Ny energi til demokratiet: 5 ting vi lærte af borgerne i Varde

Tænketanken Mandag Morgen har gennemført det første af en række arrangementer rundt om i landet, hvor der eksperimenteres med nye demokratiske deltagelsesformer. Det har allerede kastet værdifulde indsigter af sig.

Vores demokrati har brug for en ilttilførsel – for ny energi, engagement og opmærksomhed.

En række tendenser er begyndt at tære på den styreform, som vi i den vestlige verden fortsat opfatter som den bedste blandt de alternativer, vi indtil nu har prøvet af.

Der er faldende opbakning til det demokratiske lederskab i befolkningerne – særligt blandt de unge. Tilliden til politikerne er historisk lav, og de opfattes som utroværdige. Den offentlige debat er præget af misinformation, ekkokamre og en benhård debatform, som mange almindelige mennesker tager afstand fra.

I dag er det under 5 pct. af den danske befolkning, der er medlem af et politisk parti og dermed deltager aktivt i den politikudvikling og opstilling til byråd, regionsråd og Folketinget, som foregår via partierne.

Men valgdeltagelsen til både lokalvalg og folketingsvalg er jo stadig er høj i Danmark, kunne man indvende. Så hvor er det egentlig, problemet – eller krisen – ligger?

Meget tyder på, at det er den demokratiske samtale, det halter med. Den type samtale, hvor løsningerne på samfundets problemer findes i fællesskab, fordi mennesker søger og finder en fælles forståelse. Det, som den danske teolog Hal Kock i sin bog ”Hvad er demokrati?” fremførte som selve essensen af demokratiet.

Om VoresStemmer

Tænketanken Mandag Morgen har derfor taget initiativ til projektet VoresStemmer, der handler om at eksperimentere med nye demokratiske deltagelses- og samtaleformer. Det skyldes, at vi ser et behov for at udvikle rammerne for samtalen, som i dag foregår på nogle helt andre præmisser, end vi har været vant til. Se tekstboks.

Første eksperiment fandt sted lørdag d. 17. november i Varde Kommune i Vestjylland, i den lille stationsby Ølgod. 200 borgere og lokalpolitikere deltog. Her er fem ting, vi lærte den dag.

1. Hvis du kalder på borgerne, så kommer de

Giver det overhovedet mening at forsøge at engagere borgerne mere aktivt i de demokratiske processer? Gider ”almindelige mennesker” bruge en lørdag på at diskutere politik i en sportshal? Det korte svar er: ja, hvis du beder dem om det på den rigtige måde.

Et tilfældigt udvalgt, repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen havde modtaget en invitation i deres e-Boks. Og den personlige invitation betyder noget. For det betyder noget for mennesker at opleve, at der er brug for dem.

39-årige Randi, der deltog, beskriver det sådan her: ”Jeg fik denne her invitation, hvor der stod, at det var lige præcis mig, de havde brug for. At jeg var unik. Det fangede mig”.

Overskriften på invitationen, som tikkede ind hos borgerne i Varde, var: ”Demokratiet har brug for dig”. Og der var lagt vægt på, at det var deltagernes oplevelser, input og ideer, som ville være i centrum for diskussionerne på dagen.

Med en personlig invitation får man også fat i nogle andre borgere end dem, der normalt føler sig kaldet til at dukke op, når kommunen f.eks. slår en høring om en ny lokalplan op på sin hjemmeside.

2. Sæt dagsordenen fri – så sætter du samtalen fri

Temaet for VoresStemmer i Varde var ”En kommune i balance – geografisk, økonomisk og socialt”. Men ellers var dagsordenen helt åben, og det var op til de fremmødte borgere at beslutte, hvad der skulle diskuteres. Dagen blev derfor indledt med, at deltagerne lavede dagsordenen i fællesskab. Lavpraktisk foregik det ved, at alle deltagerne sad i en stor cirkel, og de, der havde noget på hjerte, rejste sig op, gik ind i midten af cirklen og præsenterede deres forslag.

Hvad kom der ud af det? Ca. 70 dagsordenpunkter af vidt forskellig karakter. Turisme, cykelstier, landsbydød og infrastruktur var nogle af temaerne. Der kom også helt konkrete forslag på bordet som f.eks. en udvidelse af den lokale svømmehal og flere p-pladser på torvet.

En vigtig pointe er derfor, at giver du folk mulighed for at tale om det, der betyder noget for dem, så har de masser på hjerte. Sætter du rammerne for samtalen fri, så oplever folk, at der er plads til dem i den. De 70 vidt forskellige forslag var for byrådsmedlemmerne et unikt indblik i, hvad der rører sig blandt borgerne i kommunen.

En bekymring forud for arrangementet var, om borgerne ville brokke sig over alt det, de er utilfredse med angående kommunen og politikerne. Ville de overhovedet komme med nogen konstruktive løsningsforslag? Den bekymring blev gjort til skamme i Ølgod Hallen.

En vigtig pointe er derfor også, at vi kan have tillid til, at når vi sætter samtalen fri, så bliver den konstruktiv. Og vi skal huske på, at brok også kan være en drivkraft for forandring, fordi det jo bunder i et ønske om, at noget skal være anderledes. Borgernes frustration over tingenes tilstand er en ressource, som både politikere og forvaltning kan få noget ud af, hvis man evner dialogen. 

3. Folk organiserer sig selv, hvis du lader dem

Da dagsordenen var skabt, var det op til deltagerne at vælge sig ind på de emner, de gerne ville arbejde videre med at udvikle løsninger på resten af dagen. Flere dagsordenspunkter blev lagt sammen, fordi deltagerne vurderede, det gav mening, og deltagerne bevægede sig herefter ud i grupperne. Da arrangementet var færdigt, stod vi med mere end 30 konkrete løsningsforslag og en fælles beslutning om at arbejde videre med 11 af dem.

Faciliteringen af VoresStemmer er inspireret af ”Open Space Technology”. Det har intet med teknologi at gøre, men er en metode til at facilitere idéudvikling i større gruppe. Rammerne er meget frie og bygger på en grundlæggende tillid til, at folk kan organisere sig selv og udvikle løsninger i fællesskab.

Et centralt princip i metoden er ”De to fødders lov”, som lyder: ”Enhver, der befinder sig i en situation, som han eller hun ikke bidrager til eller lærer noget af, er forpligtet til at bruge sine fødder og gå et mere produktivt sted hen.” Det betyder, at deltagerne var frie og forpligtede til at engagere sig i lige præcis de diskussioner, de havde lyst til, forlade diskussioner, de ikke fik noget ud af, og bruge dagen, som det gav mening for dem.

Skaber det kaos og forvirring? En gang imellem. Men den vigtigste erfaring, som vi tager med os, er, at lader du mennesker organisere sig selv, så gør de det. Nogle tager taktstokken, andre lader sig lede, og nogle skifter rolle i løbet af dagen. Og friheden skaber ejerskab, begejstring og empowerment hos deltagerne.    

4. Politikerne skal finde en ny rolle

Mange af deltagerne til VoresStemmer i Varde gav udtryk for, at de aldrig havde prøvet noget lignende, og at det var en meget anderledes samtaleform, end de var vant til. Det var det bestemt også for de medlemmer af Varde Kommunes byråd, som deltog. Politikerne var blevet opfordret til at deltage som borgere – ikke som politikere. Men hvordan gør man det i praksis?

Erfaringerne fra Varde er, at det kan være svært. Og at det kræver, at politikerne indtager en anderledes rolle, end de er vant til. Det handler om at engagere sig i dialogen uden at komme til at dominere den. At være fokuseret på at lytte – men samtidig turde gå ind i dialogen og ikke være passiv. At lade ideer vokse, selvom man måske har de første tre gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre, liggende på tungen.

Og så handler det også om ikke altid at opfatte borgernes ønske om forandring som noget, man som politiker har ansvaret for at løse, men at ens opgave også er at bakke borgerne op i selv at skabe forandringerne.

Hvis vi vil en anderledes demokratisk samtale, så kræver det, at vi sætter politikerne fri til at indgå i den samtale på en ny måde. Og det er en forandring, som embedsmænd nok også bør overveje, hvordan de kan være med til at skabe.

5. De unge dukkede ikke op

17 pct. af indbyggerne i Varde Kommune er mellem 18 og 29 år – 3 pct. at de fremmødte deltagere til VoresStemmer i Varde var i den aldersgruppe. Og kiggede man ud over deltagerskaren i Ølgod Hallen, var det også helt tydeligt at se, at langt de fleste deltagere var godt oppe i årene. Grå i toppen var den mest udbredte frisure. Flere af deltagerne bemærkede det selv: Hvor er de unge? Har I ikke inviteret dem? Jo, men de dukkede ikke op.

Hvorfor? Måske fordi de unge ikke tjekker deres e-Boks? Måske fordi de ikke gider bruge en hel lørdag på at diskutere politik? Måske fordi vi ikke har kommunikeret om arrangementet på en måde, der appellerer til unge?

Det skal vi blive klogere på i den kommende tid. Og til næste VoresStemmer-arrangement, som foregår i Assens Kommune d. 19. januar 2019, kommer vi til at arbejde målrettet med at gøre arrangementet relevant og meningsfyldt at deltage i for unge.



Clara Dawe

Projektchef i Tænketanken Mandag Morgen. Har arbejdet med en bred vifte af projekter om bl.a. demokrati, sundhed, velfærd, arbejdsmarked og socialområdet. Tidligere ansat i bl.a. Socialministeriet og Københavns Kommune. 

LÆS MERE
Forrige artikel DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget Næste artikel Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.