Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Af Jesper Dalgaard Pøhler, redaktør på Ledelse i Dag

”Passive chefer er velmenende idioter.” ”Ledere læner sig for meget op ad tal.” ”Er din chef psykopat?” ”Elsker du din chef? Lad være!” 

Ovenstående er alle tre eksempler fra aviser og ledelsesmedier (herunder mit eget), som har en negativ tone over for lederen. Og forståeligt nok. For dårlig ledelse kan medføre stress, mobning, konkurser og andre store både menneskelige og samfundsmæssige skader.

Spørgsmålet er bare, om det er en konstruktiv tilgang, hvis vi reelt ønsker os bedre – eller ligefrem god – ledelse?

Er din chef psykopat?

Jeg har nu arbejdet hos Ledernes Hovedorganisation i halvandet år. Et job, jeg takkede ja til, fordi jeg synes, at ledelse er ekstremt vigtigt. Det er vigtigt for samfundet, for organisationerne og for de mennesker, der hver eneste dag ’udsættes’ for ledere i størstedelen af deres vågne timer.

Jeg har siddet til mange familiesammenkomster og kaffeaftaler og hørt folk fortælle, hvordan deres chef er psykopat, manipulerende, fraværende eller bare godt gammeldags inkompetent. Når snakken falder på ledelse, fremhæver folk ofte de dårlige chefer, som de har mødt gennem tiden.

Det kan umiddelbart skyldes to ting: Enten skyldes det danskernes generelle trang til at brokke sig, hver gang muligheden byder sig. Eller også skyldes det, at dårlige chefer er ekstremt nedbrydende for samarbejde, trivsel og motivation. Ja, faktisk for livskvaliteten i det hele taget, for de fleste af os tilbringer trods alt mange timer på arbejdspladsen dagligt. 

Men hvad med de gode chefer? Dem, der lytter til vores problemer. Dem, der lægger og følger strategien uden at skade medarbejdere på vejen. Dem, der fejrer den gode holdindsats. Dem, der inspirerer i skåltalerne. Og dem, som sætter ambitiøse mål, øger motivationen og sætter andre før dem selv.

Hvorfor bliver vi ikke bedre til at dele de gode historier om de rollemodeller, der bør bane vejen for andre ledere – og for psykopaterne, de inkompetente og alle derimellem? Vi skal ikke bare dele historierne om topledernes økonomiske succes i C25, men alle de gode historier om gode ledere – linje-, mellem- og topledere fra både den offentlige, den private og den frivillige sektor. 

Der er gode ledere alle vegne. Dem vil jeg gerne fokusere mere på, og jeg vil også gerne have endnu flere af dem.

Hvordan får vi bedre ledere?

Jeg tvivler på, at der findes mennesker, der ønsker sig en dårlig leder. Eller en dårlig kollega eller ven, for den sags skyld. Løsningen kan i nogle tilfælde være at skifte arbejdsplads, men det er langtfra ligetil, og det er heller ikke en langtidsholdbar løsning. For så bliver den dårlige leder jo bare siddende i sin stilling.

Jeg håber derfor, at vi alle kan blive bedre til at skabe endnu flere gode ledere. Det vil jeg gøre ved at bringe artikler, der fokuserer på og inspirerer til god ledelse. Det er derfor, jeg arbejder, hvor jeg gør. 

Men jeg kan også gøre det som medarbejder ved at stille kritiske og konstruktive spørgsmål – ved at spørge ind til mine lederes beslutninger og blive klogere på deres grundlag og udgangspunkter. Det er nemlig et absolut fåtal af mennesker, der gør det, de gør, med onde intentioner.

Som mellemleder kan du lede opad og hjælpe din chef til at lede bedre. Som forsker kan du undersøge eksemplerne på ledelse, der virker. Og som journalist kan du ændre overskrifterne fra ”Er din chef psykopat?” til en mere konstruktiv journalistisk vinkel. I dag virker det eksempelvis utænkeligt med clickbate-overskriften: ”Jane skabte motiverede medarbejdere. Du gætter aldrig, hvad hun gjorde”. 

Hvad kan ledere gøre ved det?

Som leder kan du især være med til at fremhæve den gode ledelse, der hver dag finder sted på danske arbejdspladser. Det kan du gøre ved at fortælle dine kollegaer og medarbejdere, hvorfor du gør, som du gør. Du kan invitere til kritik og feedback – og bede om det samme den anden vej. Du kan spørge ind til dine medarbejderes beslutningsgrundlag, og du kan udfordre dit eget.

Men frem for alt kan du som leder arbejde med dig selv. Hvis du kan lede dig selv, har du et godt udgangspunkt for at lede andre, lyder det flere steder. Hvis du synes, at du er en god leder – og det håber jeg, at du gør – kan du være med til at inspirere dine medledere rundt omkring. Du kan gå foran og vise andre, at ledere kan være andet end magtliderlige eller psykopater. Den danske lederstab består nemlig af rigtig mange dygtige ledere på forskellige niveauer i mange forskellige typer af organisationer. Dem vil jeg gerne høre mere om.

Jeg er fuldt overbevist om, at der findes dårlige ledere derude. Og jeg mener, at ledere har et stort ansvar for at opføre sig ordentligt – både på det finansielle og på det menneskelige plan. Men jeg ved også, at der findes rigtig mange gode ledere. Vi har netop selv hyldet én af dem med prisen Årets Leder 2018. 

Og så ved jeg, at hvis der er én ting, der ikke får folk til at ændre adfærd, så er det at fortælle dem, at de er dumme og dårlige, og at det, de gør, er forkert. Det gælder også for ledere.

For ledere er også mennesker. Og alle mennesker kan blive bedre med den rette feedback.

Forrige artikel Sådan organiserer du den digitale innovation Sådan organiserer du den digitale innovation Næste artikel Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Incitamentsystemet, bonusser og gyldne håndtryk for syge resultater er psykopatvenlige

    En måde at undgå ledelse med psykopatiske træk er at indføre et incitamentsystem for direktioner og bestyrelser i toppen af private og offentlige organisationer, som understøtter de bæredygtige menneskelige ledelsesværdier, som er ønskværdige for os - der hvor vi er - og alle steder. Bundlinjefokus med skyklapper på er ikke en del af sådan et system.

  • Anmeld

    Jesper Dalgaard Pøhler · Redaktør, LEDELSE i DAG

    Incitamentsystemer skaber ikke psykopater

    Kære Margit

    Tak for din kommentar. Jeg vil ikke mene, at incitamentsystemer hverken fremmer eller hæmmer antallet af psykopater. Når det er sagt, mener jeg bestemt godt, at man kan kigge på flere forskellige typer incitamentsystemer. Man kan også se på ansættelsesproceduren, hvis man har negative erfaringer med de ledere, man har ansat.

    Hilsener fra Jesper

  • Anmeld

    Jørgen Truels Jensen · folkepensionist

    Problem og konklusion.

    "Magtliderlige psykopater" antyder, at der også findes psykopater som ikke er magtliderlige. Hvorfor mener MM det nødvendigt, at understrege problemet med "psykopater"? Hvis der virkelig menes psykopater, er konklusionen, "alle mennesker kan blive bedre med den rette feedback" helt gal, for det der er galt med psykopater er jo, at de kan ikke se noget galt i at sætte sig selv forrest.

  • Anmeld

    Jesper Dalgaard Pøhler · Redaktør

    Kan psykopater forbedres?

    Kære Jørgen

    Tak for kommentaren. Jeg kan ikke svare på MMs vegne, men jeg vil give dig ret i, at psykopater kræver en helt særlig feedback og naturligvis behandling. Det, jeg adresserer i mit indlæg, er, at debatten ofte bliver skævvredet, så det fremstår som om, den danske lederflok er fyldt med (magtliderlige) psykopater. Det, synes jeg ikke, er retvisende.

    Hilsener fra Jesper


Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.