Skal nøjsomhed eller turbovækst redde klimaet?

Mandag Morgen bringer dig argumenterne fra klimadebattens yderpoler. Og masser af løsninger.

I denne uge folder Mandag Morgen de bedste argumenter og den tungeste dokumentation ud for begge yderpoler af klimadebattens dogmatiske positioner.

Vi har først og fremmest fokus på løsningerne. Uanset om de kommer fra vækstglade tech-optimister eller fra vækstkritikerne i Degrowth-bevægelsen.

For i sidste ende får vi nok brug for at lytte til begge lejre.

Derfor får du ikke én, men to kommentarer fra redaktionschefen i denne uge, som du finder længere nede på denne side.

Argumenterne på begge sider er gode. Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.

God læselyst.

Vækst i meningsfulde liv – ikke i økonomi

”Jeg tør ikke aflyse væksten,” sagde Mette Frederiksen i en af de sidste debatter før valget.

”… men vi står et sted, hvor vi ikke bare kan sige ’vækst for enhver pris’, for den bliver nødt til at være mere bæredygtig. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at skulle omlægge vores livsstil, for vi forbruger for meget, og vi forbruger forkert.”

Nogle gange er det sande budskab det, der har ringest ørenlyd. Budskab om mådehold for eksempel. Eller budskabet om, at vi allerede har forspildt chancen for at redde millioner af mennesker fra tørke, vandmangel og malaria.

Den sandhed var forskerne bag FN’s Emissions Gap Report pinligt bevidste om, da de for nyligt mødtes i Berlin og diskuterede, hvordan de i givet fald skulle fortælle verden, at målet om halvanden grad allerede ser ud til at være forpasset. Uanset hvilke regnemodeller de 70 forskere brugte, så det ikke længere realistisk ud at holde verdens temperaturstigninger nede på halvanden grad. Måske to grader Men så skal der handles nu. Og det handler ikke om at gøre mere af det samme.

Dette er – for første gang i verdenshistorien – ikke en krise, vi kan vækste os ud af. Klimakrisen er en ressourcekrise, og derfor kan den ikke løses ved at malke kloden i et stadigt mere afsindigt tempo.

Klimakrisen kræver et ryk i nødbremsen og en omstilling, hvor vi begynder at måle og skabe vækst på helt andre værdier. Skal det lykkes at samles om den omstilling, så må budskabet ikke handle om pietistiske pinsler, men om en ny og meget mere meningsfuld vækst.

Væksten skal ske i menneskers velfærd og meningsfulde liv. I naturens diversitet. I kortere arbejdsdage, mere nærvær og et tættere bånd til den jord, vi lever af. Klimaet belastes ikke af givende fællesskaber, udviklende børneliv og en alderdom uden ensomhed. Alt det, der egentlig er noget værd, men som vi har haft så svært ved at måle og derfor også svært ved at sætte mål for.

Er det umuligt at forestille sig en verden uden økonomisk vækst? Nej, men det er fantastisk svært, for det er helt ny grund for verdens økonomer og politikere. Men det er ikke længere en tankegang, der kun bor i halmhuse på heden. På universiteter verden over diskuterer økonomer ’økologisk økonomi’, og New Zealand har netop som det første land indført et nationalregnskab, der har borgernes trivsel som mål.

Er det helt umuligt at forestille sig en større lykke ved at skifte Mallorca-kartoflerne ud med lokale kartofler, fylde garderoben med noget, der holder lidt længere eller spare den lange flyvetur til London og klare det næste forretningsmøde på Skype i stedet?

Eller er det muligt, at det, der giver minus på det økonomiske BNP, giver plus på lykkekontoen? Samtidig med at det redder kloden fra klimaforandringer, der med sikkerhed vil sprede død og ulykke?

Det handler ikke om at ”aflyse væksten”, men om at vækste lykken. Den sandhed er det måske lidt lettere at få ørenlyd for.

Hvis du lige nu sidder og nikker, så vil jeg alligevel anbefale dig at læse den næste kommentar og artiklerne om vækst. For der er også gode argumenter for, at vi ikke kan spare os ud af denne krise, men at vi tværtimod har brug for at sætte turbo på investeringerne i løsninger, der kan skabe den nødvendige omstillingtil et bæredygtigt liv. Argumenterne på begge sider er gode.

Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.

 

Vi skal vækste os ud af klimakrisen

Der er en revolution i gang. Ikke på gaden, men på de bonede gulve, på fabriksgulvene og i udviklingsafdelingerne i verdens største og mindste virksomheder. Den klimakrise, som først for alvor nu har fået den plads, den fortjener, i dansk politik, har længe haft fast sæde i bestyrelseslokalerne.

Strategisk tænkende topchefer er i gang med at omlægge forretningen til en fremtid, hvor virksomheder, der er afhængige af fossile brændstoffer, transport på tværs af kloden eller massivt ressourceforbrug, bliver udkonkurreret. Herhjemme er Dongs forvandling til Ørsted det tydeligste eksempel på, at en fremsynet ledelse så, at det kunne lade sig gøre.

Desværre for Jakob Baruël Poulsen og Anders Eldrup, der havde udtænkt den storstilede omlægning, som internt gik under navnet Project Red, havde deres ejere i Finansministeriet svært ved at forestille sig, at statens olie- og naturgasselskab skulle gå helt ud af fossile brændstoffer for at satse massivt på havvind. Project Red blev som bekendt lagt på hylden, og Eldrup og hans guldfugle i ledelsen blev fyret og skammet ud af den politisk udpegede bestyrelsesformand Fritz Schur.

Først senere kunne Dong under nye ejere – blandt dem Goldman Sachs – finde skuffeplanen frem igen, og resten er historie. Dongs forvandling til Ørsted og frasalg af olien er i dag en realitet, og værdien af selskabet er vokset så meget, at landets finansminister i december kunne takke Ørsted for, at den danske stats formue var gået i plus, og at vi som land ejer mere, end vi skylder.

Hvis verdens klima-, energi-, vand-, fødevare- og miljø-krise skal løses, så kræver det, at de nyvalgte politikere i Folketinget og Europa-Parlamentet denne gang lytter til fremsynede erhvervsledere. Lyt til ønskerne om visionære bindende mål og langsigtet regulering, der gør det til en god forretning at løse verdens problemer.

Hvis ikke politikerne for snart et halvt århundrede siden havde vedtaget strengere krav til energieffektivitet i nybyggerier, så havde vi næppe haft Rockwool i dag. Uden høje afgifter på varmeregningen havde Danfoss ikke haft rammerne til at udvikle termostater, der kan hjælpe hele verden med at spare på det varme vand.

Måske er der ingen anden vej end at vækste sig ud af krisen. For uden investeringer i ny teknologi, er det svært at se, hvordan verden på rekordfart kan blive bæredygtig. Hvis du lige nu sidder og nikker i enighed, så vil jeg alligevel anbefale dig at læse forrige kommentar og artiklerne om Degrowth. For der er også gode argumenter for, at det netop er dette vækstregime, der lige nu presser temperaturer, ressourcer og natur faretruende.
Argumenterne på begge sider er gode.

Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.  

Tema: Gentænk økonomien

Forrige artikel Degrowth: En verden uden vækst Degrowth: En verden uden vækst Næste artikel Lær af dine fejl – men også af din succes Lær af dine fejl – men også af din succes

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.