Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Af Susanne Clausager Dalgaard, erhvervspsykolog, og Mathias Hovind, erhvervspsykolog

Du har formentlig mange af dem i kalenderen. Møderne.

Og du har det sandsynligvis lige så ambivalent med dem som de fleste andre. For giver de noget, eller er de spild af tid?

Møder er et paradoks i de fleste organisationer. De er en forudsætning for at skabe fælles forståelse, fremdrift og resultater. Men samtidig er de udskældte og forhadte – og måske endda frygtede.

Fra et psykologisk perspektiv er ambivalensen omkring møder også paradoksal. For alt liv handler om ’at mødes’. Og potentialet i at mødes er enormt. Spørgsmålet er, hvorfor mange møder opleves som livløse, uproduktive og spild af tid?

Vi ser, at kompetente og højt betalte mennesker mødes velforberedte og med en klar agenda. De har ofte også en fælles vision, et fælles mål og en fælles interesse i at skabe resultater sammen. Alligevel kan det være svært at få folk til at arbejde på måder, hvor de reelt ’mødes’ om den fælles sag.

Så hvad skal der til, for at vi forbinder os til hinanden psykologisk og dermed kan skabe den fremdrift opgavemæssigt, som vi alle sammen går og drømmer om?

Den synlige og usynlige opgave på mødet

Både på og uden for arbejdet har mennesker to centrale opgaver. Den ene taler vi meget om – den handler om at løse vores opgaver – mens den anden lever en mere hengemt og nærmest hemmelig tilværelse. Den er imidlertid mindst lige så vigtig.

Den handler om arbejdet med at ’høre til’ psykologisk – og dermed også at undgå at blive lukket ned og lukket ude på et følelsesmæssigt plan.

Langt de fleste møder er desværre studier i psykologiske afkoblingsprocesser. Derfor er vores møder nødt til at tage højde for afgørende psykologiske mekanismer, hvis de skal være andet og mere end en pinefuld ørkenvandring.

Vi vil nu kigge lidt dybere ned i det psykologiske DNA i det effektfulde møde, og hvordan en stedmoderlig forvaltning af den menneskelige sårbarhed stiller sig ødelæggende i vejen for, at grupper leverer gode resultater.

The missing link – den psykologiske faktor

Der er som regel styr på de praktiske aspekter af mødet. Agenda, forberedelse, hvem deltager osv.

Men for at forstå, hvad der skal til, for at møder også kan håndtere det afgørende emotionelle aspekt, er det vigtigt at interessere sig for, hvad der psykologisk er på spil for gruppen og dens medlemmer.

Fra fødslen har vi mennesker brug for at forbinde os med gruppen, og at nogen tager vare på os. Individet søger at blive set og blive psykologisk bekræftet i, hvad han eller hun oplever og mærker. Det er en sart og risikofyldt proces, hvor frygten for og faren ved at blive subtilt ekskluderet konstant lurer.

Den sårbarhed bærer vi med os i alle møder. Både dem, vi har på arbejdet, og dem, vi har uden for arbejdet.

I arbejdssammenhæng er det den herskende diskurs, at vi skal være kompetente, overbevisende, velforberedte og robuste. Det er, som om vi lukker øjnene for en del af virkeligheden, som vi alle kender til. Nemlig det faktum, at vi er sårbare og har brug for at blive hørt, set og søgt forstået. Har vi svært ved at vedkende os den – sårbarheden?

I møder betyder det, at vi diskuterer ’sagen’. Men under diskussionen af ’sagen’ er der en psykologisk optagethed af det, der forbinder os. Fra psykologien ved vi, at mennesket i en gruppesammenhæng er optaget af følgende faktorer:

  • Hører jeg til i gruppen?
  • Er mit bidrag værdsat?
  • Hvor ærlig kan jeg være her?

Som leder er anerkendelsen af, hvad gruppen psykologisk er optaget af, vejen til at skabe den forbindelse, der er nødvendig for at gruppen kan få liv.

At lede med hudløs hensynsfuldhed

Det kræver opmærksomhed på både det konkret opgavemæssige og på gruppens psykologiske liv, hvis psykologien ikke skal stå i vejen for ’sagen’. Gruppens medlemmer skal mærke, at deres bidrag og kompetencer er værdsat, og at der er vide rammer for, hvor åbne gruppens medlemmer er over for hinanden.

Åbenhed adskiller sig fra ærlighed ved at rumme en hensynsfuldhed over for hinanden og over for det, som andre bringer ind. Ofte stræber ledere efter møder, hvor de kan være ’hudløst ærlige’. Justeres det til et ideal om at være ’hudløst hensynsfuld’ med dyb respekt for de menneskelige dynamikker, så er der potentiale for, at mødedeltagerne åbent kan forholde sig til sagen. Her er lederen rollemodel. 

Hensynsfuldheden og den psykologiske tryghed er under konstant pres i organisationerne, hvor de fleste har 1000 ideer og endnu flere indfald. Og her nærmer vi os kernen. For hvis du ikke lytter – kan du være sikker på, at ingen hører, hvad du siger.

Hvis du handler ufiltreret på dine impulser – og andre gør det samme – så bliver diskussionerne en karikatur – en perlerække af monologer forklædt som dialog. Alle taler ud fra eget perspektiv. Når vi ikke hører, hvad andre siger – eller bliver lyttet til selv – er der risiko for at blive mere optaget af, hvorvidt jeg hører til, end hvad opgaven kalder på. Hvad tænker de andre om mig? Står jeg alene? Er mit bidrag noget værd? Er min kollegas mentale fravær udtryk for mangel på respekt? Hvad taler vi egentlig om?

Gruppens deltagere bliver optaget af dynamikken snarere end sagen. Ofte resulterer det i, at gruppens medlemmer enten trækker sig eller forsøger at mase deres egne agendaer igennem. Enten får du flade møder uden diskussion, eller også ser møderne dynamiske ud med højlydt argumentation, men det er ofte aktivitet, der ikke skal forveksles med produktivitet.

Lederen som kontaktskaber

Som leder er det afgørende, at du kan rumme dine impulser uden at handle på dem med det samme. Herved opstår kontakt, forståelse og mulighed for, at noget kvalitativt nyt sker. Kan du rumme impulsen og undgå at blive endnu en stemme i koret af monologer, så kan du lytte og forbinde dig på et dybere plan.

I det lys er det paradoksalt, hvor mange ledere der får træning i kommunikation og formidling, men hvor denne dimension mangler. Vi oplever faktisk, at mange ledere er gode til at fremføre budskaber, formidle visioner klart, argumentere og forhandle. Men der er få, der forholder sig til, hvordan man egentlig forbinder sig til hinanden, og hvordan man som leder skaber et rum, hvor det er muligt for andre at gøre det samme.

Som erhvervspsykologer arbejder vi ofte med lederteams, som vi søger at skabe udvikling, erkendelse og fremdrift sammen med. Vi stiller bevidst gruppen i situationer, hvor de er nødt til at knappe skjorten lidt ned, vise sig selv gennem sårbarhed og nænsomt tage vare på hinandens input og udgangspunkter. Vi sætter en ramme, hvor vi kan tale om forretningskritiske temaer i en atmosfære af psykologisk sikkerhed. De fleste grupper kan på den måde diskutere og afstemme næsten alt. Det er ikke magi, selv om det kan føles ganske ekstraordinært. Det er gennemtestet og forklaret videnskabeligt.

Hvis lederen er opmærksom på subtile udelukkelsesmekanismer og alliancer og kan undgå at være overoptaget af sin egen agenda, så kan medlemmerne pludselig samles om en fælles sag. Lederen skal fokusere på at skabe klarhed og et rum med optimal psykologisk sikkerhed. På den måde kan folk pludselig høre hinanden. Så bliver møder genuint menneskelige – til tider gribende – og kan få betydelig forretningsmæssig impact.

---

Susanne Clausager Dalgaard og Mathias Hovind er begge erhvervspsykologer. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Ældres ensomhed kan også bygges væk Ældres ensomhed kan også bygges væk Næste artikel Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum
  • Anmeld

    Anders Wang Maarbjerg · Chefkonsulent

    og pludselig samles vi om en fælles sag

    Jeg køber den.
    At vi skal lytte.
    At vi skal føle at vi bliver hørt
    At der er meget under overfladen, som man for at være en god (møde)leder skal være opmærksom på.

    Men er det bare at lytte og blive hørt?
    Er det ikke også at få en fælles forståelse af hvad produktet af et møde skal være? I andre sammenhænge er det en forudsætning for at øge produktiviteten af man ved hvad man skal producere.
    Er det ikke mødets uskrevne magtspil, der forstærker utrygheden, fedtspillet og de skjulte dagsordener?
    Har man i erhvervspsykologien et godt bud på hvordan man skærper tydeligheden af den egentlige psykologiske dagsorden og reducerer utrygheden i denne?


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.