Sammenhængsreformen: Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Tjek, tjek, tjek og atter tjek.

Nærmest i al ubemærkethed har innovationsminister Sophie Løhde (V) gjort rent bord. Hun har trin for trin gennemført hele den store reform af den offentlige sektor – den såkaldte sammenhængsreform – som hun blev hovedarkitekt for ved regeringsomdannelsen i november 2016.

Reformen består af seks spor. De omfatter en bred palet af reformer. Det handler blandt andet om at bekæmpe bøvlede regler for milliarder af kroner. Sikre bedre hjælp til folk med komplekse problemer. Klæde de over 820.000 ledere og medarbejdere i den offentlige sektor bedre på fagligt. Og ikke mindst lægge sporene for danskerens sundhed mange år ud i fremtiden med den omfattende sundhedsreform. Se figur 1.

De seneste uger op til valgkampen har Sophie Løhde forhandlet en stribe aftaler på plads, så hun nu kan sætte flueben ud for alle seks spor.

Meget tyder på, at hovedparten af sammenhængsreformen også kan overleve, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle tabe det kommende valg og må overlade nøglerne til statsministeriet til Socialdemokratiets Mette Frederiksen. 

Flere af reformerne er nemlig gennemført med brede politiske flertal og vil fortsætte uanset valgresultatet. Andre er er forhandlet på plads i en aftale sammen med KL og Danske Regioner. De har givet hinanden håndslag på at føre de nye initiativer ud i livet.   

"Jeg synes i al ydmyghed, at vi er kommet godt rundt om de store velfærdsområder. Jeg har brugt mange kræfter på at involvere kommuner, regioner, de faglige organisationer og andre centrale aktører. Jeg er tilfreds med, at det både på og uden for Christiansborg er lykkedes at indgå politiske aftaler, der sikrer, at der også efter folketingsvalget vil blive arbejdet videre med reformens initiativer," siger Sophie Løhde.

En bred kreds af centrale aktører har netop haft deres første møde i et nyoprettet forum for at rense ud i bøvlede regler og bureaukrati på ældreområdet, så de ansatte kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven. Regeringens mål er at fjerne administrative byrder og regler for i alt 4 milliarder kroner inden udgangen af 2022 på en stribe velfærdsområder. Tanken er, at pengene i stedet kan bruges lokalt på kernevelfærd.

Ambitioner droslet ned

Hvorvidt regeringens sammenhængsreform bliver en historisk succes, der skaber "mere frihed, tillid og tryghed", som er regeringens mål, kan kun fremtiden vise. Erfaringerne fra de seneste årtier er ikke opmuntrende.

Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede sin kvalitetsreform tilbage i 2007 som "det 21. århundredes velfærdsmodel". Reformen skulle luge ud i bureaukratiet, sætte brugerne i centrum og give de enkelte institutioner større frihed. Men projektet blev aldrig det big bang, som der var lagt op til.

På samme måde forsøgte SR-regeringen med daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i spidsen at lave en stor tillidsreform. Den kom heller aldrig helt op at flyve.

Men måske går det anderledes med Sophie Løhdes reformer.

Professor fra Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Jacob Torfing roser Sophie Løhde for sit politiske håndværk. Men han mener også, at reformen langtfra er blevet så ambitiøs, som den oprindelig blev lanceret.

"Forventningen var, at regeringen ville komme med et stort og samlet bud på, hvad den ville med den offentlige sektor. Men Sophie Løhde valgte en anden strategi. Hun har brudt det op i seks mere eller mindre store dryp og skvulp rettet mod bestemte sektorer og målgrupper. Eftertidens dom vil derfor være, at reformen er landet mindre ambitiøst, end den blev lanceret. Til gengæld er den rigtig godt forankret, da man har inddraget kommuner, eksperter og faglige organisationer," siger Jacob Torfing.

Det er da også bemærkelsesværdigt, at de mange reformer er kommet i hus med stor inddragelse af centrale aktører. Ofte har en lille gruppe af eksperter støbt de indledende kugler. Den proces er med til at fremtidssikre de forskellige initiativer og give de involverede parter et stort medansvar.

"Det var en stor og kompleks opgave, jeg gik i gang med for godt og vel to et halvt år siden. Da jeg flyttede ind i Finansministeriets røde bygning, lå der ikke en færdig reformplan, som bare lige kunne rulles ud. Vi har skullet bygge det hele op fra bunden, og der har undervejs været masser af gange, hvor vi har været tæt på at støde på grund. Og det har blandt andet været nødvendigt at udfordre den traditionelle silotankegang på Slotsholmen, hvor ministerierne bestemt ikke altid er lige gode til at arbejde på tværs," siger Sophie Løhde.

Undtagelsen

En undtagelse fra Løkke-regeringens fokus på at skaffe bred opbakning til reformplanerne er sundhedsreformen. Den er kommet i hus med et smalt flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, og netop derfor vil den ikke overleve i sin nuværende form, hvis Lars Løkke Rasmussen taber valget.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger dog til Mandag Morgen, at partiet vil fortsætte de dele af sammenhængsreformen, som bygger på brede aftaler.

"Det er fornuftigt at lave brede forlig, og dem vil vi selvfølgelig respektere. Derfor er regeringens tilgang til sundhedsområdet ret uansvarlig. Den har kastet sig ud i et strukturelt eksperiment baseret på det smallest tænkelige flertal. Vi vil gå en anden vej. Vi har de samme intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi vil ikke nedlægge regionerne," siger Benny Engelbrecht.

Men overordnet deler Socialdemokratiets Mette Frederiksen altså langt hen ad vejen Løkkes opfattelse af udfordringerne i det danske sundhedsvæsen. Hun vil også tage initiativ til en stor sundhedsreform, der skal skabe mere sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet og flytte patienterne ud af sygehuset, så de kan blive behandlet tættere på eget hjem.

De fire pejlemærker

Regeringen har som en del af sammenhængsreformen aftalt med KL, Danske Regioner og den samlede fagbevægelse at sætte fire nationale mål som pejlemærker for, hvordan den offentlige sektor skal udvikles de kommende år.

De fire mål skal fungere som en slags fyrtårne, som politikere og andre kan styre efter for at sikre bedst mulig velfærd til danskerne. Under hvert af de fire mål er der opstillet en stribe indikatorer, så parterne hele tiden kan følge med i, hvordan det går med at leve op til målene. Se figur 2.

"Med sine 820.000 ansatte og mange forskellige arbejdsområder er den offentlige sektor en supertanker, hvis kurs man ikke lige ændrer fra den ene dag til den anden. Det er en opgave, som ingen regering nogensinde bliver færdig med," siger Sophie Løhde.

Målene handler blandt andet om, at færre unge skal være parkeret på samfundets sidelinje uden job eller uddannelse. Sygefraværet blandt de offentligt ansatte skal ned, og motivationen op. Og så skal antallet af statens mange ansøgningspuljer med milliarder af kroner halveres frem mod 2022.

Det sidste mål er næsten allerede indfriet. Antallet af ministeriernes puljer målrettet kommuner og regioner er allerede reduceret med 40 procent siden 2017.

Forrige artikel Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek og tjek: Her er sammenhængsreformens 6 hovedspor Næste artikel Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet Den mest ængstelige generation træder ud på arbejdsmarkedet

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.