Etiske retningslinjer

Mandag Morgens grundværdi er en stærk ambition om at forbedre verden. Som mediehus og uafhængig tænketank vedkender vi os vores rolle og ansvar for at styrke og påvirke den fælles debat om samfundets udvikling. Dermed følger forpligtelsen til at følge visse etiske spilleregler i vores arbejde.

Mandag Morgen er ikke nogen traditionel tænketank eller noget traditionelt mediehus. Vi er en virksomhed, der kombinerer mange forskellige kompetencer fra medie-, forsknings- og rådgivningsvirksomheder.

Det betyder, at der ikke eksisterer et etableret sæt etiske normer for en virksomhed som Mandag Morgen. Derfor har vi udviklet vores egne etiske principper, tilpasset vores særlige koncept og arbejdsvilkår. Principperne omfatter følgende:

  • Dokumentation: Kravet om dokumentation skal sikre, at virksomhedens produkter bygger på det bedst mulige vidensgrundlag.
  • Fairness: Kravet om fairness indebærer ordentlig behandling af de aktører, der berøres af virksomhedens arbejde. Det kan f.eks. dreje sig om kilder eller om personer og organisationer, der omtales i virksomhedens produkter.
  • Uafhængighed: Kravet om uafhængighed skal bl.a. garantere, at der altid er rene linier mellem virksomheden og dets eksterne samarbejdspartnere samt internt mellem virksomhedens enkelte dele.

§ 1 Dokumentation

En af grundpillerne i Mandag Morgens analyser er en grundig dokumentation af de forhold, vi beskæftiger os med. Generelt skal påstande, der fremsættes i analyser, dokumenteres.

Det er imidlertid ikke alle forhold, der kan belægges med objektiv dokumentation. Mandag Morgen beskæftiger sig i vidt omfang med strategiske problemstillinger, udviklingstendenser, scenarier etc. Her giver traditionelle krav om udtømmende dokumentation sjældent mening.

Derfor supplerer Mandag Morgen i mange tilfælde den tilgængelige viden med egne skøn, vurderinger og holdninger. Men vi bestræber os på, at der i vores fremstilling af problemerne aldrig må være tvivl om, hvornår der er tale om faktuelle oplysninger, hhv. vores vurderinger og kvalificerede skøn.

Mandag Morgens arbejde er utænkeligt uden lejlighedsvis brug af anonyme kilder. Brugen af anonyme kilder skal dog altid kunne begrundes med saglige hensyn. Medarbejdere har pligt til at beskytte fortrolige kilder.

Kontroversielle påstande, som bygger på anonyme kilder, skal søges belyst eller verificeret fra informerede kilder uafhængige af den anonyme kilde (to-kilde-princippet).

Hvis publiceret materiale primært bygger på informationer fra andre kilder, bør Mandag Morgen altid oplyse dette.

Mandag Morgen er ligeledes forpligtet til loyalt at redegøre for divergerende synspunkter samt til ikke at fortie eller underbelyse en eventuel modparts argumenter.

§ 2 Fairness

Mandag Morgens arbejde forudsætter løbende inddragelse af og samarbejde med eksterne parter. Mandag Morgen skal kendetegnes af udstrakt fairness over for de personer og organisationer, der medvirker som kilder, deltager i netværk, ekspertpaneler og arbejdsgrupper eller på anden vis er involveret i virksomhedens produkter.

Informationer, der er afgivet i en rimelig forventning om fortrolighed, må ikke videregives til andre medarbejdere eller andre dele af virksomheden uden kildens forudgående samtykke.

Mandag Morgen skal tilstræbe den højeste grad af præcision i sin formidling og undgå unøjagtig, misvisende eller fordrejet information. Skulle Mandag Morgen gøre sig skyldig i at publicere misvisende information, skal den hurtigst muligt berigtiges – evt. i form af et genmæle fra den forurettede part og/eller en offentlig beklagelse.

Personer, virksomheder eller organisationer, der i en artikel eller en rapport direkte udsættes for kritik, skal så vidt muligt komme til orde i den pågældende tekst.

Navngivne kilder, der spiller en afgørende rolle i en artikel eller en rapport, skal som hovedregel have lejlighed til at godkende brugen af direkte citater, inden teksten publiceres.

Mandag Morgen overholder aftalte klausuler for offentliggørelse af materiale.

I øvrigt følger Mandag Morgen de til enhver tid gældende presseetiske regler, som fastsættes af Pressenævnet. I særtilfælde kan Mandag Morgen vælge at fravige disse regler, men er da forpligtet til grundigt at argumentere for sine bevæggrunde.

§ 3 Mandag Morgens uafhængighed

Mandag Morgen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Alle dele af virksomheden har fuld frihed til at udvælge, gennemføre og præsentere sit arbejde. Ingen eksterne parter kan ved andet end argumentets kraft opnå indflydelse på virksomhedens analyser.

De projekter, som virksomheden gennemfører, tager alle afsæt i Mandag Morgens holdninger, værdier og overordnede målsætninger. Virksomheden påtager sig ikke opgaver, der på nogen måde strider imod disse normer eller på anden vis kolliderer med dens faglige profil.

Ofte vil projekterne blive gennemført på initiativ af Mandag Morgen og være finansieret af en bredere kreds af eksterne aktører. I disse situationer foregår der naturligt en omfattende udveksling af informationer og erfaringer mellem Mandag Morgens journalister og øvrige medarbejdere.

I andre tilfælde indgår Mandag Morgen aftaler med en enkelt eller få partnere om at gennemføre et nærmere afgrænset projekt. I disse tilfælde er partnerne med til at definere opgavens kommissorium, men Mandag Morgen vil som altid disponere i fuld frihed, når det gælder endeligt valg af metode, analyser, konklusioner og præsentation af resultaterne. Disse projekter kan ikke forventes omtalt i Mandag Morgens faste medier, medmindre de findes væsentlige ud fra redaktionens journalistiske kriterier. I givet fald skal partnerens navn, Mandag Morgens rolle og samarbejdets karakter tydeligt fremgå af artiklen.

§ 4 Medarbejdernes uafhængighed

Mandag Morgens medarbejdere er – og bør være – kendetegnet af et stærkt personligt engagement i samfundsmæssige spørgsmål. Det giver sig blandt andet udslag i foredrag, undervisning, forfattervirksomhed, deltagelse i netværk og i den almindelige samfundsdebat. Disse aktiviteter bringer mange af virksomhedens medarbejdere i tæt personlig kontakt med en række af samfundets beslutningstagere. Dette er ikke bare uundgåeligt. Det er også ønskeligt, fordi det giver adgang til vigtig viden, og fordi det skærper medarbejdernes fornemmelse for aktuelle strømninger i samfundsdebatten.

Medarbejdere bør imidlertid aldrig indgå i aktiviteter, der kan så tvivl om deres upartiskhed og troværdighed som medarbejdere på Mandag Morgen – i særlig grad i forhold til aktiviteter, der direkte berører de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres daglige arbejde.

I en virksomhed som Mandag Morgen vil der af og til opstå tvivl om, hvorvidt en medarbejders personlige engagement i en sag er foreneligt med vedkommendes professionelle virke. I disse tilfælde er det medarbejderens ansvar at konsultere sin nærmeste foresatte og søge dette afklaret. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at afgørelser af disse spørgsmål udmønter sig i stadig klarere generelle regler for medarbejdernes eksterne engagementer.

Nedenfor gives således en foreløbig liste over typer af private engagementer, som medarbejdere skal undgå:

  • Medarbejdere må ikke udnytte tilegnede informationer til at opnå personlige fordele, før informationerne offentliggøres.
  • Medarbejderne må ikke yde rådgivning til – herunder bidrage til at markedsføre – organisationer og virksomheder, som virksomheden kan forventes at skulle forholde sig kritisk distanceret til i journalistik eller analyser. Medarbejderne må heller ikke have faste indtægter fra sådanne organisationer. Enkeltstående honorarer for f.eks. foredragsaktivitet kan dog accepteres.
  • Medarbejdere skal afslå gaver og lignende, der gives i professionel sammenhæng, og som ligger over et symbolsk niveau. Det gælder f.eks. billige eller gratis rejser og tilsvarende privilegier, der ikke kan begrundes med udøvelsen af medarbejderens job.
  • Medarbejdere må ikke have personlige eller økonomiske interesser i de områder eller organisationer, de arbejder eller kan komme til at arbejde med. Det kan for erhvervsjournalisters vedkommende f.eks. gælde aktier i enkeltvirksomheder eller andre værdipapirer, der kan bringe medarbejderens uafhængighed i tvivl. For politiske journalister skal tillidshverv i politiske organisationer undgås.

Er der nogen rimelig tvivl om, hvorvidt et engagement er foreneligt med ansættelsen i Mandag Morgen, bør pågældende altid konsultere sin nærmeste foresatte og få dette afklaret.

§ 5 De etiske principper i praksis

Mandag Morgen er forpligtet til at reagere på enhver ekstern henvendelse, der rejser rimelig tvivl om, hvorvidt de etiske principper er overholdt.

Enhver medarbejder har ret og pligt til at påtale, hvis etiske principper tilsidesættes i den daglige praksis.

Hvis Mandag Morgen bliver opmærksom på, at principperne ikke efterleves i praksis, er det virksomhedens ansvar at bringe praksis og principper i overensstemmelse med hinanden.

Denne erklæring vil løbende blive genstand for revisioner og præciseringer. Den til enhver tid nyeste version skal altid være tilgængelig for omverdenen via Mandag Morgens hjemmeside på internettet eller ved anden henvendelse til virksomheden.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.