Farvel til 00'ernes individualisme: Flere danskere vil have mere økonomisk lighed

Efter et tiår med økonomisk krise og gennemgribende velfærdsreformer ønsker stadigt flere danskere – på tværs af alle befolkningsgrupper – mere økonomisk lighed. Danskerne interesserer sig også mere for hinandens levevilkår. Det viser en omfattende undersøgelse af danskernes værdier.

MM Special: Danskernes moralske kompas

Krisen har skubbet til danskernes værdier.

Med en økonomi, der efterhånden er kommet tilbage i topform, skulle man tro, at danskerne var tilfredse med tingenes tilstand. Men sådan er det ikke. Noget er forandret.

Efter ti år med striber af reformer i økonomiens tegn, efterlyser stadigt flere danskere mere økonomisk lighed.

Det gælder vel at mærke på tværs af befolkningsgrupper. Også blandt de bedst uddannede og de højest lønnede ønsker flere danskere mere lighed mellem indkomster. Se figur 1. 

Der er tale om et markant brud med en udvikling, hvor stadigt flere danskere helt frem til krisen i 2008 lagde mere vægt på personlige økonomiske tilskyndelser end på økonomisk lighed.

Det fremgår af en særkørsel foretaget for Mandag Morgen på baggrund af data fra den seneste store undersøgelse af danskernes værdier, der netop er udkommet som bog med titlen: 'Usikker modernitet Danskernes værdier fra 1981 til 2017’.

Undersøgelsen er det danske bidrag til en fælles europæisk undersøgelse af borgernes værdier, der er blevet foretaget hvert niende år siden 1981. Sidste gang var i foråret 2008, i månederne, lige før krisen satte ind. I alt 19 danske forskere har bidraget til den danske undersøgelse.

Undersøgelsen viser denne gang, at krisen i 2008 har sat dybe spor i udviklingen af danskernes værdier.

”Frem til krisen i 2008 mente flere og flere, at der skal være større økonomiske tilskyndelser til den enkelte. Efter krisen satte ind, har mange danskere oplevet, at det ikke hjalp dem, når det virkelig gjaldt. Efter krisen falder tiltroen til de økonomiske tilskyndelser, og ønsket om mere økonomisk lighed stiger,” siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Frederiksen, forskningsleder for værdiundersøgelsen og hovedforfatter til den nye bog.

Vand på Mette Frederiksens mølle

Danmark er et af de lande, hvor den økonomiske ulighed er lavest, men også i Danmark er uligheden steget. Nu slår danskerne nok ikke op i ulighedstabellerne fra Danmarks Statistik, når de udtaler sig om ulighed. I stedet trækker de på erfaringer og oplevelser fra deres egen hverdag.

”Man kan måle ulighed på mange måder. Hvis man kan se, at nogle har adgang til helt andre muligheder end en selv, så kan uligheden og den voksende afstand mellem grupper mærkes. Det vil påvirke ens værdier,” siger Morten Frederiksen.

Værdiskiftet kan have været med til at forme resultatet af det netop afholdte folketingsvalg.

Som formand for Socialdemokratiet har Mette Frederiksen igen og igen problematiseret uligheden i samfundet. Hun har blandt andet spurgt, om det bliver ”os, der bremser den stigende ulighed, tager hånd om tillidskrisen i vores samfund, og som insisterer på, at Danmark er for lille til store forskelle?”

Bekæmpelse af ulighed er også blandt de ti mål, som Socialdemokratiet kort før valget meldte ud, at de i en ny regering vil arbejde for.

Resultaterne fra værdiundersøgelsen tyder på, at der vil være opbakning i befolkningen til politiske tiltag, der mindsker uligheden. Omvendt kan manglende initiativ over for uligheden blive mødt med skuffelse og bidrage til den tillidskrise, Mette Frederiksen omtaler.

Det offentlige har overtaget fra familien og kirken

I Danmark sikrer velfærdssamfundet den enkelte, når han eller hun bliver arbejdsløs eller syg. Men det seneste tiårs mange reformer har skåret netop her. Dagpengeperioden er blevet forkortet, det er blevet sværere at få førtidspension, efterlønsperioden er beskåret, og pensionsalderen hævet.  

Set med en økonoms briller kan reformerne give god mening, men set med de danskeres briller, der kan få brug for velfærdssamfundets sikringsordninger, er historien en helt anden.

”Reformerne har justeret på det sikkerhedsnet, der skulle beskytte borgerne, hvis det gik galt, og de blev arbejdsløse eller syge. Nu er dagpengeperioden blevet halveret, og det er blevet sværere at få førtidspension,” siger Morten Frederiksen.

Nu kunne man sige, at ”sådan er det”, men det vil kun dække en del af virkeligheden.

”Vi har opbygget et samfund, der internationalt set er utroligt succesfuldt. En afgørende forudsætning er, at der er en masse bekymringer, vi ikke håndterer hver for sig, men i fællesskab. Det gælder for eksempel problemerne, når vi bliver arbejdsløse,” siger Morten Frederiksen og fortsætter:

”Når vores fælles tilbud bliver testet under krisen, og nogle af os oplever, at de ikke virker, som vi havde forventet, så spreder panikken sig. I Danmark er der ikke andre steder at gå hen end til kommunen eller staten, når det brænder på.”

Morten Frederiksen henviser til, at familien, kirken eller private forsikringer i andre lande kan træde til, når der er brug for det. I Danmark handler velfærd stort set kun om, hvad stat, regioner og kommuner stiller til rådighed for borgerne.

Udviklingen siden 2008 viser et paradoks. På den ene side er god økonomi en forudsætning for, at der er råd til velfærd, på den anden side handler velfærd i et land som Danmark om meget mere.

”Vi har i mange år styret velfærden efter økonomien. Men velfærden bygger ikke kun på økonomi, men også på et sæt af værdier. De værdier bliver påvirket, når velfærden ændrer sig,” siger Morten Frederiksen.

OECD problematiserer stigende ulighed

Undersøgelsen af danskernes værdier kortlægger, hvordan de bevæger sig fra et mere individualistisk ønske om, at der skal være større tilskyndelser for den enkelte, til det mere fællesskabsorienterede ønske om mere indkomstmæssig lighed. Se figur 2.

I det politiske Danmark er det først og fremmest Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og til dels også Alternativet, der har fokuseret på ulighed, mens partier som Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke i samme grad sætter det på dagsordenen.

Men internationalt er interessen for emnet langt bredere.

Her fokuserer organisationer som OECD og Verdensbanken i stigende grad på ulighed. OECD har gennem det seneste ti år analyseret uligheder i indkomster, og hvilken betydning uligheden har for hele samfundet. Det skete senest på OECD’s årlige forum i maj måned.

Når OECD’s Centre for Opportunity and Equality (COPE) beskriver ulighedens betydning, sker det blandt andet med henvisning til Francois Bourguignon, der både har været cheføkonom i Verdensbanken og leder af Paris School of Economics.

”Stigende ulighed i et samfund vil med stor sandsynlighed føre til sociale eller politiske problemer,” siger han i en videopræsentation fra COPE.

I en international sammenhæng udmærker Danmark sig ved at have en mindre forskel mellem høje og lave indkomster end langt de fleste andre lande. Men den internationale tendens til stigende ulighed slår også igennem i Danmark, hvor uligheden er steget siden de første målinger tilbage i 1980’erne. Det sker blandt andet, fordi lønningerne for de bedst lønnede danskere stiger mere end lønningerne for de lavestlønnede danskere. Se figur 3.

Også i Danmark kan stigende ulighed få en betydning, der rækker langt ud over forskellene i indtægter og helt ind i kernen af vores samfund.

”Den politiske samtale ophører, når grupper i samfundet kommer for langt fra hinanden. Her spiller uligheden ind. De grupper, der føler sig ramt og dårligst beskyttet, mister tilliden til fællesskabet og mister følelsen af at tilhøre et fællesskab, der er for alle. Hvis man kan se, at vi ikke alle sammen deler skæbne, så får det betydning for værdierne,” siger Morten Frederiksen.

Når flere danskere siden den seneste undersøgelse i 2008 mener, der skal være større indkomstmæssig lighed, kan det skyldes en række faktorer.

Det kan handle om den økonomiske krise, de politiske reformer og den oplevede stigning i uligheden. Det kan også handle om faldende tiltro til, at man selv kan rykke op i den højere lønnede del af befolkningen.

Solidariteten vokser

Skiftet fra den individualistiske tiltro til økonomiske tilskyndelser og til det fællesskabsorienterede ønske om mere økonomisk lighed står ikke alene. 

Morten Frederiksen kan også se, at danskerne i stigende grad interesserer sig for hinandens levevilkår ud over det økonomiske.

Interessen omfatter mennesker med handicap, syge og ældre, altså grupper, de fleste personligt kan blive en del af. Interessen for de områder kan derfor skyldes en væsentlig egeninteresse.

Men også interessen for arbejdsløses og – mere overraskende – indvandreres levevilkår er stigende. Se figur 4.

”Når danskerne bekymrer sig mere om andre gruppers levevilkår, kan det skyldes en oplevelse af, at de grupper bliver beskyttet dårligere end tidligere. Det kan også være, at man ikke synes, problemerne er selvforskyldte på samme måde som før krisen i 2008. For indvandrernes vedkommende kan det være, at danskerne i stigende grad opfatter dem som en del af fællesskabet,” siger Morten Frederiksen.

Helt ligesom på de andre områder er det både kortuddannede og længere uddannede danskere, der udviser en stigende interesse for andre

”Forklaringen kan være, at de oplever, at velfærdsstaten passer dårligere på de svage og uheldige – at den sociale kontrakt er under forandring,” siger han.

Fordelingspolitikken skiller fortsat danskerne

Selv om alle danskere efterlyser mere indkomstmæssig lighed, afspejler det sig ikke i tilgangen til det politiske.

Her betyder ens klassemæssige baggrund overraskende nok stadigt mere. Det betyder, at lavindkomstgrupper i stigende grad står over for højindkomstgrupper i vurderingen af fordelingspolitikken – med andre ord skattepolitikken – som er et af de redskaber, der kunne øge den økonomiske lighed i samfundet.

”Vi kan se, at forskellene i indkomst sætter sig i holdningerne til fordelingspolitikken. Vi skal helt tilbage til 1980’erne for at se en tilsvarende forskel,” siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der sammen med kollegaen Gitte Sommer Harrits har undersøgt, hvordan de politiske værdier afhænger af ens klassemæssige placering og, ikke mindst, ens egen opfattelse af, hvilken klasse man tilhører.

”Op til og lige efter valget i 2001 blev klasse og social baggrund anset for at være noget gammeldags snak, der ikke havde betydning for, hvordan folk forholdt sig politisk,” siger Rune Stubager.

Det har ændret sig, og indkomst og klasse betyder nu igen mere. Men dermed er vi ikke tilbage ved den logik, der dominerede det meste af det 20. århundrede, og hvor arbejderklassen stemte på venstrefløjen ud fra økonomiske overvejelser.

I dag fylder værdipolitikken og i særlig grad udlændingepolitikken mere.

”På det holdningsmæssige plan er arbejdsklassens vælgere udsat for et krydspres mellem to sæt af værdier. De ligger i stigende grad til venstre på fordelingspolitikken og til højre på værdipolitikken,” siger han.

Forrige artikel Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash Næste artikel Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.