FOA: Velfærd påvirker arbejdslysten mere end skattelettelser

KOMMENTAR: Skattelettelser er i alt for lang tid blevet urimeligt favoriseret i Finansministeriets regnemodeller på bekostning af velfærdstiltag. Det er på tide, at de justerer regnemaskinen.

Af Mona Striib
Forbundsformand FOA

Der er en ubalance i Finansministeriets regnemaskine, som det er tid til at få gjort op med.

Når der i dag regnes på de økonomiske konsekvenser af skattelettelser, forudsætter ministeriet rask væk, at en skattelettelse vil påvirke folks lyst til at arbejde – at der er såkaldt dynamiske effekter. Men når det gælder velfærd, medregner de ikke de effekter, det kan have, at man skruer op eller ned for velfærden inden for områder som sundhed, ældre eller børn.

Vores alle sammens investeringer i sundhed, børn og ældrepleje står derfor næsten udelukkende som udgifter, selv om det helt intuitive og logiske svar er ’ja, selvfølgelig er der dynamiske effekter af velfærden’ – med andre ord, at velfærdstilbud påvirker, hvor meget vi som befolkning kan og vil arbejde.

Finansministeriet siger, at de sådan set gerne vil medregne dynamiske effekter af velfærd, hvis der er er belæg for effekterne i undersøgelser og analyser. Men undersøgelserne har manglet, siger de.

FOA har derfor med hjælp fra Epinion iværksat en ny undersøgelse, som netop dokumenterer, at effekterne af velfærden på beskæftigelsen faktisk er ret store og større end effekterne af skat.

Epinion har spurgt danskerne, hvordan de reagerer ved skattelettelser, ændringer i dagtilbud og ældrepleje, og hvilken effekt sundhedstilbuddene har. Og vel at mærke på samme måde, som økonom Nina Smith og co. gjorde i en undersøgelse tilbage i 1990’erne – som er en af de undersøgelser, Finansministeriets regnemaskine oprindeligt bygger på.

Dengang svarede 28 procent af danskerne, at de ville arbejde mere. Når vi nu spørger danskerne igen på samme måde, svarer færre end halvt så mange, at de vil arbejde mere med en lavere skat. Det er tydelige tal.

Spørger vi forældre, der har børn i dagtilbud, så siger 34 procent, at de vil arbejde mindre, hvis der blev færre ansatte i dagtilbuddet, så det resterende personale skulle passe flere børn, altså hvis normeringerne blev dårligere.

20 procent af pårørende til modtagere af ældrepleje siger, at de vil arbejde mindre, hvis deres pårørende modtog mindre hjælp og pleje end i dag.

Og 18 procent af dem, der er ramt af en længerevarende sygdom, siger, at de vil arbejde mere, hvis de fik en bedre behandling.

Det er altså slående, at når man spørger på samme måde, så har forandringer i velfærdstilbuddene – dagtilbud, ældrepleje og sundhed – alle sammen større effekt på beskæftigelsen end en ændring i skatten vil have. Men alligevel er den eneste effekt, som Finansministeriet regner med, ændringer i skatten.

Socialdemokraterne har taget et vigtigt første skridt. Med deres såkaldt udvidede forsigtighedsprincip vil de ikke længere indregne usikre dynamiske effekter af skattelettelser. Men vi har brug for, at de tager skridtet fuldt ud og forpligter sig til at se på de dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer.

Den beslutning vil FOA gerne hjælpe med.

Der er en grund til, at Danmark sammen med de andre nordiske lande ligger i toppen af stort set alle internationale målinger på rigdom, innovation, produktivitet, tryghed, lykke osv. Det er, at vi har en stor og stærk offentlig sektor med stærke velfærdstilbud. Det giver os stabilitet, sikrer omfordeling og skaber mulighed for en lige og fleksibel deltagelse på arbejdsmarkedet.

Danmark er et af de lande, hvor deltagelsen på arbejdsmarkedet er allerhøjest. Vi er blandt de fem lande i verden med den højeste beskæftigelsesgrad. Tre ud af fire i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Det skyldes ikke mindst de danske kvinders erhvervsdeltagelse, som ligger på hele 77 procent. Til sammenligning er 64 procent af alle kvinder i OECD på arbejdsmarkedet.

Det kan både ældrepleje og dagtilbuddene og mange andre velfærdstilbud tage æren for. Havde vi ikke et så udbygget tilbud til for eksempel børn og ældre, ville mor eller far i højere grad skulle stå for at passe og pleje familiemedlemmerne, og der ville være mindre tid til at gå på arbejde.

Blandt andet derfor er vi stolte af den danske velfærdsstat og søger at bevare den. Og man skulle tro, at det også smittede af på økonomerne i Finansministeriet, når de sætter sig til at regne på grundlaget for nationens økonomi i nutid og fremtid. Men sådan er det ikke.

Vi spørger også til, om forældre og pårørende til ældre faktisk har sænket deres arbejdstid på grund af forringelser. Survey-resultaterne svarer ifølge beregninger foretaget af AE til, at forringelser i dagtilbud og ældrepleje har sænket arbejdsudbuddet i Danmark med henholdsvis 5.000 og 2.000 personer, hvis forringelserne har påvirket forældre/pårørende i hele året. Det svarer til et tabt skatteprovenu på henholdsvis 1 og ½ milliard kroner.

Der er ingen undskyldninger længere. Finansministeriet bør genindstille deres regnemaskine og medregne dynamiske effekter af velfærden, så man får genoprettet den ubalance, som i alt for lang tid har givet skattelettelser en urimelig fordel, når man skulle regne på effekter af skat og velfærd.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Kom til filmvisning i gården: CPH:DOX x Altinget viser 'Danmarks sønner' Kom til filmvisning i gården: CPH:DOX x Altinget viser 'Danmarks sønner' Næste artikel Kom til valgaften i gården: Valgflæsk, valgkuller og resultatet af FV19 Kom til valgaften i gården: Valgflæsk, valgkuller og resultatet af FV19

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.