"Vi har ikke tid til at skændes. Vi bliver nødt til at få det her til at lykkes."

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, fremlagde i begyndelsen af februar sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, et banebrydende politisk udspil, der skal gøre landbruget mere klimavenligt. I dette interview fortæller hun om reaktionerne på udspillet og om, hvordan det gik til, at de to arvefjender fandt sammen om at lave udspillet.

"Det startede med, at jeg – da jeg blev valgt som præsident – meldte ud, at jeg var klar til at tale med alle om, hvordan vi får skabt bedre natur og bremser klimaforandringer. Der mødte jeg en åben dør hos landbrugets top. Hos Martin Merrild. Han sagde, 'Vi vil gerne være med', og inviterede på Merrild-kaffe."

"Han inviterede mig til et møde, hvor vi talte i flere timer. Ikke om det, vi var uenige om. Det parkerede vi uden for rummet. Men alle de områder, hvor vi faktisk havde fælles analyser af problemstillingerne. Det åbne land, natur og klima. Så lavede vi en plan og holdt stormøde med hele Landbrug & Fødevarers ledelse og med hele min om at sætte rammerne for samarbejdet."

Login