Reverse innovation: Når teknologi til ulande sælges i Vesten

Normalt udbredes opfindelser fra Vesten til den tredje verden først, når teknologien falder i pris. Men af og til sker det omvendte: At løsninger til en meget lav pris overføres fra udviklingslande til de udviklede lande.

Man kalder det ’reverse innovation’, når løsninger bringes fra udviklingslande til de udviklede lande.
 
Det mest kendte eksempel er nok MPESA, systemet til at betale med mobiltelefoner, som oprindeligt blev udviklet i Kenya, men har været inspiration for betalingssystemer, der nu bruges næsten overalt, blandt andet MobilePay i Danmark.
 
Et andet eksempel er mikrokredit, de meget små lån, som Grameen Bank udviklede til bønder i Bangladesh, men som siden har bredt sig over hele verden – også til rigere lande.

I den indiske sundhedssektor findes en lang række eksempler på, at behandlinger kan udføres for en brøkdel af den pris, det koster på hospitaler i Vesten – men med samme succesrate som på hospitaler i USA eller Storbritannien.

Narayana Hrudayalaya-hospitaler i det sydlige Indien har for eksempel bragt prisen på en hjerteoperation ned under 10.000 kroner, mens Aravind-øjenklinikker hvert år laver hundrede tusinder af operationer for grå stær til under 200 kr. stykket.

Login