Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Han er Europas stærke mand. Hun er Europas mest pryglede premierminister.

Han prætenderer at ville lede Europa ind i det 21. århundredes triangulære verdensorden med EU som en ligeværdig partner over for USA og Kina.

Hun har brugt mere end 1.000 dage på at tilrettelægge Storbritanniens vej ud af EU – en proces, der ikke alene trækker Storbritannien ud af verdens største handelspolitiske blok, men som også sender rystelser gennem den union, som Det Forenede Kongerige er, og som især mange skotter ikke længere ser sig naturligt hjemmehørende i.

Login