Lav en samlingsregering – for Danmarks skyld

KOMMENTAR: En samlingsregering med Venstre og Socialdemokratiet som hovedkræfter kunne blive et tiltrængt nyt kapitel i dansk politik. Men det kræver, at nogen opgiver kravet om statsministerposten.

For mange vælgere – og formentlig størstedelen af dansk erhvervsliv – vil det være en lise, hvis det kommende folketingsvalg ender med dannelsen af en flertalsregering bestående af Socialdemokratiet og Venstre – og med Det Konservative Folkeparti og/eller Radikale Venstre som fredsbevarende styrke.

Den historiske erfaring med en SV-regering – arbejder-bonde-regeringen i 1978-79 – er ellers skræmmende, hvad de politiske resultater angår. Samarbejdet var præget af mistillid med ”kontrolministre” og direkte undergravende virksomhed fra ministre, der ikke syntes om konstruktionen. Derfor er der brug for et par partier mere, så der bliver tale om en egentlig samlingsregering med parlamentarisk flertal.

Hvis alternativet til en SVKR-regering er en socialdemokratisk eller Venstre-ledet regering, som er afhængig af en stribe mindre regeringspartnere og støttepartier – og måske endda Klaus Riskær Pedersen, Rasmus Paludan eller de nordatlantiske mandater – så taler rigtig meget for en utraditionel model.

Statsministerposten splitter

Men slagsmålet om, hvem der skal være statsminister, forhindrer dannelsen af en regering hen over midten, vil mange sige. Og ja, det er desværre nok den mest sandsynlige udgang på regeringsforhandlinger mellem S og V, medmindre man følger det gode råd fra tidligere Venstre-minister Søren Pind på Twitter om at lade det afgøre af vælgernes tale – med andre ord: Hvilket parti er størst, Socialdemokratiet eller Venstre?

Alternativt kan man jo også lade fornuften råde, som tilfældet var i 1982, da Venstre ud fra en helhedsvurdering lod den konservative Poul Schlüter blive statsminister. Nok var K større end V, men V havde – følte de i hvert fald – opbakning fra Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti og dermed flere mandater bag Venstres Henning Christophersen.

Det parlamentariske grundlag bestod imidlertid også af Fremskridtspartiet og Det Radikale Venstre, og her var stemningen klart for Schlüter – efter sigende med meget forskellige bevæggrunde: Den radikale Niels Helveg Petersen havde meget store forventninger til Schlüter som statsminister, medens Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, forventede et politisk kaos til fordel for ham. Historien taler for sig selv!

For partierne bag en samlingsregering bør det afgørende imidlertid være, om det er til fordel for landet, og om det giver de pågældende partier tilstrækkelig indflydelse på politikudviklingen i forhold til, hvad de vil få, hvis de risikerer en regering afhængig af mindre forudsigelige partier og måske dertil nordatlantiske mandater.

De opgaver, som en kommende regering står over for – fra den globale klima-udfordring over Brexit-problemer til hjemlige prioriterings-spørgsmål – tilsiger bredt samarbejde og kompromiser. Og ikke mindst: Løsninger, som adresserer de konkrete problemer og ikke indrettes efter andre politiske behov.

Et stærkere ministerhold

Hvad der burde være mindre vigtigt, men som har stor betydning, er, at det med en samlingsregering burde være muligt at besætte alle ministerposter – fra statsminister til ældreminister – så stærkt, at det i sig selv giver både regeringen som sådan, men også det enkelte ministerium en større politisk gennemslagskraft.

Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat afslørede for nylig ved Altinget og Mandag Morgens Arena Summit 2019, at hun, hvis hun bliver statsminister, har til hensigt at styrke Statsministeriet – på bekostning af Finansministeriet.

Hvordan dette kommer til at ske, står hen i det uvisse, men det vil helt sikkert afhænge af, om der bliver tale om en ren S-mindretalsregering eller en koalitionsregering, hvor andre partiledere kan komme på tale som finansminister.

Under alle omstændigheder er det svært at forestille sig, at den nuværende regering fortsætter uændret. Og det er også svært at forestille sig et decimeret Dansk Folkeparti i regering. Til gengæld vil der helt sikkert komme krav fra erhvervslivet om en regeringsdannelse, der kan sikre ro om den politiske og økonomiske udvikling fire år frem.

Hvis det ender med ”svenske tilstande”, er spørgsmålet så, om S eller V vil opgive kravet om Statsministeriet – eller om vi skal omstille os til en længere periode med politisk ustabilitet.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Nu må de voksne forsvare demokratiet Nu må de voksne forsvare demokratiet Næste artikel Skriv klodens fremtid ind i regeringsgrundlaget Skriv klodens fremtid ind i regeringsgrundlaget

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.