Etiske retningslinjer

Mandag Morgens grundværdi er en stærk ambition om at forbedre verden. Som mediehus og uafhængig tænketank vedkender vi os vores rolle og ansvar for at styrke og påvirke den fælles debat om samfundets udvikling. Dermed følger forpligtelsen til at følge visse etiske spilleregler i vores arbejde.

Mandag Morgen er ikke nogen traditionel tænketank eller noget traditionelt mediehus. Vi er en virksomhed, der kombinerer mange forskellige kompetencer fra medie-, forsknings- og rådgivningsvirksomheder.

Det betyder, at der ikke eksisterer et etableret sæt etiske normer for en virksomhed som Mandag Morgen. Derfor har vi udviklet vores egne etiske principper, tilpasset vores særlige koncept og arbejdsvilkår. Principperne omfatter følgende:

  • Dokumentation: Kravet om dokumentation skal sikre, at virksomhedens produkter bygger på det bedst mulige vidensgrundlag.
  • Fairness: Kravet om fairness indebærer ordentlig behandling af de aktører, der berøres af virksomhedens arbejde. Det kan f.eks. dreje sig om kilder eller om personer og organisationer, der omtales i virksomhedens produkter.
  • Uafhængighed: Kravet om uafhængighed skal bl.a. garantere, at der altid er rene linier mellem virksomheden og dets eksterne samarbejdspartnere samt internt mellem virksomhedens enkelte dele.

§ 1 Dokumentation

En af grundpillerne i Mandag Morgens analyser er en grundig dokumentation af de forhold, vi beskæftiger os med. Generelt skal påstande, der fremsættes i analyser, dokumenteres.

Det er imidlertid ikke alle forhold, der kan belægges med objektiv dokumentation. Mandag Morgen beskæftiger sig i vidt omfang med strategiske problemstillinger, udviklingstendenser, scenarier etc. Her giver traditionelle krav om udtømmende dokumentation sjældent mening.

Derfor supplerer Mandag Morgen i mange tilfælde den tilgængelige viden med egne skøn, vurderinger og holdninger. Men vi bestræber os på, at der i vores fremstilling af problemerne aldrig må være tvivl om, hvornår der er tale om faktuelle oplysninger, hhv. vores vurderinger og kvalificerede skøn.

Mandag Morgens arbejde er utænkeligt uden lejlighedsvis brug af anonyme kilder. Brugen af anonyme kilder skal dog altid kunne begrundes med saglige hensyn. Medarbejdere har pligt til at beskytte fortrolige kilder.

Kontroversielle påstande, som bygger på anonyme kilder, skal søges belyst eller verificeret fra informerede kilder uafhængige af den anonyme kilde (to-kilde-princippet).

Hvis publiceret materiale primært bygger på informationer fra andre kilder, bør Mandag Morgen altid oplyse dette.

Mandag Morgen er ligeledes forpligtet til loyalt at redegøre for divergerende synspunkter samt til ikke at fortie eller underbelyse en eventuel modparts argumenter.

§ 2 Fairness

Mandag Morgens arbejde forudsætter løbende inddragelse af og samarbejde med eksterne parter. Mandag Morgen skal kendetegnes af udstrakt fairness over for de personer og organisationer, der medvirker som kilder, deltager i netværk, ekspertpaneler og arbejdsgrupper eller på anden vis er involveret i virksomhedens produkter.

Informationer, der er afgivet i en rimelig forventning om fortrolighed, må ikke videregives til andre medarbejdere eller andre dele af virksomheden uden kildens forudgående samtykke.

Mandag Morgen skal tilstræbe den højeste grad af præcision i sin formidling og undgå unøjagtig, misvisende eller fordrejet information. Skulle Mandag Morgen gøre sig skyldig i at publicere misvisende information, skal den hurtigst muligt berigtiges – evt. i form af et genmæle fra den forurettede part og/eller en offentlig beklagelse.

Personer, virksomheder eller organisationer, der i en artikel eller en rapport direkte udsættes for kritik, skal så vidt muligt komme til orde i den pågældende tekst.

Navngivne kilder, der spiller en afgørende rolle i en artikel eller en rapport, skal som hovedregel have lejlighed til at godkende brugen af direkte citater, inden teksten publiceres.

Mandag Morgen overholder aftalte klausuler for offentliggørelse af materiale.

I øvrigt følger Mandag Morgen de til enhver tid gældende presseetiske regler, som fastsættes af Pressenævnet. I særtilfælde kan Mandag Morgen vælge at fravige disse regler, men er da forpligtet til grundigt at argumentere for sine bevæggrunde.

§ 3 Mandag Morgens uafhængighed

Mandag Morgen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Alle dele af virksomheden har fuld frihed til at udvælge, gennemføre og præsentere sit arbejde. Ingen eksterne parter kan ved andet end argumentets kraft opnå indflydelse på virksomhedens analyser.

De projekter, som virksomheden gennemfører, tager alle afsæt i Mandag Morgens holdninger, værdier og overordnede målsætninger. Virksomheden påtager sig ikke opgaver, der på nogen måde strider imod disse normer eller på anden vis kolliderer med dens faglige profil.

Ofte vil projekterne blive gennemført på initiativ af Mandag Morgen og være finansieret af en bredere kreds af eksterne aktører. I disse situationer foregår der naturligt en omfattende udveksling af informationer og erfaringer mellem Mandag Morgens journalister og øvrige medarbejdere.

I andre tilfælde indgår Mandag Morgen aftaler med en enkelt eller få partnere om at gennemføre et nærmere afgrænset projekt. I disse tilfælde er partnerne med til at definere opgavens kommissorium, men Mandag Morgen vil som altid disponere i fuld frihed, når det gælder endeligt valg af metode, analyser, konklusioner og præsentation af resultaterne. Disse projekter kan ikke forventes omtalt i Mandag Morgens faste medier, medmindre de findes væsentlige ud fra redaktionens journalistiske kriterier. I givet fald skal partnerens navn, Mandag Morgens rolle og samarbejdets karakter tydeligt fremgå af artiklen.

§ 4 Medarbejdernes uafhængighed

Mandag Morgens medarbejdere er – og bør være – kendetegnet af et stærkt personligt engagement i samfundsmæssige spørgsmål. Det giver sig blandt andet udslag i foredrag, undervisning, forfattervirksomhed, deltagelse i netværk og i den almindelige samfundsdebat. Disse aktiviteter bringer mange af virksomhedens medarbejdere i tæt personlig kontakt med en række af samfundets beslutningstagere. Dette er ikke bare uundgåeligt. Det er også ønskeligt, fordi det giver adgang til vigtig viden, og fordi det skærper medarbejdernes fornemmelse for aktuelle strømninger i samfundsdebatten.

Medarbejdere bør imidlertid aldrig indgå i aktiviteter, der kan så tvivl om deres upartiskhed og troværdighed som medarbejdere på Mandag Morgen – i særlig grad i forhold til aktiviteter, der direkte berører de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres daglige arbejde.

I en virksomhed som Mandag Morgen vil der af og til opstå tvivl om, hvorvidt en medarbejders personlige engagement i en sag er foreneligt med vedkommendes professionelle virke. I disse tilfælde er det medarbejderens ansvar at konsultere sin nærmeste foresatte og søge dette afklaret. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at afgørelser af disse spørgsmål udmønter sig i stadig klarere generelle regler for medarbejdernes eksterne engagementer.

Nedenfor gives således en foreløbig liste over typer af private engagementer, som medarbejdere skal undgå:

  • Medarbejdere må ikke udnytte tilegnede informationer til at opnå personlige fordele, før informationerne offentliggøres.
  • Medarbejderne må ikke yde rådgivning til – herunder bidrage til at markedsføre – organisationer og virksomheder, som virksomheden kan forventes at skulle forholde sig kritisk distanceret til i journalistik eller analyser. Medarbejderne må heller ikke have faste indtægter fra sådanne organisationer. Enkeltstående honorarer for f.eks. foredragsaktivitet kan dog accepteres.
  • Medarbejdere skal afslå gaver og lignende, der gives i professionel sammenhæng, og som ligger over et symbolsk niveau. Det gælder f.eks. billige eller gratis rejser og tilsvarende privilegier, der ikke kan begrundes med udøvelsen af medarbejderens job.
  • Medarbejdere må ikke have personlige eller økonomiske interesser i de områder eller organisationer, de arbejder eller kan komme til at arbejde med. Det kan for erhvervsjournalisters vedkommende f.eks. gælde aktier i enkeltvirksomheder eller andre værdipapirer, der kan bringe medarbejderens uafhængighed i tvivl. For politiske journalister skal tillidshverv i politiske organisationer undgås.

Er der nogen rimelig tvivl om, hvorvidt et engagement er foreneligt med ansættelsen i Mandag Morgen, bør pågældende altid konsultere sin nærmeste foresatte og få dette afklaret.

§ 5 De etiske principper i praksis

Mandag Morgen er forpligtet til at reagere på enhver ekstern henvendelse, der rejser rimelig tvivl om, hvorvidt de etiske principper er overholdt.

Enhver medarbejder har ret og pligt til at påtale, hvis etiske principper tilsidesættes i den daglige praksis.

Hvis Mandag Morgen bliver opmærksom på, at principperne ikke efterleves i praksis, er det virksomhedens ansvar at bringe praksis og principper i overensstemmelse med hinanden.

Denne erklæring vil løbende blive genstand for revisioner og præciseringer. Den til enhver tid nyeste version skal altid være tilgængelig for omverdenen via Mandag Morgens hjemmeside på internettet eller ved anden henvendelse til virksomheden.

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.