Ny energi til demokratiet: 5 ting vi lærte af borgerne i Varde

Tænketanken Mandag Morgen har gennemført det første af en række arrangementer rundt om i landet, hvor der eksperimenteres med nye demokratiske deltagelsesformer. Det har allerede kastet værdifulde indsigter af sig.

Vores demokrati har brug for en ilttilførsel – for ny energi, engagement og opmærksomhed.

En række tendenser er begyndt at tære på den styreform, som vi i den vestlige verden fortsat opfatter som den bedste blandt de alternativer, vi indtil nu har prøvet af.

Der er faldende opbakning til det demokratiske lederskab i befolkningerne – særligt blandt de unge. Tilliden til politikerne er historisk lav, og de opfattes som utroværdige. Den offentlige debat er præget af misinformation, ekkokamre og en benhård debatform, som mange almindelige mennesker tager afstand fra.

I dag er det under 5 pct. af den danske befolkning, der er medlem af et politisk parti og dermed deltager aktivt i den politikudvikling og opstilling til byråd, regionsråd og Folketinget, som foregår via partierne.

Men valgdeltagelsen til både lokalvalg og folketingsvalg er jo stadig er høj i Danmark, kunne man indvende. Så hvor er det egentlig, problemet – eller krisen – ligger?

Meget tyder på, at det er den demokratiske samtale, det halter med. Den type samtale, hvor løsningerne på samfundets problemer findes i fællesskab, fordi mennesker søger og finder en fælles forståelse. Det, som den danske teolog Hal Kock i sin bog ”Hvad er demokrati?” fremførte som selve essensen af demokratiet.

Om VoresStemmer

Tænketanken Mandag Morgen har derfor taget initiativ til projektet VoresStemmer, der handler om at eksperimentere med nye demokratiske deltagelses- og samtaleformer. Det skyldes, at vi ser et behov for at udvikle rammerne for samtalen, som i dag foregår på nogle helt andre præmisser, end vi har været vant til. Se tekstboks.

Første eksperiment fandt sted lørdag d. 17. november i Varde Kommune i Vestjylland, i den lille stationsby Ølgod. 200 borgere og lokalpolitikere deltog. Her er fem ting, vi lærte den dag.

1. Hvis du kalder på borgerne, så kommer de

Giver det overhovedet mening at forsøge at engagere borgerne mere aktivt i de demokratiske processer? Gider ”almindelige mennesker” bruge en lørdag på at diskutere politik i en sportshal? Det korte svar er: ja, hvis du beder dem om det på den rigtige måde.

Et tilfældigt udvalgt, repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen havde modtaget en invitation i deres e-Boks. Og den personlige invitation betyder noget. For det betyder noget for mennesker at opleve, at der er brug for dem.

39-årige Randi, der deltog, beskriver det sådan her: ”Jeg fik denne her invitation, hvor der stod, at det var lige præcis mig, de havde brug for. At jeg var unik. Det fangede mig”.

Overskriften på invitationen, som tikkede ind hos borgerne i Varde, var: ”Demokratiet har brug for dig”. Og der var lagt vægt på, at det var deltagernes oplevelser, input og ideer, som ville være i centrum for diskussionerne på dagen.

Med en personlig invitation får man også fat i nogle andre borgere end dem, der normalt føler sig kaldet til at dukke op, når kommunen f.eks. slår en høring om en ny lokalplan op på sin hjemmeside.

2. Sæt dagsordenen fri – så sætter du samtalen fri

Temaet for VoresStemmer i Varde var ”En kommune i balance – geografisk, økonomisk og socialt”. Men ellers var dagsordenen helt åben, og det var op til de fremmødte borgere at beslutte, hvad der skulle diskuteres. Dagen blev derfor indledt med, at deltagerne lavede dagsordenen i fællesskab. Lavpraktisk foregik det ved, at alle deltagerne sad i en stor cirkel, og de, der havde noget på hjerte, rejste sig op, gik ind i midten af cirklen og præsenterede deres forslag.

Hvad kom der ud af det? Ca. 70 dagsordenpunkter af vidt forskellig karakter. Turisme, cykelstier, landsbydød og infrastruktur var nogle af temaerne. Der kom også helt konkrete forslag på bordet som f.eks. en udvidelse af den lokale svømmehal og flere p-pladser på torvet.

En vigtig pointe er derfor, at giver du folk mulighed for at tale om det, der betyder noget for dem, så har de masser på hjerte. Sætter du rammerne for samtalen fri, så oplever folk, at der er plads til dem i den. De 70 vidt forskellige forslag var for byrådsmedlemmerne et unikt indblik i, hvad der rører sig blandt borgerne i kommunen.

En bekymring forud for arrangementet var, om borgerne ville brokke sig over alt det, de er utilfredse med angående kommunen og politikerne. Ville de overhovedet komme med nogen konstruktive løsningsforslag? Den bekymring blev gjort til skamme i Ølgod Hallen.

En vigtig pointe er derfor også, at vi kan have tillid til, at når vi sætter samtalen fri, så bliver den konstruktiv. Og vi skal huske på, at brok også kan være en drivkraft for forandring, fordi det jo bunder i et ønske om, at noget skal være anderledes. Borgernes frustration over tingenes tilstand er en ressource, som både politikere og forvaltning kan få noget ud af, hvis man evner dialogen. 

3. Folk organiserer sig selv, hvis du lader dem

Da dagsordenen var skabt, var det op til deltagerne at vælge sig ind på de emner, de gerne ville arbejde videre med at udvikle løsninger på resten af dagen. Flere dagsordenspunkter blev lagt sammen, fordi deltagerne vurderede, det gav mening, og deltagerne bevægede sig herefter ud i grupperne. Da arrangementet var færdigt, stod vi med mere end 30 konkrete løsningsforslag og en fælles beslutning om at arbejde videre med 11 af dem.

Faciliteringen af VoresStemmer er inspireret af ”Open Space Technology”. Det har intet med teknologi at gøre, men er en metode til at facilitere idéudvikling i større gruppe. Rammerne er meget frie og bygger på en grundlæggende tillid til, at folk kan organisere sig selv og udvikle løsninger i fællesskab.

Et centralt princip i metoden er ”De to fødders lov”, som lyder: ”Enhver, der befinder sig i en situation, som han eller hun ikke bidrager til eller lærer noget af, er forpligtet til at bruge sine fødder og gå et mere produktivt sted hen.” Det betyder, at deltagerne var frie og forpligtede til at engagere sig i lige præcis de diskussioner, de havde lyst til, forlade diskussioner, de ikke fik noget ud af, og bruge dagen, som det gav mening for dem.

Skaber det kaos og forvirring? En gang imellem. Men den vigtigste erfaring, som vi tager med os, er, at lader du mennesker organisere sig selv, så gør de det. Nogle tager taktstokken, andre lader sig lede, og nogle skifter rolle i løbet af dagen. Og friheden skaber ejerskab, begejstring og empowerment hos deltagerne.    

4. Politikerne skal finde en ny rolle

Mange af deltagerne til VoresStemmer i Varde gav udtryk for, at de aldrig havde prøvet noget lignende, og at det var en meget anderledes samtaleform, end de var vant til. Det var det bestemt også for de medlemmer af Varde Kommunes byråd, som deltog. Politikerne var blevet opfordret til at deltage som borgere – ikke som politikere. Men hvordan gør man det i praksis?

Erfaringerne fra Varde er, at det kan være svært. Og at det kræver, at politikerne indtager en anderledes rolle, end de er vant til. Det handler om at engagere sig i dialogen uden at komme til at dominere den. At være fokuseret på at lytte – men samtidig turde gå ind i dialogen og ikke være passiv. At lade ideer vokse, selvom man måske har de første tre gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre, liggende på tungen.

Og så handler det også om ikke altid at opfatte borgernes ønske om forandring som noget, man som politiker har ansvaret for at løse, men at ens opgave også er at bakke borgerne op i selv at skabe forandringerne.

Hvis vi vil en anderledes demokratisk samtale, så kræver det, at vi sætter politikerne fri til at indgå i den samtale på en ny måde. Og det er en forandring, som embedsmænd nok også bør overveje, hvordan de kan være med til at skabe.

5. De unge dukkede ikke op

17 pct. af indbyggerne i Varde Kommune er mellem 18 og 29 år – 3 pct. at de fremmødte deltagere til VoresStemmer i Varde var i den aldersgruppe. Og kiggede man ud over deltagerskaren i Ølgod Hallen, var det også helt tydeligt at se, at langt de fleste deltagere var godt oppe i årene. Grå i toppen var den mest udbredte frisure. Flere af deltagerne bemærkede det selv: Hvor er de unge? Har I ikke inviteret dem? Jo, men de dukkede ikke op.

Hvorfor? Måske fordi de unge ikke tjekker deres e-Boks? Måske fordi de ikke gider bruge en hel lørdag på at diskutere politik? Måske fordi vi ikke har kommunikeret om arrangementet på en måde, der appellerer til unge?

Det skal vi blive klogere på i den kommende tid. Og til næste VoresStemmer-arrangement, som foregår i Assens Kommune d. 19. januar 2019, kommer vi til at arbejde målrettet med at gøre arrangementet relevant og meningsfyldt at deltage i for unge.



Clara Dawe

Projektchef i Tænketanken Mandag Morgen. Har arbejdet med en bred vifte af projekter om bl.a. demokrati, sundhed, velfærd, arbejdsmarked og socialområdet. Tidligere ansat i bl.a. Socialministeriet og Københavns Kommune. 

LÆS MERE
Forrige artikel DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget Næste artikel Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken
Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Dansk Industri skal disrupte sig selv

Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.