Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Katja Iversen har fået globale topledere som Justin Trudeau og Emmanuel Macron til at sætte ligestilling højt på G7-landenes dagsorden. Den slags får man kun igennem, hvis man evner at formulere sig kort og kontant.

Og det er noget, den tidligere konkurrencesvømmer fra Holstebro – nu CEO for New York-ngo’en Women Deliver – forstår sig på. Det gjorde hun også, da hun torsdag talte ved Arena Summit i Tivolis Koncertsal i København, hvor 750 medlemmer af Altingets og Mandag Morgens netværk var samlet til konference under overskriften Next Generation.

Iversens tre hovedbudskaber til dette danske publikum af ledere var:

  • Nej, der er ikke ligestilling i Danmark. Vi sakker bagud. Og det koster.
  • Ligestilling er en win-win-win: økonomisk, socialt, politisk. Og alle spiller en rolle.
  • Vi ved, hvad der skal til. Løsningerne findes. Kom nu i gang!

Under Katja Iversens oplæg havde publikum mulighed for at stille spørgsmål til taleren via tjenesten Slido. Ikke alle spørgsmål nåede at blive besvaret.

Dem samler Mandag Morgen op på i dette interview fra konferencen, hvor undertegnede journalists gennemgang og supplerende spørgsmål indimellem bliver afbrudt af begejstrede tilhørere, der gerne vil hilse på Katja Iversen.

”Bruger du bevidst din kvindelige fremtoning til at få dit budskab igennem, og tror du, at det har en afgørende effekt?” lyder et spørgsmål fra Alette Skov-Hansen, der er udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune.

”Jeg har et tydeligt brand med røde briller og en kjole. Der er ikke nogen modsætning mellem at være en kvinde med indflydelse og magt og at være feminin. Man skal ikke bare over og ligne mændene og opføre sig som dem. Det er jo ikke ligestilling,” siger Katja Iversen.

Er det ligefrem en fordel at have flere farver på?

”Da jeg sad til G7-mødet var det helt bevidst, at jeg havde en rød kjole på. Jeg er kvindelig, og det står jeg ved. Der er meget fokus på kvinders udseende. En kvinde som Merkel har valgt sin stil, fordi det er det, der virker for hende. Man er jo den, man er.”

En tilhører kommer og hilser i lobbyen, hvor interviewet finder sted under den stående frokost.

”Tusind tak for dit oplæg. Det var meget inspirerende", lyder det fra manden, der præsenterer sig som Henrik og far til tre døtre.

Katja Iversen vender tilbage til emnet, om billederne af kvinder og mænd.

”Vi oplever heldigvis virksomheder, der går foran med unstereotyping. Vi ser en fænomenal forandring i, hvordan nogle virksomheder begynder at fremstille kvinder og mænd. Mænd er ikke bare høje og stærke – de er også nørdede og gode alligevel. Det er en udvikling, jeg er vild med.”

”Skal der kvoter og lovgivning til for at få ligestilling (hurtigt nok), og hvis ja, hvordan og på hvilke områder?” spørger Katrine H. Havemann Olsen, head of Retail Products, Personal Customers hos Nykredit.

”Man må sige, at frivilligheden ville være det bedste. Men hvis ikke det virker, så er man nødt til at tage nogle mere drastiske metoder i brug. Jeg lærer meget fra nogle af de store institutioner i New York. Fra Christine Lagarde (chef for Den Internationale Valutafond, IMF, red.) og fra FN og nogle af de andre. Vi kan se, at kvoter virker,” siger Iversen og fortsætter:

”Her til morgen havde vi en kæmpe diskussion, da jeg mødtes med ligestillingsministeren, der havde samlet ledere fra tolv store danske virksomheder. Man kunne virkelig mærke, at de slår sig i tøjret. Og så siger de, at de gerne vil. Men at de ikke kan, fordi der ikke er kvinder nok. Det passer ikke. Alle undersøgelser viser, at der er kvinder nok. Problemet er, at vi ansætter dem, der ligner os selv.”

”Som en af lederne ved mødet i dag sagde: Når jeg kigger rundt i ledelsen, så er vi alle sammen mænd i 50’erne og halvskaldede. Så var der en anden, der sagde, at de bare på fire år var gået fra nul til 40 procent kvinder i bestyrelsen. Man skal ville det. Og man skal vise det. Og man skal vise de kvinder, der er på kontoret, at ja, du har en vej frem.”

Man har over det seneste år set, at der er kommet kvindelige cheføkonomer i IMF, Verdensbanken og OECD. Hvilken forskel gør det?

”Alle undersøgelser viser, at hvis der er diversitet i ledelse, så bliver resultatet bedre. Hvis vi er for ens, når vi skal beslutte vejen frem, så laver vi bare en vej for os selv. Diversitet i form af køn, alder, etnicitet og seksualitet, uddannelse og hvor du kommer fra – det er der brug for. Der sker måske ikke en revolution ved at ansætte en kvindelig cheføkonom, men hvis du begynder at have en mere blandet ledelse, så bliver diskussionen anderledes. De bliver også længere, og der bliver stillet flere spørgsmål.”

”Hvad kan Foreningsdanmark gøre for at komme til tiden i forhold til ligestillingsopgaven i Danmark?” spørger Bitten Schjødt Kjær fra FDF.

”Foreningsdanmark spiller en kæmpe rolle. Meget af socialiseringen mellem drenge og piger og mellem mænd og kvinder foregår i Foreningsdanmark. Vi er medlem af alt muligt. Jeg har været medlem i en svømmeklub, badminton, fodbold og folkedans og så konkurrencesvømmer i længere tid – og det gav disciplin. Det er meget vigtigt, hvad der foregår i foreningerne. Er det kun mænd, der er trænere på topholdene, og kvinderne, der er hos lilleputterne? Hvem bestemmer i fodboldklubben? Selvfølgelig er der noget, der skal ske der. Meget af danskernes ledelseserfaring kommer fra foreninger, hvor de træder deres ledelsesmæssige barnesko.”

Du er ude efter Danmark, hvad angår ligestilling. Du siger, at vi ikke vil indse, at vi har et problem. Kan man sammenligne det med #MeToo-debatten, der heller ikke rigtig har fået den udbredelse i Danmark, som den har haft andre steder?

”Dem, der stikker hovedet frem, får en over nakken. På sociale medier og generelt. Den er ret hård i Danmark. Der er en aversion mod ordet 'feminisme' i Danmark. Jeg har det selv sådan, at hvis vi med det forstår ligestilling, så er det fint med mig. #MeToo-debatten handler ikke først og fremmest om seksuel chikane – selvom det også handler om det. Den handler om magt. Om hvem der har magten. Om hvem der udfordrer magten. I Danmark har vi besluttet, at vi har det fint. Så hvis du går ud og siger noget, så er du et offer. Eller også er du en hysterisk kælling. Så det, der skal til i Danmark, er, at der skal mange flere mænd ind i debatten. Der er også de økonomiske argumenter. Det handler om, hvor vi skal hen som samfund.”

”Alle kvinder har deres #MeToo-historier. Jeg kender ikke en eneste kvinde, der ikke har dem. Jeg sidder alle mulige steder nu, og det er blevet ok at snakke om det, og det er blevet okay at dele det. Det er blevet afmystificeret. Men faktisk ikke i Danmark.”

Er #MeToo-diskussionen blevet et tabu i Danmark?

”Den er i hvert fald aldrig blevet særligt fremtrædende. Og den er ikke blevet taget som en strukturel diskussion. Den er ikke blevet taget som en magtdiskussion. Det er blevet til: ’Nå, ja han var også en idiot. Eller også var jeg for fuld.’ Sådan er det bare her.”

Det lyder, som om du skælder ud på danske kvinder her?

”Det gør jeg også. Den er jo dobbelt. Men den skal tages som en strukturel diskussion. Det betyder, at arbejdspladser skal gå ind og definere normer. Det ligger meget til, at hvis der kun sidder mænd på toppen, som kan tage for sig, så er der en kultur, der skal udfordres. Og det er også som lovgivning.”

”Du nævnte, at flere kvinder i ledelse vil mindske omfanget af korruption generelt. Ved man mere om det?” spørger en konferencedeltager ved navn Peter.

”Der er lavet undersøgelser af, hvad der sker, når der kommer flere kvinder i politik. Der er stærkere tendenser til, at uligheden mindskes, at der investeres mere i sundhed, og at korruptionen mindskes. Det falder sammen med, at diskussionerne bliver anderledes, når der kommer flere kvinder med. Man begynder ikke med at dele magten: Du får det, og du får det. Det bliver i højere grad debatter om, hvilket samfund det er, vi vil have. I stedet for at syv mænd deler landet, så kommer debatten til at handle mere om det fremtidige samfund.”

”Det svære ved ligestilling er kulturforandringer. Hvordan skaber man dem?” spørger Lone Fisker, administrerende direktør i GeneTelligence.

”De går for langsomt. Tag barsel for mænd. Barselsorlov for mænd fører til, at værdierne forandres fundamentalt. Så chefen skal vise, at det er det, man vil. Kvinder taber på barsel. De falder hurtigt af karriereraketten. Vi må alle kigge indad og se, hvad vi hver for sig kan gøre. Man hyrer dem, der ligner en selv,” siger Iversen.

Hvad betyder religion i forhold til ligestilling?

”De fleste religioner er defineret af mænd. Hvis man ser på den katolske kirke, og hvordan den kontrollerer kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og retten til abort. Det er godt at se, at der er religiøse ledere, der går ind i de her diskussioner.”

”Hvis man tager paven, så har han jo mange holdninger til kvinders plads i samfundet, og så håber jeg bare, at de kommer til det med abort og prævention, for det er helt fundamentalt i forhold til ligestilling. Kvinders ret til at bestemme, hvor mange børn de vil have. De bruger 35 år, hvor det handler om ikke at blive gravide, og fem år på at forsøge at blive gravide. Hvis vi ikke kan bestemme det, så vil vi være gravide det meste af tiden. For ingen sex er ikke en mulighed i rigtig mange lande. Uddannelse bliver svært, job bliver svært. Min mormor slæbte mig til lægen, da jeg fik min menstruation, fordi hun bare vidste, hvad det betød, hvis man blev gravid for tidligt. Når man ser på den store verden, så er det noget af det, der skal til.”

Hvad er den mest positive udvikling i 2018 på ligestillingsområdet?

”Etiopien, Spanien, Colombia, Rwanda og Costa Rica har alle lavet regeringer med lige mange kvinder og mænd. Det er meget inspirerende. Og det kunne Danmark godt lade sig inspirere af. Danmark har én kvinde i Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget – tilsammen.”

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, har tiltrukket sig megen opmærksomhed på det seneste. Hvordan ser du hende?

”Det er vidunderligt at se en leder, der tør være sårbar og stærk og sjov. Hun er en rigtig leder – hun er over hele spektret. Hun er en fantastisk god og inkluderende leder. Hun vinder ikke på at sige: I er dumme, og I er dumme, og jeg bestemmer. Hun vinder på at favne, og hun er visionær. Hun sætter retning for det samfund. Og hun gik på barsel, og så tog hendes mand over. Man taler ikke om IQ, men om emotionel intelligens,” siger Katja Iversen og fortsætter:

”Den stærke enehersker som leder er historie. Vi har brug for nogen, der kan favne det hele, sætte retning og sætte hold.”

Forrige artikel Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder Næste artikel "Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.