Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

Med få måneder til sidste udløbsdato for en valgperiode lå det i kortene hos de fleste politiske kommentatorer, at statsministerens nytårstale skulle have været en markant optakt til valgkampen med oplistning af alle milde gaver til vælgerne og konkrete løfter om nye reformer og forbedringer af velfærdssamfundet.

Statsministeren valgte i stedet statsmandsmodellen for nytårstaler. En sjælden variant. At fremstille sig selv som den erfarne rorgænger i en urolig tid med mange internationale udfordringer, mens det går rigtig godt i Danmark.

Og den model giver ingen gevinst og har historisk set aldrig gjort det, fastslår flertallet af det politiske kommentariat med stor sikkerhed i de enslydende stemmer. Man kunne fornemme skuffelsens suk i de fleste af de kommentarer, som ramte medierne den 2. januar. Med historisk træfsikkerhed nævnes den tidligere socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der i 2001 efter terrorangrebet i USA forsøgte sig med statsmandstalen uden held.

Og man kunne i hvert fald tydeligt se, at Socialdemokratiet havde forregnet sig på forventningerne til indholdet af nytårstalen og bekostet store dobbeltsides annoncer i flere landsdækkende aviser, der skulle danne politisk modvægt til et sundhedsudspil fra statsministeren, som bare aldrig blev foldet konkret ud i talen, men nærmest blev et appendiks.

Den her tale er sikkert glemt om en uge, mente Altingets kommentator, Erik Holstein. Og han har utvivlsomt helt ret. Desværre. For vi har ikke i mange år haft et forestående valg, der i den grad burde handle om udenrigspolitik, om internationale udfordringer med klimaet, med en uforudsigelig amerikansk præsident, med et forestående Brexit, med et aggressivt Rusland og et Kina i enorm økonomisk vækst.

For slet ikke at tale om problemerne med Syrien, Yemen og Nordkorea og mange andre lande kunne nævnes. Vi har faktisk brug for politiske ledere i disse tider – uanset om de har blå eller rød farve – som har internationalt udsyn, visioner og format.

Den moralske opsang til ordentlighed og samfundsansvar og ansvaret for hinanden overlod statsministeren til Dronningen. Den er svært at komme efter oven på Dronningens markante og elegante formuleringer, men at han slet ikke nævnte hvidvasksagen og udbytteskattesagen synes forkert i forhold til, hvad den har fyldt hos danskerne. Også hos statsministerens egne vælgere.

Men diskussionen om statsministerens nytårstale og starten på et valgår er en principiel diskussion værd. Vi har allerede set tendenserne i de seneste måneder til, at valgkampen er i gang. Ethvert politikerinterview på en hvilken som helst kanal indledes med bemærkningen om, at de andre (i omskrevne varianter) er idioter, har undladt at gøre noget i årevis og ikke tager bekymringer i befolkningen alvorligt nok, eller har skåret ned til sokkeholderne på dette og hint. Alt det, de andre gør, er enten utilstrækkeligt, underfinansieret eller slet ikke finansieret.

Det er lige præcis det, der får vælgerne til at få nok af politik. De gider ikke den automatiserede mudderkanon, der også afspejler sig i systematiserede kommentarkampagner på de sociale medier. De vil gerne kunne se konkrete udspil fra politikerne og høre forskellige fremtidige løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Hvad enten det er sundhedsområdet eller klimaet. Om det er økonomien eller udlændingepolitikken. Om det er EU's fremtid eller pasningen af vores børn og ældre.

Det kommende valg kommer til at handle om tillid til hvem, der bedst kan komme med de løsninger. Lars Løkke Rasmussen og hans blå blok er bagud på point lige nu, og vil aldrig kunne vinde på den bane, som Mette Frederiksen forsøger at tegne for sig selv som den omsorgsfulde, inkluderende, børnenes statsminister med et stort hjerte for de svagest stillede. Derfor skal han gå vejen med en anden profil som den mere erfarne regeringsleder med internationalt udsyn og godt styr på Danmarks økonomi. Men bliver han i den bane uden at komme hjem til de borgernære løsninger, så taber han valget. Og det ved han selvfølgelig ganske godt.

Det interessante er, at skal Mette Frederiksen lykkes, så kan hun ikke nøjes med den høje sociale profil. Så skal hun også vise det solide politiske håndværk, der giver folk tillid til, at hun kan lede landet og skaffe løsninger i Folketinget med et noget broget flertal. Og skal Lars Løkke Rasmussen lykkes, så kan han ikke nøjes med at agere den mere erfarne og rutinerede rorgænger i al slags stormvejr. Så skal han ud over på sundhedsområdet også troværdigt vise, hvad borgerlige, liberale værdier betyder for hverdagslivet i Danmark, og hvad der er forskellen til de socialdemokratiske bud.

Så her er en nytårsappel: Spar på mudderkastningen og giv os andet og mere end konkurrencen om de bedste fortællinger fra besøg rundt omkring i landet og møder med såkaldt almindelige danskere. Giv os konkrete visioner, ideer og forslag til indretningen af næste version af vores velfærdssamfund og holdninger til det, der sker omkring os i verden.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning Næste artikel Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.