"Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene"

KOMMENTAR: Skal verdensmålene indfries, er erhvervslivets aktive medvirken en absolut nødvendighed. Og så kan det faktisk blive nødvendigt med mere lovgivning og regulering på området, mener erhvervslivet selv.

Toplederne i dansk erhvervsliv forstår alvoren i klima- og bæredygtighedsdagsordenen. De er bekymrede for fremtiden og har et stort ønske om at tage et globalt medansvar.

Men en nødvendig forudsætning for, at erhvervslivet reelt kan bidrage med løsninger, er, at løsningerne kan blive forretning for virksomhederne. Og for at det kan ske, kan det blive nødvendigt med et fundament af regulering og lovgivning.

Det blev tydeligt på et møde, som for nylig blev afholdt af Dansk Industri som en del af projektet ’Fra filantropi til forretning’, der omhandler inddragelse af erhvervslivet i opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål.

Mødet var for projektets High Level Advisory Board, der udgøres af en gruppe danske topledere, forskere m.fl., og hvor vi begge er medlemmer.

En bunden opgave

Den ubekymrede og kortsigtede tænkning om ubegrænset vækst, der bar 1900-tallets industrielle udvikling, har bragt os i en situation, som fremtiden nu kræver af os, at vi meget hurtigt ændrer. Vi skal ændre kurs. Vi kan ikke længere praktisere business as usual. Det gamle paradigme er ved at være brændt ud.

"Verdensmålene kan opfattes som en indkøbsordre fra fremtiden," blev det sagt på mødet.

Verdensmålene handler om fremtiden, men det er ikke en fremtid, som vi selv kan bestemme karakteren af. I virkeligheden bestemmer vi nok ikke selv så meget, som vi er vant til at tro.

Verdensmålene handler om at se nutiden med fremtidens briller – mere konkret den vision for en anden verden, som FN’s 17 verdensmål repræsenterer. Det er denne vision og disse mål, vi skal orientere os ud fra.

At omtale verdensmålene som en indkøbsordre fra fremtiden, er et signal om, at lederne forstår, at de i et vist omfang står med en bunden opgave.

Men selv om opgaven er klar, og lederne har beslutningskraften, er deres råderum begrænset. Fortidens beslutninger bestemmer i et vist omfang deres fremtidige beslutningsmuligheder.

Opgaven er derfor at anvende deres ledelses-, organisations- og innovationsevner til at se og skabe nye handlemuligheder

Vi skal finde morgendagens kapitalisme

Det gamle paradigme, bl.a. repræsenteret af den store, gamle og meget indflydelsesrige nationaløkonom og nobelpristager Milton Friedman (1912-2006), blev drøftet på mødet.

Hans sætning "the business of business is business" blev repeteret, og det stod lysende klart, at sætningen i dag lyder "the business of business is much more than business".

Milton Friedman repræsenterer en forsimplet og primitiv tænkning, der i løbet af nogle få årtier har vist sig at være helt ude af trit med den virkelige verden.

Vi står midt i et paradigmeskifte i ordets oprindelige forstand – ikke i den udvandede brug, der har bredt sig i politik. Det handler om grundlæggende og store ændringer. Opgaven lyder – med ordene fra den FN-resolution, der indeholder verdensmålene – ’Transforming our world".

Og derfor handler det også om det spørgsmål, der ligeledes blev stillet på mødet: Hvordan ser morgendagens kapitalisme ud?

Lovgivning skal drive forandringer

Man skal ikke tro, at denne gruppe topledere befinder sig i en tankeverden, hvor de frabeder sig al regulering og lovgivning fra for eksempel EU’s og Folketingets side.

For det forholder sig modsat: "Hvis ikke der kommer lovgivning, kommer de nødvendige forandringer ikke," sagde en deltager på mødet.

Og det er ikke småting, der efterlyses.

"Vi har mange steder, for eksempel i Folketinget, så travlt med små, ofte symbolske og i praksis betydningsløse justeringer og indgreb, at vi aldrig kommer til at diskutere de store reformer, de store indgreb og reguleringer, som der er et så alarmerende stort behov for," sagde én af deltagerne i den sammenhæng.

Det står altså klart for alle, at lovgivning, regulering og nye krav er nødvendige. Markedet og virksomhederne alene kan ikke klare det.

En af lederne sagde det lysende klart: "Jeg bliver hvert kvartal holdt ansvarlig for min virksomheds økonomiske bundlinje og regnskab, ikke bare af mine aktionærer og revisorer, men også af lovgivningen – samfundet. Men jeg bliver ikke holdt ansvarlig for den indvirkning, som min virksomhed har på de 17 verdensmål."

Det var ikke en undskyldning for ikke at gøre noget. Det var en klar opfordring til Folketinget og EU om at stille krav. Tydeligere kan det ikke siges.

Der er ingen tvivl om, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering har stor betydning for alt, hvad der kan og skal ske på disse områder.

Der blev derfor ikke kun talt med respekt, men også med en vis forundring om politikerne. "Mange af de gamle politikere har mistet forbindelsen med virkeligheden," blev der sagt.  

"Vi gør for lidt, og vi gør det for langsomt," sagde en anden deltager med henvisning nok både til forsamlingen selv og til politikerne på Christiansborg.

Går vi radikalt nok til værks?

Gennem hele mødet blev spørgsmålet stillet: Er vi radikale nok? Man er klar over, at det ikke handler om at kradse lidt i overfladen. Det er nye tider. Der er behov for nye forretningsmodeller. Ny forretningstænkning. Ny lovgivning.

Der var to meget tydelige spor i drøftelserne på mødet: Det ene spor handlede om at se indad, se på os selv i Danmark, se ind i vore egne virksomheder. Hvad gør vi selv? Her er nok at tage fat på.

Det andet spor handlede om verden uden for Danmark. Danmark er langt fra selv i hus med verdensmålene. Vi er ganske vist flot placeret i forskellige internationale og meget usikre målinger, men som det blev nævnt: Der er ikke meget ved at være nummer to i et felt af lande, der er langt fra mål.

Så i stedet for at tale om aktuelle placeringer skulle man måske tale om, hvor lang afstand der er fra den nuværende tilstand og til mål?

Vedrørende den øvrige verden, var gruppen – og hele tiden med bevidsthed om risikoen for at falde ned i en dyb grøft af selvtilfredshed og selvforherligelse – optaget af, at Danmark og dansk erhvervsliv har meget at tilbyde.

Og derfor handlede det andet spor om nye produkter, nye virksomheder og nye forretningsmuligheder for Danmark. I sin yderste konsekvens den betragtning, at Danmark har potentiale til at blive et verdensmålsland.

Som én spurgte: "Hvis ikke Danmark – og Norden – skal gå foran med at løse sine egne og verdens problemer, hvem skal så?"



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE


Katherine Richardson

Professor, ph.d., Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Leder du med – og ikke mod – din hjerne? Leder du med – og ikke mod – din hjerne? Næste artikel Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.