Tænketank: Lokal, veluddannet arbejdskraft er afgørende for vækst

Skal vi have vækst i provinsen, skal virksomhederne have lokal adgang til veluddannet arbejdskraft, viser ny undersøgelse fra tænketanken DEA. Der er behov for at uddanne lokalt, fordi studerende og dimittender ikke er ret mobile, siger Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon.

Professionshøjskolen Absalon søsatte sidste år en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg, hvor to hold studerende, et hold på dansk og et hold på engelsk, kan få en 3½-årig bacheloruddannelse i bioteknologi.

Yderligere to hold er netop startet i september, og ideen med den lokale ingeniøruddannelse er at skabe lokal, veluddannet arbejdskraft til store, lokale virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Ørsted og Statoil. 

Uddannelsesforsøget i Kalundborg har været længe undervejs. Det har ikke været så nemt at få uddannelsen på benene. Men Kalundborg-casen er spændende at følge, hvis politikerne ønsker vækst og udvikling i hele Danmark og ikke kun i København, Aarhus, Aalborg og Odense. 

Login