Hvad skal finanssektoren leve af?

Danske Bank-skandalen aktualiserer en dagsorden af vidtrækkende betydning for hele den finansielle sektor. Enten tilpasser den sig frivilligt nye etiske og moralske normer og tager et større samfundsansvar, eller også rammes den af strammere regler og yderligere tab af troværdighed.

Det kan næppe blive mere paradoksalt og bekymrende. Det erhverv, der har størst betydning for samfundet, har den laveste troværdighed. Vi taler selvfølgelig om finanssektoren.

En ny international undersøgelse, ’The 2018 Edelman Trust Barometer’, af 15 sektorer viser, at finanssektoren ligger helt i bund og under notorisk utroværdige brancher som bl.a. automobilindustrien, føde- og drikkevareindustrien, underholdnings- og modeindustrien m.fl.

Det kan med nogen ret hævdes, at finanssektoren igennem en årrække har arbejdet målrettet på at opnå denne tvivlsomme hæder. Sporene fra finanskrisen for præcis ti år siden skræmmer stadig, og ifølge en række af de analyser og reportager, der har markeret tiårsdagen, blev der aldrig placeret klare ansvar for at sende verdenssamfundet ud i en dyb og langvarig økonomisk krise.

Login