Et ledelsesmanifest for vedvarende forandring af sundhedsvæsenet

KOMMENTAR: Regeringens ledelseskommission opfordrer alle 46.000 offentlige ledere til at formulere deres eget ledelsesgrundlag. Målet er i sidste ende at skabe mere værdi for borgerne. Her er mit bud. 

Ledelse i den offentlige sektor tjener mange formål. Det helt åbenlyse formål er, at man som leder går forrest for at sikre, at love og regler overholdes. For vores danske velfærdssamfund hviler på tillid.

Som borgere betaler vi vores skat i forventning om, at pengene går til god behandling på hospitalerne, at der bliver passet på vores børn og ældre osv.

Derfor er skandaler som dem, vi har set i SKAT, på ingen måder gratis. Det er afgørende at sikre gennemsigtighed og ordentlighed i forvaltningen af borgernes penge.

Men det er langt fra det eneste krav.

Forpligtelse til forandring

Offentlig ledelse tjener også et andet vigtigt formål, nemlig at drive forandring. Og dét optager mig som vicedirektør på Nordsjællands Hospital og projektdirektør for organisationen bag det nye superhospital i Nordsjælland.

Faktisk mener jeg, at man burde forpligte os offentlige ledere på at finde nye løsninger og føre dem ud i livet, ligesom man i dag forpligter os til at overholde regler og procedurer. Tænk f.eks. på, hvor stor værdi økonomiafdelingerne i den offentlige drift kunne skabe, hvis de i endnu højere grad systematisk identificerede projekter baseret på data og nye løsninger.

For mig er forandring selve omdrejningspunktet for offentlig ledelse og for det projekt, jeg har brugt de sidste 7 år af mit liv på.

Sæt høje ambitioner 

Min arbejdsplads er Region Hovedstaden. ”Den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau”. Sådan lyder visionen, som i mine ører er særdeles ambitiøs. Det er ikke en ambition, man kommer sovende til. 

Nordsjællands Hospital har med et budget på 4,5 mia. kroner og en bar mark fået årtiers mulighed for at redefinere, hvad et hospital skal tilbyde borgerne i fremtiden. Går vi kompromisløst efter at skabe en ny type hospital, kan vi nå det internationale topniveau, regionen ønsker.

Gør vi, som vi plejer, risikerer vi, at hospitalet er forældet, før det åbner. Vi er eksempelvis nødt til at se kritisk på de krav, som blev stillet til de nye hospitaler i 2007. Det var året, hvor den første iPhone kom på markedet. Meget er sket siden.

Find stoltheden

Jeg vil altså lede for at skabe forandring. Men hvordan begynder jeg mit manifest? Ledelseskommissionen anbefaler, at jeg svarer på spørgsmålet ”Hvad ønsker jeg, at mine medarbejdere fortæller mig på min sidste arbejdsdag?”

Jeg tænker lidt over forskellige ord, men det er følelserne, jeg dvæler ved. Af stolthed og sammenhold.

Gid, mine medarbejdere siger, at de har været med til at skabe det største projekt i deres liv. At vi har gjort det sammen. At vi ikke er gået på kompromis, men har skabt det allerbedste resultat til borgerne. At vi med projektet har vist, at den offentlige sektor i Danmark kan gå forrest. At det har været fedt. Og ikke mindst at det har været meningsfuldt.

Inspirér

Så langt så godt. Næste skridt er ifølge kommissionen at besvare spørgsmålet ”Hvad mener jeg er vigtigst i min måde at drive ledelse på?”

Når man vil bryde med det etablerede og skabe noget nyt, kan man ikke alene lede efter regler og procedurer. Man må lede efter værdier. Inspirere.

Arbejdsmarkedet præges i stigende grad af generationer, der er drevet af formålet. Det gælder til dels min egen generation X og især de yngre generationer Y, også kaldet millennials, og Z, de digitalt indfødte. De kaster deres energi og kærlighed efter projekter med gode og tydelige formål, hvis man altså kan inspirere dem.

I vores tilfælde er det et megaprojekt til milliarder, men mere væsentligt er det et projekt, der giver mening, når man forklarer det over aftensmaden. Der findes masser af andre formål i det offentlige. Vi skal bare blive bedre til at finde dem. Det gør vi som ledere ved konstant at spørge os selv, hvorfor vi gør, som vi gør. Og inspirere vores medarbejdere ud fra et tydeligt, fælles værdisæt og stærke argumenter. Ellers lytter vores yngste medarbejdere ikke.  

Delegér

Delegering af ansvar er en anden vigtig værdi og et centralt værktøj i min ledelse. F.eks. opfordrer vi studenterne til at tage stilling til deres opgaver selvstændigt og rådgive deres kolleger. De er ikke ansat til at kopiere eller brygge kaffe.

For mig er det afgørende, at alle forlader projektet dygtigere, end da de kom, og at den udvikling er tydelig. Ikke blot for mig eller for dem selv, men også for omverdenen.

Et megaprojekt som vores kræver desuden, at der er styr på tusindvis af detaljer. Hvis jeg skal få projektet i mål, kan jeg ikke have en holdning til designet af årets julekort eller til vores opslag på Facebook. Men jeg og ledelsen står klar til at rådgive vores medarbejdere, når de har brug for det.

Efter et halvt til et helt år på arbejdspladsen kan jeg se, hvem der trives. Mange blomstrer. Men der er også nogle, som finder det stressende selv at skulle planlægge og prioritere i deres hverdag. De får svært ved at slå til hos os. Ærgerligt, men fair. 

Lyt, og vær nysgerrig

Nysgerrighed er en tredje værdi, der styrer min ledelse. Hvis vi skal skabe en ny type hospital, kræver det et team med samme tilgang, som vi hyldede på universitetet. Evnen til at undre sig – og at trives med i perioder at være lidt puzzled. Derfor er det i høj grad den evne, vi har kigget efter til jobsamtalerne.

Selvfølgelig skal folk have fri, men jeg forventer egentlig, at når man står i lufthavnen, i kø hos Netto eller til koncert, så gør man sig tanker som ”nu er der selvbetjeningskasser – kan man overføre det til noget andet”? Tyvstjæle med arme og ben – eller blive inspireret, om du vil – og overføre det til vores nye hospital. Det er en af de fornemste opgaver, vi har, når vi skal forvalte rammen på 4,5 mia.

I Danmark har vi en særlig mulighed for at udnytte den lave magtdistance, som vi fortæller vidt og bredt om i udlandet. En mulighed for at bringe flere nye ideer i spil, hvis vi som ledere viser anerkendelse, når vi bliver udfordret.

For nysgerrighed er afgørende for, at embedsmænd kan gøre deres indflydelse gældende. Hvad end vi skal bygge et nyt hospital, evaluere forbedringstiltag eller rådgive politikere. Så vi kan udvikle den undrende tilgang, vi lærte som studerende, til at skabe en stærk offentlig sektor for borgerne og forandre samfundet indefra.

Det er mit mål. Og nu er jeg klar til at skrive mit manifest.

Mit manifest

Jeg er leder, fordi jeg vil skabe forandring. For mig er det en kær pligt. Jeg drømmer om at gøre samfundet bedre ved at udvikle de bedste nye løsninger, der begejstrer borgerne. Ikke blot små justeringer af det eksisterende.

Jeg er drevet af formålet, og jeg ønsker at inspirere mine medarbejdere. Jeg gør mig både umage med at lytte og argumentere, for jeg vil nå frem til den bedste løsning hver gang. Af samme grund forventer jeg, at mine medarbejdere udfordrer mig. At de er nysgerrige og henter inspiration hos andre brancher. 

Jeg giver med glæde ansvar videre og står klar til at rådgive mit team, når der er brug for det. Man må gerne være uenig, så længe man er ambitiøs og arbejder hen mod det samme overordnede formål.

Man skal insistere på at skabe vedvarende værdifulde forandringer. Og man skal tro på, at den offentlige sektor kan gå forrest, hvis vi insisterer.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise? Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise? Næste artikel Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.