Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

I Horsens kan 75 ældre se frem til at bo i plejeboliger, der ligger på en af byens bedste adresser, midt i byen og med udsigt over den å, der deler midtbyen i to. De i alt 75 plejeboliger finansieres af en pensionskasse, AP Pension, og de skal drives af Danske Diakonhjem, Danmarks største private operatør af plejeboliger til ældre.

Plejeboligerne i Horsens er et af de seneste eksempler på, hvordan privat finansierede og privat drevne plejeboliger skyder op rundtomkring i Danmarks kommuner. Mandag Morgens gennemgang af udviklingen siden 2009 viser, at hver 7. nye plejebolig i Danmark er finansieret af private og drives af private virksomheder.

Login