Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Af
Mikkel Jes Hansen
, socialfaglig chef, Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset
Tanja Höper, direktør, Fonden Grantoftegaard
Camilla Schwalbe, direktør, SIVIL – Socialøkonomisk Kommunikationsbureau
Ulrik Boe Kjeldsen, konsulent, Kooperationen

Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder være med til at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet? Dette spørgsmål afsatte Folketinget i 2016 intet mindre end fem millioner kroner til at få afdækket.

Svaret har ladet vente på sig, men i starten af april landede der så endelig en rapport udarbejdet af Deloitte for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Med titlen 'Brug af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen' udmærker rapporten sig desværre ved kun at levere begrænset ny indsigt i forhold til sit opdrag. Til gengæld formår den med faktuelle fejl og en misvisende fremstilling at bidrage yderligere til den allerede herskende forvirring om, hvad en socialøkonomisk virksomhed i grunden er.

Forkerte tal og forkert præmis

Lad os tage fejlene først. I rapporten oplistes de registrerede socialøkonomiske virksomheder efter, hvor stor en andel borgere de har i opkvalificerings- og vejledningsforløb. For nogle af virksomhederne drejer dette sig om flere hundrede borgere, hvilket ser voldsomt ud sammenlignet med antallet af ansatte.

Problemet er, at der her er tale om virksomheder, der på vegne af kommunen matcher borgere til forløb eller praktik i andre virksomheder. Borgerne er altså ikke tilknyttet disse virksomheder, men andre virksomheder. De tal, der fylder mest i tabellen, er forkerte.

Det mest bekymrende ved disse fejl er måske, at de ikke er blevet spottet af en vågen STAR-medarbejder med indsigt i det socialøkonomiske felt. Og dette knytter sig til en større problematik i rapporten: en tilsyneladende manglende forståelse for det felt, den undersøger.

Rapporten baserer sig på tre mindre undersøgelser, med tre forskellige metoder og tre forskellige stikprøver. Det hele er præsenteret samlet på den præmis, at socialøkonomiske virksomheder i et beskæftigelsesperspektiv kan betragtes som én samlet ensartet gruppe.

Undersøgelsen har således forsømt at forholde sig til to helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det socialøkonomiske virksomheder har til fælles? Og har det, de har tilfælles, noget som helst med beskæftigelse at gøre?

Lad os forklare, hvorfor dette er et problem.  

Hvad er det, socialøkonomiske virksomheder har tilfælles?

Socialøkonomisk virksomhed er en måde at drive virksomhed på, hvor ejerne primært er optaget af at gøre noget for fællesskabet. Handler du med en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, kan du (med officiel statslig mærkning) vide dig sikker på, at virksomheden har et samfundsgavnligt formål. Og at den er not-for-profit: Den geninvesterer sit overskud i formålet, som kan være at inkludere udsatte målgrupper på arbejdsmarkedet. Men det kan også for eksempel være at drive den lokale landsbykøbmand som fælleseje for at sikre en landsbys overlevelse. 

Betegnelsen giver dig altså vished om, at du samarbejder med en virksomhed, der drives med et altruistisk, frem for profitdrevet, sigte. Derimod siger den ikke noget om, hvilke varer, tjeneste- eller velfærdsydelser der er på hylden, ej heller om deres kvalitet.

Har det, de socialøkonomiske virksomheder har tilfælles, noget med beskæftigelse at gøre?

Med ovenstående in mente kunne man også spørge: Gør det, at en virksomhed har et samfundsnyttigt formål og geninvesterer sit overskud, at virksomheden a) gør en større indsats, for eksempel ved at tage imod flere borgere i praktik, eller b) leverer en bedre effekt, for eksempel ved at flere borgere kommer i beskæftigelse efter et forløb? Det kan vi sagtens forestille os er tilfældet, og det vil være en spændende undersøgelse at lave. 

Men noget siger os, at det ikke er dette, vores folkevalgte har afsat fem millioner kroner til at undersøge. De har hørt alle historierne om borgere, der mod alle odds har fundet en plads i et arbejdsfællesskab med hjælp fra en socialøkonomisk virksomhed. Og det vil de have mere af.

Hvad er det, (nogle) socialøkonomiske virksomheder kan?

Nogle socialøkonomiske virksomheder kan nemlig noget helt særligt ift. at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet. Det har mange kommuner opdaget. Og det bekræftes også af STAR-rapporten i den del af undersøgelsen, der fokuserer på virksomme mekanismer.

Men de socialøkonomiske virksomheder er meget forskellige. Nogle arbejder slet ikke med beskæftigelse (!). Og de, der arbejder beskæftigelsesrettet, gør dette med forskellige udgangspunkter, forskellige metoder og for forskellige målgrupper af borgere.

Ønsker man at forstå, hvad det er, nogle socialøkonomiske virksomheder kan, som er helt særligt, bliver man nødt til at forstå og forholde sig til disse forskelle.

Socialøkonomi i et beskæftigelsesperspektiv

Set fra et beskæftigelsesperspektiv kan vi opdele socialøkonomiske virksomheder i tre grove kategorier. Disse er ikke gensidigt udelukkende, men synliggør forskelligheden i virksomhedernes berøring med og rolle i beskæftigelsesindsatsen.

1. Den socialøkonomiske andenaktør

Her finder vi den gruppe af virksomheder, der er fremstillet med forkerte tal i STAR-undersøgelsen. De betegnes ofte som andenaktører, fordi de på vegne af kommunen afklarer ledige borgere og hjælper disse med at komme i virksomhedsrettede forløb. Disse virksomheder har altså ikke nødvendigvis selv udsatte borgere ansat. Men de har en særlig faglig ekspertise på området og leverer på den baggrund en professionel velfærdsydelse. Dette er der et konkurrencepræget marked for, hvorpå man også finder mange profitdrevne konkurrenter.

Et eksempel er Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset, der anvender sit overskud til at støtte forskning og udvikling til gavn for beskæftigelsesindsatsen og de udsatte ledige i Danmark.

2. Den hybride beskæftigelsesaktør

Denne betegnelse dækker over de socialøkonomiske virksomheder, hvis forretning både baserer sig på at sælge et produkt eller en service på ’det private marked’, samtidig med at de også tilbyder sociale, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige ydelser rettet mod konkrete målgrupper.

Disse virksomheder tager oftest udgangspunkt i et eksplicit formål om at hjælpe borgere – med eksempelvis kognitive udfordringer, psykisk sårbarhed, social udsathed eller fysiske handikap – til et bedre liv. Derfor giver det mening både at kunne tilbyde uddannelse, beskæftigelsesforløb, praktikker samt ’rigtige’ job. De to forretningsben supplerer hinanden: Socialfaglig ekspertise giver mulighed for at skabe rummelige og inklusive arbejdsforhold. Produktionsbenet giver mulighed for at tilbyde ’rigtige’ og meningsfulde arbejdsopgaver.

Et eksempel er Grantoftegaard, der driver et 1200 hektars professionelt økologisk landbrug. Samtidig tilbyder de træning og uddannelse til unge og voksne med særlige udfordringer.

3. Den særligt samfundsansvarlige virksomhed

Her er der tale om virksomheder, der sælger ydelser eller produkter på det almindelige private (eller offentlige) marked og genererer hele deres indtægt herfra. For det utrænede øje altså helt almindelige virksomheder inden for brancher som for eksempel catering, restaurant, byggeri eller kommunikation.  

En delmængde af disse virksomheder har et beskæftigelsesmæssigt formål og tager løsningen af en kæmpe samfundsudfordring på deres skuldre ved i videst mulig udstrækning at ansætte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Den anden del har andre samfundsnyttige formål end beskæftigelse. Eksempelvis at skabe bæredygtig udvikling i et lokalsamfund, grøn omstilling eller at bekæmpe madspild.

Har vi gjort vores arbejde ordentligt, vil det fremstå for læseren, at de tre typer virksomheder ovenfor varetager forskellige roller i beskæftigelsesindsatsen. Derfor mener vi, at det er problematisk at behandle dem under ét.

Åbn den sorte socialøkonomiske boks

Skal man undersøge, hvad det er, socialøkonomiske virksomheder særligt kan ift. at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet (hvilket var det politiske opdrag), bør første skridt være at opstille nogle hypoteser herom, som kan testes. Det forsømmer STAR-undersøgelsen, og det finder vi kritisabelt.

Vi sætter dog vores lid til, at undersøgelsen ikke har kostet STAR de fulde fem millioner kroner. Og at der derfor stadig er penge på kontoen, der kan bruges til at nuancere resultaterne. Må vi her foreslå, at fremtidige analyser forsøger at åbne den ’sorte socialøkonomiske boks’ for at se nærmere på de af tandhjulene, der er relevante i en beskæftigelsesmæssig kontekst.

Eksempelvis ved at undersøge disse hypoteser, der indtil da må stå for vores egen regning:

  • Kombinationen af forretning og uddannelses- eller beskæftigelsesfaglige tilbud gør nogle socialøkonomiske virksomheder (de hybride beskæftigelsesaktører) i stand til at skabe både særligt virkningsfulde forløb og særligt inklusive arbejdspladser.
  • Socialøkonomiske virksomheder med et beskæftigelsesmæssigt formål skaber arbejdspladser for borgere med særlige behov og udfordringer, der sandsynligvis ikke ville komme i beskæftigelse igennem ordinære virksomhedsrettede tilbud.
  • Der er positive afledte og langsigtede gevinster ved at indkøbe velfærdsydelser fra formålsdrevne leverandører, der ikke spekulerer i kortsigtet profit.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Forrige artikel Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen Næste artikel Blå blok er død. Valget er begravelsen Blå blok er død. Valget er begravelsen

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.