forbundet med særlige udfordringer, og som det kan være vanskeligt at nå i et traditionelt medborger- og civilsamfundsperspektiv.

Vores opgave er at få alle med

Men det er vores opgave som ledere i kommunerne at få alle grupper af borgere med. Ligesom det er vores opgave at geare organisationen til at tage udgangspunkt i borgernes liv, det levede liv og den værdi, som vi kan skabe for dem.

For vi kommer alt for let til at fokusere på, hvad almindelige ressourcestærke familier med overskud kan gøre ind i et civilsamfundsperspektiv. Men det er den lette løsning, og det holder ikke hele vejen.

Det er ikke nok at håndtere det således, at de ressourcestærke familier kan få lov til at vælge det, de har lyst til at samarbejde med kommunen omkring, mens resten selv må klare sig. Ulighedsdiskussionen følger med os, og vi bliver nødt til at holde fast i de universelle rettigheder og værdier, når vi snakker reformer. Værdier, som sikrer et ordentligt sikkerhedsnet for alle borgere i vores kommune.

Det skal vi selvfølgelig gøre, samtidig med at vi bringer ressourcerne fra dem, der har overskud, ind i civilsamfundsperspektivet.

Men det er et helt afgørende værdisæt, vi skal have med os hele tiden, hvis vi fortsat skal blive ved med at have de velfungerende og sikkerhedsorienterede nordiske samfund, vi har, og som vi er meget stolte af.

---

Niels Højberg er stadsdirektør i Aarhus Kommune. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bare gå efter manden Bare gå efter manden Næste artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.