Politikerne og vælgere har hver deres valgkamp på nettet

Forskere fra IT-Universitetet har ladet en robot analysere samtlige ord i tusindvis af opslag, hvor politikere og vælgere diskuterer politik. Analysen viser, at partierne har talt betydeligt mere om flygtninge end vælgerne selv.  

Om skribenten

En stor del af den politiske samtale er flyttet over på de sociale medier. Det gælder både den del af samtalen, der før foregik i aviser eller til valgmøder og de mere private samtaler mellem venner.

Den udvikling giver en unik mulighed for systematisk at undersøge, hvilke emner der tales om i en valgkamp, både blandt politikere og deres vælgere.

På ITU har vi analyseret tusindvis af data fra sociale medier ved hjælp af NLP-teknologi (natural language processing) og samlet en statistik på de emner, der oftest omtales online.

På den måde kan vi identificere de mest omdiskuterede emner for henholdsvis partierne og vælgerne.

Analysen viser, at der er en vis samklang mellem vælgernes samtaleemner og politikernes, og at nogle partier er betydeligt bedre end andre til at ’smitte’ deres vælgere med egne slagord.

Samtidig står det klart, at vælgernes palet er langt bredere end politikernes.

Ord, der afslører emne og kontekst

Første skridt er at identificere ord og sætninger, som karakteriserer forskellige emner eller temaer, ud fra hvad partierne og deres vælgere skriver på Facebook, Instagram og Twitter. Til dette bruger vi et værktøj, der kan finde frem til ord, som ofte bliver brugt i sammenhæng med hinanden.

Flere generelle emner udspringer af denne proces. For eksempel findes forskellige udtryk for sårbarhed ofte i samme kontekst som ord som “børn”, “flygtninge”, “kvinde” og “syge”.

Et andet overordnet tema omhandler om “pension”, “arbejde” og “nedslidte” – sidstnævnte er normalt et sjældent brugt ord, men nu optræder det hyppigt og Socialdemokratiet bruger det i forbindelse med deres valgkampagne.

Et tredje tema dannes over ord som “skatter”, “lavere”, “skattestop” og “afgifter”, som også er en del af et sammenhængende narrativ.

Et fjerde hyppigt diskuteret emne er vigtigheden af en god og ordentlig valgkampagne.

Vi identificerer ord, som kendetegner hvert af disse emner ved hjælp af såkaldte word embeddings. Hvert emne består af en gruppe nøgleord baseret på, hvordan danskere diskuterer emnet på sociale medier.

Der er for eksempel en interessant forekomst af nøgleord omkring ”uddannelse”, men hvor hverken ”investering”, ”besparelse”, ”skåret”, ”nedskæringer” eller ”omprioriteringsbidraget” er direkte relateret til emnet, men er semantisk forbundet med emnet ”uddannelse”.

Hvilke ord bruger danskerne i forbindelse med debat om uddannelse?

Hvem taler om hvad?

Når emnerne er identificeret, kan vi gå i gang med at analysere på, hvem der taler om dem, og her er der både sammenfald og forskelle mellem det, politikerne taler om, og det, deres vælgere interesserer sig for.

De dominerende emner blandt vælgerne er uddannelse, miljø og klima, landbrug, sundhed, flygtninge og skat.

Også blandt politikerne er klima et dominerende emne, og det gælder både opslag fra røde og blå politikere og partiers opslag. Klimaet nævnes i 50 procent af partierne i rød bloks offentlige opslag og 26 procent af partierne i blå bloks opslag. Dette mønster svarer nogenlunde til vælgernes eget.

Mens klimaet er et emne, der går på tværs, så er der også forskelle.

Blå blok diskuterer til gengæld oftere flygtninge og skat og i nogen grad uddannelse. Faktisk kan vi se, at partierne i blå blok omtaler emner relateret til skat dobbelt så ofte som partierne fra rød blok.

Rød blok diskuterer til gengæld klima og miljø, landbrug og sundhed mere end blå blok.

Vælgernes egne dagsordener

Vores analyse af vælgernes egne dagsordner dækker ikke alle sociale medier, men tager udgangspunkt i opslag 449.353 opslag twitter-hashtagget #dkpol. Her diskuterer vælgerne generelt et væsentligt bredere udvalg af emner end partierne.

Mens 82 procent af blå bloks partiers opslag handler om et af de ovenstående emner, handler kun 32 procent af deres partivælgeres samtaler om samme emner. Det er, hvad man vil forvente af offentlig debat, medmindre der er tale om decideret manipulation af enten vælgere eller medier.

De andre emner, som vælgerne diskuterer, er meget varierede. Der er finkornede politiske forslag, såsom hvor en politistation skal placeres eller holdninger til minimumsalder og maksimumsalder for valgret. Der er diskussioner om offentlige personer, som burde eller ikke burde fyres, og ros af gode forslag og mennesker over hele det politiske landskab.

Når man ser på den del af debatten, som ikke er emnespecifik, er Mette Frederiksen den hyppigst nævnte politiker. Hun bliver som regel omtalt enten neutralt eller i forbindelse med en tekst, som indikerer, at forfatteren synes godt om hende.

Når det kommer til debatten om Rasmus Paludan, ser man, at næsten ingen af de politisk aktive brugere tager den seriøst, og de fleste reaktioner består af jokes.

Når partierne planter et ord

I analysen har vi også kigget på, hvordan partierne med deres ordvalg påvirker vælgernes måde at tale på. For at påvise en sådan effekt identificerer vi først de emner, som er vigtige for vælgerne, ud fra hovedemner.

Det er muligt at skønne den indflydelse, et parti har på deres vælgere, ved at identificere, hvilke fraser et bestemt parti bruger på sociale medier. Det vil sige ord eller sprogbrug, som ofte bliver gentaget, og som andre partier undgår. Disse fraser bliver brugt væsentligt oftere end i typisk dansk, så de udgør et specifikt “sprog” for det parti eller er i det mindste en stilistisk markør for partiets medieteam.

Ord og fraser, som identificerer partierne i valgkampen

Enhedslisten: "et nyt flertal", "Pernille Skipper", "en grøn omstilling"

Liberal Alliance: "Mette Bock", "hvor pengene skal komme fra", "de grænseoverskridende", "Væk med"

SF: "mere personale", "ro på", "i hverdagen", "i børnehaven", "tid til omsorg"

Dansk Folkeparti: "Dansk Folkeparti", "mindre EU", "skal bestemme", "langt flere"

Radikale: "en ny retning", "se med live", "lyt til"

Konservative: "Søren Pape", "Rasmus Jarlov", "Pernille Skipper", "styrke det"

Stram Kurs: "Stram Kurs", "Rasmus Paludan", "April 2019", "Blågards Plads"

Klaus Riskær Pedersen: "Bruges til", -- og hashtags

Venstre: "kr. til", "i vores nye", "Lars Løkke Rasmussen", "[Vi har] den bedste statsminister"

Socialdemokratiet: "Lad os samle danmark", "en ny statsminister", "vil indføre", "for de nedslidte"

Alternativet: "klimavalg", "Alternativet vil", "end systemet", "at bremse"

Nye Borgerlige: "Nye Borgerlige", "vores egne", "stram udlændingepolitik", "ikke-vestlige indvandrere", "muslimske lande"

Kilde: IT-Universitetet i København

Nogle partier har en mere organiseret og målrettet mediestrategi. Nogle fokuserer primært på sig selv, og nogle fokuserer primært på andre partier. Nogle fokuserer på emner inden for den politiske dagsorden, og andre har et tydeligt budskab.

Socialdemokratiet og Venstre fokuserer for eksempel begge på den kommende statsminister frem for andre dele af deres partiers budskaber.

De partier, som har haft mest succes med at påvirke eller matche deres vælgeres ordvalg, er Alternativet, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Alternativets “klimavalg” bliver hyppigt brugt af deres vælgere.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs har primært haft succes med at videregive budskabet om deres navn, selv om mange følgere af Nye Borgerlige også bruger “vores egne”, og Dansk Folkepartis vælgere er begyndt at bruge fraser som “mindre EU” og at skrive tekst om, hvem der “skal bestemme” hvad.

Når man ser på de vælgere, der stemmer på Stram Kurs, så er det eneste sprog, de har tilfælles, ordene “Rasmus Paludan” og “Stram Kurs”, hvilket indikerer, at partiets kommunikation ikke er godt organiseret.

Radikale Venstres “ny retning” er også blevet adapteret af deres vælgere, ligesom Venstres vælgere ofte skriver om allokering af penge (“kr. til”). Liberal Alliances vælgere stiller ligeledes spørgsmål om, “hvor pengene skal komme fra”.

SF’s vælgere er rimelig tilbøjelige til at diskutere, hvad der skal “ro på”.

Socialdemokratiet har tydelige budskaber og en stærk marketingkampagne, men de fraser, de bruger, er ikke trængt ind i vælgernes sprog.

De Konservative og Enhedslisten har ligeledes begrænset indflydelse på deres vælgeres sprog.

Enhedslistens “et nyt flertal” og “en grøn omstilling” bliver dog flittigt brugt af Enhedslistens vælgere. De Konservative har især fokuseret på navne frem for et ensrettet politisk budskab. 

Valgkampens virale opslag ændrer samtalen

Når vi sammenligner partiernes og vælgernes sprog med politiske emner, har især Alternativet, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti haft succes med at influere (eller matche) deres vælgeres sprog, specielt inden for temaerne klima, budgetter og forholdet til EU.

I analysen ser vi også, hvilke emner partierne fra henholdsvis rød og blå blok tager op på sociale medier sammen med den offentlige debat i løbet af de seneste måneder. Vi sammenligner derefter med den offentlige debat i perioden midt-januar til midt-marts.

Interessant nok kan vi se, at opslag om de ovenstående emner er faldet over de sidste måneder.

Ifølge de 224.000 #dkpol-opslag på Twitter fra 2019 ses en lille nedgang i omtalen af disse emner. For eksempel skriver vælgerne i de seneste to måneder 20 procent mindre om skatterelaterede emner og 11 procent mindre om flygtninge end i de foregående måneder. Indvandring har ikke været så populært et emne blandt vælgerne, men er i højere grad et narrativ omtalt i offentligheden af partierne alene.

Disse emner er formodentlig erstattet af de mange andre historier, som kommer op i løbet af et folketingsvalg.

Et eksempel på en sådan historie er videoen fra 13. maj af Lars Løkke Rasmussen, som rider på en hest ved navn Ib. Videoen blev italesat som “klimavenlig transport” og signalerer, at Venstre tager del i klimadebatten.

I kølvandet på videoen sker et skifte i Venstres vælgeres sprog, som resulterer i en femdobling af antallet af ord relateret til klima, miljø og natur i dagene umiddelbart efter, at videoen blev lagt op.

 

Analysen er udarbejdet af Leon Strømberg-Derczynski, adjunkt på IT-Universitetet (ITU), med bidrag fra Torben Oskar Albert-Lindqvist, Marius Venø Bendsen, Nanna Inie, Jens Egholm Pedersen, Viktor Due Pedersen og Troels Runge, der alle indgår i NLP-forskerteamet på ITU.

Forrige artikel Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.