Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Af Jesper Dalgaard Pøhler, redaktør på Ledelse i Dag

”Passive chefer er velmenende idioter.” ”Ledere læner sig for meget op ad tal.” ”Er din chef psykopat?” ”Elsker du din chef? Lad være!” 

Ovenstående er alle tre eksempler fra aviser og ledelsesmedier (herunder mit eget), som har en negativ tone over for lederen. Og forståeligt nok. For dårlig ledelse kan medføre stress, mobning, konkurser og andre store både menneskelige og samfundsmæssige skader.

Spørgsmålet er bare, om det er en konstruktiv tilgang, hvis vi reelt ønsker os bedre – eller ligefrem god – ledelse?

Er din chef psykopat?

Jeg har nu arbejdet hos Ledernes Hovedorganisation i halvandet år. Et job, jeg takkede ja til, fordi jeg synes, at ledelse er ekstremt vigtigt. Det er vigtigt for samfundet, for organisationerne og for de mennesker, der hver eneste dag ’udsættes’ for ledere i størstedelen af deres vågne timer.

Jeg har siddet til mange familiesammenkomster og kaffeaftaler og hørt folk fortælle, hvordan deres chef er psykopat, manipulerende, fraværende eller bare godt gammeldags inkompetent. Når snakken falder på ledelse, fremhæver folk ofte de dårlige chefer, som de har mødt gennem tiden.

Det kan umiddelbart skyldes to ting: Enten skyldes det danskernes generelle trang til at brokke sig, hver gang muligheden byder sig. Eller også skyldes det, at dårlige chefer er ekstremt nedbrydende for samarbejde, trivsel og motivation. Ja, faktisk for livskvaliteten i det hele taget, for de fleste af os tilbringer trods alt mange timer på arbejdspladsen dagligt. 

Men hvad med de gode chefer? Dem, der lytter til vores problemer. Dem, der lægger og følger strategien uden at skade medarbejdere på vejen. Dem, der fejrer den gode holdindsats. Dem, der inspirerer i skåltalerne. Og dem, som sætter ambitiøse mål, øger motivationen og sætter andre før dem selv.

Hvorfor bliver vi ikke bedre til at dele de gode historier om de rollemodeller, der bør bane vejen for andre ledere – og for psykopaterne, de inkompetente og alle derimellem? Vi skal ikke bare dele historierne om topledernes økonomiske succes i C25, men alle de gode historier om gode ledere – linje-, mellem- og topledere fra både den offentlige, den private og den frivillige sektor. 

Der er gode ledere alle vegne. Dem vil jeg gerne fokusere mere på, og jeg vil også gerne have endnu flere af dem.

Hvordan får vi bedre ledere?

Jeg tvivler på, at der findes mennesker, der ønsker sig en dårlig leder. Eller en dårlig kollega eller ven, for den sags skyld. Løsningen kan i nogle tilfælde være at skifte arbejdsplads, men det er langtfra ligetil, og det er heller ikke en langtidsholdbar løsning. For så bliver den dårlige leder jo bare siddende i sin stilling.

Jeg håber derfor, at vi alle kan blive bedre til at skabe endnu flere gode ledere. Det vil jeg gøre ved at bringe artikler, der fokuserer på og inspirerer til god ledelse. Det er derfor, jeg arbejder, hvor jeg gør. 

Men jeg kan også gøre det som medarbejder ved at stille kritiske og konstruktive spørgsmål – ved at spørge ind til mine lederes beslutninger og blive klogere på deres grundlag og udgangspunkter. Det er nemlig et absolut fåtal af mennesker, der gør det, de gør, med onde intentioner.

Som mellemleder kan du lede opad og hjælpe din chef til at lede bedre. Som forsker kan du undersøge eksemplerne på ledelse, der virker. Og som journalist kan du ændre overskrifterne fra ”Er din chef psykopat?” til en mere konstruktiv journalistisk vinkel. I dag virker det eksempelvis utænkeligt med clickbate-overskriften: ”Jane skabte motiverede medarbejdere. Du gætter aldrig, hvad hun gjorde”. 

Hvad kan ledere gøre ved det?

Som leder kan du især være med til at fremhæve den gode ledelse, der hver dag finder sted på danske arbejdspladser. Det kan du gøre ved at fortælle dine kollegaer og medarbejdere, hvorfor du gør, som du gør. Du kan invitere til kritik og feedback – og bede om det samme den anden vej. Du kan spørge ind til dine medarbejderes beslutningsgrundlag, og du kan udfordre dit eget.

Men frem for alt kan du som leder arbejde med dig selv. Hvis du kan lede dig selv, har du et godt udgangspunkt for at lede andre, lyder det flere steder. Hvis du synes, at du er en god leder – og det håber jeg, at du gør – kan du være med til at inspirere dine medledere rundt omkring. Du kan gå foran og vise andre, at ledere kan være andet end magtliderlige eller psykopater. Den danske lederstab består nemlig af rigtig mange dygtige ledere på forskellige niveauer i mange forskellige typer af organisationer. Dem vil jeg gerne høre mere om.

Jeg er fuldt overbevist om, at der findes dårlige ledere derude. Og jeg mener, at ledere har et stort ansvar for at opføre sig ordentligt – både på det finansielle og på det menneskelige plan. Men jeg ved også, at der findes rigtig mange gode ledere. Vi har netop selv hyldet én af dem med prisen Årets Leder 2018. 

Og så ved jeg, at hvis der er én ting, der ikke får folk til at ændre adfærd, så er det at fortælle dem, at de er dumme og dårlige, og at det, de gør, er forkert. Det gælder også for ledere.

For ledere er også mennesker. Og alle mennesker kan blive bedre med den rette feedback.

Forrige artikel Sådan organiserer du den digitale innovation Sådan organiserer du den digitale innovation Næste artikel Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Incitamentsystemet, bonusser og gyldne håndtryk for syge resultater er psykopatvenlige

    En måde at undgå ledelse med psykopatiske træk er at indføre et incitamentsystem for direktioner og bestyrelser i toppen af private og offentlige organisationer, som understøtter de bæredygtige menneskelige ledelsesværdier, som er ønskværdige for os - der hvor vi er - og alle steder. Bundlinjefokus med skyklapper på er ikke en del af sådan et system.

  • Anmeld

    Jesper Dalgaard Pøhler · Redaktør, LEDELSE i DAG

    Incitamentsystemer skaber ikke psykopater

    Kære Margit

    Tak for din kommentar. Jeg vil ikke mene, at incitamentsystemer hverken fremmer eller hæmmer antallet af psykopater. Når det er sagt, mener jeg bestemt godt, at man kan kigge på flere forskellige typer incitamentsystemer. Man kan også se på ansættelsesproceduren, hvis man har negative erfaringer med de ledere, man har ansat.

    Hilsener fra Jesper

  • Anmeld

    Jørgen Truels Jensen · folkepensionist

    Problem og konklusion.

    "Magtliderlige psykopater" antyder, at der også findes psykopater som ikke er magtliderlige. Hvorfor mener MM det nødvendigt, at understrege problemet med "psykopater"? Hvis der virkelig menes psykopater, er konklusionen, "alle mennesker kan blive bedre med den rette feedback" helt gal, for det der er galt med psykopater er jo, at de kan ikke se noget galt i at sætte sig selv forrest.

  • Anmeld

    Jesper Dalgaard Pøhler · Redaktør

    Kan psykopater forbedres?

    Kære Jørgen

    Tak for kommentaren. Jeg kan ikke svare på MMs vegne, men jeg vil give dig ret i, at psykopater kræver en helt særlig feedback og naturligvis behandling. Det, jeg adresserer i mit indlæg, er, at debatten ofte bliver skævvredet, så det fremstår som om, den danske lederflok er fyldt med (magtliderlige) psykopater. Det, synes jeg ikke, er retvisende.

    Hilsener fra Jesper


Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.