Nyt job: Jesper Dalsgaard er Rambølls nye miljødirektør

Rambøll har på kort tid cementeret sin position på det globale miljømarked. Nu bliver Jesper Dalsgaard direktør for den globale miljødivision, der tæller 2.400 medarbejdere fordelt på 28 lande.

Jesper Dalsgaard, 51 år, er uddannet cand.merc.jur. suppleret med ledelseskurser fra blandt andet IMD i Schweiz og har brugt halvdelen af sin karriere som leder inden for byggeriet, den anden halvdel som ma­nagement konsulent.

Han har blandt andet arbejdet i VKR Holding, der står bag VELUX og VELFAC med flere, med at skabe nye forretningsområder og skabe vækst i nye geografier som for eksempel Nordamerika. Inden Ram­bøll kom Jesper fra A.P. Møller-Mærsk, hvor han har stået i spidsen for grup­pens interne managementkonsulent­forretning.

Login