Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Af Jannik Falhof, praktiserende læge, Grenaa

Uanset hvor man er praktiserende læge, er man indgangsporten til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge udgør trygheden for borgerne i forhold til at give hjælp, når de har behov, og man repræsenterer den kontinuitet, der er nødvendig for, at borgerne skal få det bedst mulige forløb, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.

Alligevel er det slående at se, hvilken forskel der er på at være praktiserende læge i en storby og i en udfordret udkantskommune. Mit sammenligningsgrundlag er Aarhus og Grenaa. Jeg har været otte år i en veltunet midtbypraksis i Aarhus med overvægt af studerende og ressourcestærke borgere og arbejder nu på fjerde år i en større, nystartet praksis i Grenaa med mange ressourcesvage og ældre.

I denne artikel vil jeg gøre mig nogle refleksioner over, hvad forskellen er på at udøve mit erhverv som praktiserende læge det ene og det andet sted. Jeg vil desuden give mit bud på, hvordan vi gør noget ved den store ulighed i sundhed, som jeg har oplevet mellem storby og udkant.

One size fits all

Vores sundhedssystem er i høj grad bygget op ud fra princippet one size fits all, og denne model afspejler, hvordan man honorerer de praktiserende læger for deres arbejde.

Der tages ikke i ressourceallokeringen højde for, om der er tale om en simpel eller en kompleks problemstilling, en yngre eller en ældre borger eller en ressourcestærk eller ressourcesvag borger.

To diabetikere viser udfordringen

Udfordringen med den model kan illustreres med to eksempler på en diabetiker med hypertension fra henholdsvis Aarhus og Grenaa:

På den ene side er der den ressourcestærke og veluddannede gymnasielærer fra Aarhus, som udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han deltager aktivt i sin egen behandling, træner, er motiveret for at lægge sin livsstil om, møder til aftalekontroller og har en stor chance for at blive velreguleret. Tilmed kommer han til læge, så snart han mærker de første symptomer, og bliver således fanget i tide.

På den anden side er der den uuddannede kontanthjælpsmodtager fra Grenaa, som alle dage har været overvægtig, ryger, ikke motionerer, spiser usundt, er enlig, har et misbrug, har udtalt dårlig økonomi og udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han venter længe med at gå til læge og går først til lægen, da han begynder at få et sår på sin fod. Han deltager ikke i sin egen omsorg, han får ikke lagt sin livsstil om, og det er udtalt svært at få reguleret hans diabetes.

Alligevel stiller man fra samfundets side de samme ressourcer til rådighed for den praktiserende læge i forhold til at få styr på de to patienters sygdomme.

Bunder i socioøkonomiske forhold

Det kan ikke undre, at der er en udtalt forskel på prognose og grad af følgesygdom, levetid, antal indlæggelser og forbrug af kommunale ydelser for de to personer. Uligheden i personernes sundhed er slående og bunder i personens socioøkonomiske forhold. De svageste, de mest komplekse og de dårligst stillede borgere kræver simpelthen meget mere af den praktiserende læge og af sundhedsvæsenet på sigt.

Når man har været så heldig at prøve at arbejde både i en bypraksis med overvægt af ressourcestærke borgere og i en udkantspraksis i en landkommune med overvægt af ressourcesvage borgere, er forskellen slående.

Større arbejdsbyrde i udkanten

Den potentielle arbejdsbyrde per patient er markant større i udkanten, hvor også andelen af ældre er højere, og hvor befolkningen på samtlige socioøkonomiske parametre er ringere stillet end i langt de fleste områder i storbyen.

Så længe det ikke udløser flere ressourcer, er det potentielt mere tidskrævende at være praktiserende læge i udkanten end i byen, og det er i forlængelse deraf nok ikke tilfældigt, at lægemanglen er størst i udkanten.

Men det er samtidig et paradoks, at det er usammenligneligt mere spændende at have med de syge at gøre frem for at bruge sine lægekræfter på de ressourcestærke patienter, som kan selv, eller på de bekymrede, ressourcestærke raske.

Hvordan skal ressourcerne fordeles?

Problemet er, hvordan vi fordeler ressourcerne. Det ville ikke være noget problem at håndtere dem med størst behov, hvis vi havde et system, hvor man, hver gang man fik en kompleks, multisyg og eventuelt misbrugende ny patient i lægepraksis, sagde: "Juhu, her har vi en spændende udfordring, der følger midler med, og vi ved, at vi har et godt tværfagligt samarbejdsforløb med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet."

Men det gør man ikke, som det ser ud i dag. Det modsatte gør sig faktisk gældende, fordi man ser patienter med kompleks sygdom som en potentiel kæmpe udfordring, specielt hvis man har mange tilsvarende i forvejen.

Det er med til at udtrætte de læger, som arbejder i de udsatte områder. Hvis vi vil komme ulighed i sundhed til livs, bliver vi nødt til at lave en omfordeling af ressourcerne, så vi kan bruge kræfter og ressourcer på dem med størst behov.

Prioritering og stratificering i Grenaa

I Lægefællesskabet i Grenaa forsøger vi lokalt at gøre noget ved denne udfordring ved dels at tage os bedre af de komplekse og svage patienter, dels at prioritere og stratificere. De ressourcesvage, som vi kalder "stjernepatienter", kan hos os få:

  • Længere og hyppigere konsultationer
  • Hyppigere besøg
  • Tættere opfølgning, for eksempel daglige eller ugentlige opringninger
  • Konsultationer med det team af sygeplejersker og læger, som arbejder sammen om patientens problemstillinger
  • Målsamtaler, hvor vi kortlægger patientens forløb grundigt og i samarbejde med patienten laver en prioritering i forhold til patientens forløb hos os det næste år
  • En tid hos os umiddelbart – alle patienter hos os kan få en tid samme dag.

De mere simple og velkontrollerede ressourcestærke patienter forsøger vi at håndtere med færre ressourcer, og nogle af disse vil nok opleve at få et dårligere tilbud, end de kunne få andre steder. Men vi kan ikke nå det hele. Det er vores lokale forsøg på at allokere vores begrænsede midler derhen, hvor behovet er størst.

Ulighed skal løses nationalt

Vi kan naturligvis ikke i Grenaa løse problemet med ulighed i sundhed – det skal løses på nationalt plan. Men vi har testet og set, at det kan lade sig gøre at opprioritere dem med størst behov. Ressourcerne følger imidlertid ikke med, som systemet er i dag, i hvert fald slet ikke i tilstrækkelig grad.

Jeg har ved selvsyn oplevet, at det er mere økonomisk attraktivt at være læge i en by med ressourcestærke patienter frem for på landet med de ressourcesvage. Men det er sjovere at være læge herude, og jeg vil bestemt ikke tilbage til storbyen.

Hvis vi for alvor skal gøre noget ved uligheden i sundhed, må ressourcefordelingsparadokset ændres, så vi får trukket ressourcerne derhen, hvor behovet er størst. Vi bliver også nødt til at tænke i tværfaglige tilbud med optimale forløb for de mest komplekse og på den måde gøre det mest attraktivt at være praktiserende læge for disse patienter.

---

Jannik Falhof er praktiserende læge i Grenaa. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Næste artikel Ældres ensomhed kan også bygges væk Ældres ensomhed kan også bygges væk
  • Anmeld

    Annette Randløv · Praktiserende læge

    måling på komplicrende faktorer

    Dejligt at læse, om engagerede kollegaer, der tager bolden i egen hånd og gør noget ved det.
    Sådan set enig i at man bør omfordele, men hvordan gør man det rent praktisk udover på alder?


Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.