Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Skal man fastholde sine investeringer i klimasyn­derne og forsøge at få dem på rette spor. Ellers skal man ekskludere dem, så danske pensionsopsparere undgår at støtte den fossile industri? Danske pensi­onskasser er nogle af de største i Europa og har derfor gode muligheder for at påvirke klimadagsordenen. Mandag Morgen har talt med direktørerne for to af dem, og de har vidt forskellige holdninger til, hvordan medlemmernes pensioner skal investeres.

MP Pension er en medlemsejet pensionskasse for magistre, psykologer og gymnasielærere og har over 120.000 medlem­mer. Her har man foreløbig valgt at ekskludere selskaber, der udvinder kul og tjæresand. Og så vil man udfase olieselska­ber inden 2020 – muligvis allerede tidligere, fortæller admi­nistrerende direktør Jens Munch Holst.

Kan man overhovedet sikre sine kunder et godt afkast, hvis man sælger sine investeringer i olie, kul og gas?

Login