Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Af Susanne Clausager Dalgaard, erhvervspsykolog, og Mathias Hovind, erhvervspsykolog

Du har formentlig mange af dem i kalenderen. Møderne.

Og du har det sandsynligvis lige så ambivalent med dem som de fleste andre. For giver de noget, eller er de spild af tid?

Møder er et paradoks i de fleste organisationer. De er en forudsætning for at skabe fælles forståelse, fremdrift og resultater. Men samtidig er de udskældte og forhadte – og måske endda frygtede.

Fra et psykologisk perspektiv er ambivalensen omkring møder også paradoksal. For alt liv handler om ’at mødes’. Og potentialet i at mødes er enormt. Spørgsmålet er, hvorfor mange møder opleves som livløse, uproduktive og spild af tid?

Vi ser, at kompetente og højt betalte mennesker mødes velforberedte og med en klar agenda. De har ofte også en fælles vision, et fælles mål og en fælles interesse i at skabe resultater sammen. Alligevel kan det være svært at få folk til at arbejde på måder, hvor de reelt ’mødes’ om den fælles sag.

Så hvad skal der til, for at vi forbinder os til hinanden psykologisk og dermed kan skabe den fremdrift opgavemæssigt, som vi alle sammen går og drømmer om?

Den synlige og usynlige opgave på mødet

Både på og uden for arbejdet har mennesker to centrale opgaver. Den ene taler vi meget om – den handler om at løse vores opgaver – mens den anden lever en mere hengemt og nærmest hemmelig tilværelse. Den er imidlertid mindst lige så vigtig.

Den handler om arbejdet med at ’høre til’ psykologisk – og dermed også at undgå at blive lukket ned og lukket ude på et følelsesmæssigt plan.

Langt de fleste møder er desværre studier i psykologiske afkoblingsprocesser. Derfor er vores møder nødt til at tage højde for afgørende psykologiske mekanismer, hvis de skal være andet og mere end en pinefuld ørkenvandring.

Vi vil nu kigge lidt dybere ned i det psykologiske DNA i det effektfulde møde, og hvordan en stedmoderlig forvaltning af den menneskelige sårbarhed stiller sig ødelæggende i vejen for, at grupper leverer gode resultater.

The missing link – den psykologiske faktor

Der er som regel styr på de praktiske aspekter af mødet. Agenda, forberedelse, hvem deltager osv.

Men for at forstå, hvad der skal til, for at møder også kan håndtere det afgørende emotionelle aspekt, er det vigtigt at interessere sig for, hvad der psykologisk er på spil for gruppen og dens medlemmer.

Fra fødslen har vi mennesker brug for at forbinde os med gruppen, og at nogen tager vare på os. Individet søger at blive set og blive psykologisk bekræftet i, hvad han eller hun oplever og mærker. Det er en sart og risikofyldt proces, hvor frygten for og faren ved at blive subtilt ekskluderet konstant lurer.

Den sårbarhed bærer vi med os i alle møder. Både dem, vi har på arbejdet, og dem, vi har uden for arbejdet.

I arbejdssammenhæng er det den herskende diskurs, at vi skal være kompetente, overbevisende, velforberedte og robuste. Det er, som om vi lukker øjnene for en del af virkeligheden, som vi alle kender til. Nemlig det faktum, at vi er sårbare og har brug for at blive hørt, set og søgt forstået. Har vi svært ved at vedkende os den – sårbarheden?

I møder betyder det, at vi diskuterer ’sagen’. Men under diskussionen af ’sagen’ er der en psykologisk optagethed af det, der forbinder os. Fra psykologien ved vi, at mennesket i en gruppesammenhæng er optaget af følgende faktorer:

  • Hører jeg til i gruppen?
  • Er mit bidrag værdsat?
  • Hvor ærlig kan jeg være her?

Som leder er anerkendelsen af, hvad gruppen psykologisk er optaget af, vejen til at skabe den forbindelse, der er nødvendig for at gruppen kan få liv.

At lede med hudløs hensynsfuldhed

Det kræver opmærksomhed på både det konkret opgavemæssige og på gruppens psykologiske liv, hvis psykologien ikke skal stå i vejen for ’sagen’. Gruppens medlemmer skal mærke, at deres bidrag og kompetencer er værdsat, og at der er vide rammer for, hvor åbne gruppens medlemmer er over for hinanden.

Åbenhed adskiller sig fra ærlighed ved at rumme en hensynsfuldhed over for hinanden og over for det, som andre bringer ind. Ofte stræber ledere efter møder, hvor de kan være ’hudløst ærlige’. Justeres det til et ideal om at være ’hudløst hensynsfuld’ med dyb respekt for de menneskelige dynamikker, så er der potentiale for, at mødedeltagerne åbent kan forholde sig til sagen. Her er lederen rollemodel. 

Hensynsfuldheden og den psykologiske tryghed er under konstant pres i organisationerne, hvor de fleste har 1000 ideer og endnu flere indfald. Og her nærmer vi os kernen. For hvis du ikke lytter – kan du være sikker på, at ingen hører, hvad du siger.

Hvis du handler ufiltreret på dine impulser – og andre gør det samme – så bliver diskussionerne en karikatur – en perlerække af monologer forklædt som dialog. Alle taler ud fra eget perspektiv. Når vi ikke hører, hvad andre siger – eller bliver lyttet til selv – er der risiko for at blive mere optaget af, hvorvidt jeg hører til, end hvad opgaven kalder på. Hvad tænker de andre om mig? Står jeg alene? Er mit bidrag noget værd? Er min kollegas mentale fravær udtryk for mangel på respekt? Hvad taler vi egentlig om?

Gruppens deltagere bliver optaget af dynamikken snarere end sagen. Ofte resulterer det i, at gruppens medlemmer enten trækker sig eller forsøger at mase deres egne agendaer igennem. Enten får du flade møder uden diskussion, eller også ser møderne dynamiske ud med højlydt argumentation, men det er ofte aktivitet, der ikke skal forveksles med produktivitet.

Lederen som kontaktskaber

Som leder er det afgørende, at du kan rumme dine impulser uden at handle på dem med det samme. Herved opstår kontakt, forståelse og mulighed for, at noget kvalitativt nyt sker. Kan du rumme impulsen og undgå at blive endnu en stemme i koret af monologer, så kan du lytte og forbinde dig på et dybere plan.

I det lys er det paradoksalt, hvor mange ledere der får træning i kommunikation og formidling, men hvor denne dimension mangler. Vi oplever faktisk, at mange ledere er gode til at fremføre budskaber, formidle visioner klart, argumentere og forhandle. Men der er få, der forholder sig til, hvordan man egentlig forbinder sig til hinanden, og hvordan man som leder skaber et rum, hvor det er muligt for andre at gøre det samme.

Som erhvervspsykologer arbejder vi ofte med lederteams, som vi søger at skabe udvikling, erkendelse og fremdrift sammen med. Vi stiller bevidst gruppen i situationer, hvor de er nødt til at knappe skjorten lidt ned, vise sig selv gennem sårbarhed og nænsomt tage vare på hinandens input og udgangspunkter. Vi sætter en ramme, hvor vi kan tale om forretningskritiske temaer i en atmosfære af psykologisk sikkerhed. De fleste grupper kan på den måde diskutere og afstemme næsten alt. Det er ikke magi, selv om det kan føles ganske ekstraordinært. Det er gennemtestet og forklaret videnskabeligt.

Hvis lederen er opmærksom på subtile udelukkelsesmekanismer og alliancer og kan undgå at være overoptaget af sin egen agenda, så kan medlemmerne pludselig samles om en fælles sag. Lederen skal fokusere på at skabe klarhed og et rum med optimal psykologisk sikkerhed. På den måde kan folk pludselig høre hinanden. Så bliver møder genuint menneskelige – til tider gribende – og kan få betydelig forretningsmæssig impact.

---

Susanne Clausager Dalgaard og Mathias Hovind er begge erhvervspsykologer. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Ældres ensomhed kan også bygges væk Ældres ensomhed kan også bygges væk Næste artikel Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum
  • Anmeld

    Anders Wang Maarbjerg · Chefkonsulent

    og pludselig samles vi om en fælles sag

    Jeg køber den.
    At vi skal lytte.
    At vi skal føle at vi bliver hørt
    At der er meget under overfladen, som man for at være en god (møde)leder skal være opmærksom på.

    Men er det bare at lytte og blive hørt?
    Er det ikke også at få en fælles forståelse af hvad produktet af et møde skal være? I andre sammenhænge er det en forudsætning for at øge produktiviteten af man ved hvad man skal producere.
    Er det ikke mødets uskrevne magtspil, der forstærker utrygheden, fedtspillet og de skjulte dagsordener?
    Har man i erhvervspsykologien et godt bud på hvordan man skærper tydeligheden af den egentlige psykologiske dagsorden og reducerer utrygheden i denne?


Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.