Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

OK, historien om, hvordan Columbus fik et æg til at balancere på spidsen, er en anekdote.

Men tænk nu, hvis man kunne finde en tilsvarende simpel løsning på de meget komplekse sociale problemer, som samfundet hvert eneste år bruger 45 milliarder kroner på at løse. Penge, der ofte bevilges uden den store viden om, hvorvidt indsatserne virker for de borgere, der har brug for hjælp.

I sin egenskab af nyudpeget formand for Den Sociale Investeringsfond er det Karen Hækkerup, der tænker og håber, at hendes og fondens arbejde med sociale investeringer kan blive til et columbusæg inden for velfærden.

Login