Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Med mindre end to uger til den planlagte dato for Storbritanniens og måske Europas største politiske omvæltning i nyere tid skulle man have troet, at alt for længst var på plads.

Men intet kunne være længere fra virkeligheden, her hvor den britiske premierminister og lederne fra de 27 andre medlemslande gør klar til et skæbnesvangert EU-topmøde om Brexit i næste uge.

Snart tre år efter at 52 procent af de britiske vælgere stemte landet ud af EU – og efter over to års pinagtige forhandlinger om betingelserne for udmeldelsen – er der stadig intet, som er sikkert.

Ord som ”kaos”, ”nedsmeltning” og ”cirkus” runger såvel på de britiske avisers forsider som i regeringslokaler fra Paris til Berlin og København. Den seneste uges dramatiske afstemninger i det britiske parlament ser ikke umiddelbart ud til at have skabt nogen løsninger. Tværtimod sender de en hæs og tydeligt udmattet Theresa May ud i en ny nervekrig, som næsten overgår en romanforfatters fantasi.

Mens EU’s forhandlere og kontinentets politikere ser til med tilbageholdt åndedræt, går vi nu ind i en uge, hvor alt i princippet kan ske: Det kan blive en brutal Brexit uden nogen aftaler 29. marts, det kan blive en kort udskydelse af datoen, eller det kan blive en meget lang udskydelse inklusive tvivl om hele udmeldelsen.

”Lad mig sige det helt klart: Det at stemme imod, at vi forlader EU uden en aftale – og så stemme for en udskydelse – det løser ikke de problemer, vi står over for,” hostede Theresa May tirsdag aften.

Ikke desto mindre var det præcis det, som de flaksende og ofte indbyrdes selvmodsigende parlamentariske flertal i Westminster gjorde i den forgangne uge.

Nej til May og ja til en udskydelse

Tirsdag nedstemte de premierministerens skilsmisseaftale med EU for anden gang, onsdag afviste de tanken om ”no-deal-Brexit” uden nogen aftaler med EU, og torsdag aften stemte de så for at udskyde Storbritanniens udtræden ud over den planlagte dato 29. marts.

Et overvældende flertal på 412 parlamentarikere stemte for det forslag om en udskydelse, som Theresa May modstræbende havde fremlagt, mens kun 202 stemte imod.

Den vedtagelse betyder, at premierministeren i næste uge kan rejse til EU-topmøde i Bruxelles og bede om enten en kort eller en lang udskydelse af Brexit.

Downing Street 10 har gjort det klart, at May nu har planer om at organisere endnu en afstemning om den skilsmisseaftale med EU, som allerede er blevet nedstemt to gange. Den afstemning er ventet tirsdag eller onsdag lige i opløbet til det EU-topmøde, der begynder om torsdagen.

Hvis hendes aftale bliver godkendt af underhuset i tredje forsøg, så vil premierministeren bede de andre europæiske ledere om en ”kort, teknisk udskydelse”, som blot skal tillade Storbritannien at få den nødvendige lovgivning på plads. I så fald bliver der kun tale om en kort forlængelse, maksimalt indtil udgangen af juni.

Skulle de britiske parlamentarikere nedstemme hendes Brexit-aftale en gang til, vil May efter alt at dømme tage til Bruxelles med et ønske om en meget mere langvarig udskydelse af det britiske exit. Måske et år eller halvandet.

Premierministerens interne nervekrig

Men hvad i alverden betyder det alt sammen?

”Jeg tror, man er nødt til at lægge enhver logisk analyse til side nu. Det her er ren politisk taktik. Det er May, der kæmper fra dag til dag, fra time til time for at overleve,” siger en EU-funktionær, som er tæt på forhandlingerne.

Både diplomater, embedsmænd og iagttagere på begge sider af Den Engelske Kanal har beskrevet situationen i Westminster med tillægsord, der rangerer fra ”uforudsigelig” og ”forbløffende” til ”højeksplosiv” og ”fuldkommen vanvittig”.

En diplomat fra et af de kontinentale medlemslande betegnede Storbritanniens politiske proces lige nu som ”et bevægeligt mål, der drøner afsted i zigzag over mindst ti forskellige skydebaner”.

Hvis man derimod lægger de store internationale briller fra sig og i stedet ser på den seneste uges tids begivenheder med den lup, der afslører Westminsters taktiske magtspil, så tegner det et anderledes billede:

”Theresa May spiller et helt enormt game of chicken med de sidste konservative, hun skal have banket på plads. Og hvor utroligt det end kan lyde, så begynder jeg at tro, at hun kan tabe og tabe hele vejen til en afgørende sejr til sidst,” siger George Parker, politisk redaktør for den britiske avis Financial Times.

Målet er at skræmme oprørerne på plads

Analysen fra Parker og andre erfarne iagttagere af britisk politik er, at May stadig har blikket stift rettet mod de 75 hardlinere i sit eget konservative parti og de ti parlamentsmedlemmer fra regeringens nordirske støtteparti DUP, som stemte imod hendes EU-aftale i januar og igen i denne uge.

May sætter tilsyneladende sin lid til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre europæiske ledere vil hjælpe hende med at skræmme Westminsters høge fra vid og sans.

Der er en række mulige scenarier for, hvordan det kan komme til at foregå. Fire af de umiddelbart mest sandsynlige har vi vovet pelsen og ridset op her. Se boks nederst.

Grundlæggende går Mays taktik ud på at få de britiske skeptikere til at forstå, at de kan vælge hendes aftale før eller siden – eller de kan tage ansvaret for, at deres elskede Brexit bliver skudt langt ud i fremtiden.

Samtidig forventes de 27 andre EU-landes ledere at kræve gennemførelse af maj måneds europaparlamentsvalg i Storbritannien, hvis forhandlingerne skal forlænges mere end tre måneder.

De juridiske eksperter i EU’s Ministerråd og Kommissionen vurderer nemlig, at hele det europæiske valg risikerer at blive erklæret ugyldigt af EU-Domstolen, hvis ikke det bliver gennemført i Storbritannien, når landet stadig er medlem.

Theresa May håber på, at udsigten til et britisk europaparlamentsvalg, samtidig med at Brexit fortaber sig i tidshorisonten, vil være nok til at banke hendes aftale igennem hjemme i London til sidst.

Hvad nu, hvis resten af EU siger nej?

Nu har den britiske premierminister i det mindste vundet lidt mere tid. Måske. Mays taktik har før slået fejl. Og hvad nu, hvis de 27 andre landes ledere ikke alle er klar til en forlængelse? Beslutningen kræver enstemmighed.

De færreste forventer en afvisning, fordi en no-deal-Brexit trods alt er værre end alt andet. Men mange af de andre europæiske ledere er virkelig trætte af briternes magtkampe.

Hvis bare én af dem siger nej, kan Storbritannien stadig ende med at tumle ud af Den Europæiske Union 29. marts uden nogen aftaler.

Status er altså: Brexit kan ske lige om lidt, om et par måneder, om mere end et år eller slet ikke.

Imens udskyder erhvervslivet i 28 europæiske lande beslutninger og investeringer for milliarder.

Og tre millioner EU-borgere i Storbritannien venter ligesom over en million briter på kontinentet på at finde ud af, hvilke borgerrettigheder de har i fremtiden.

”Kønt bliver det i hvert fald ikke. Det er det ikke,” som Lars Løkke Rasmussen sagde på Venstres EU-landsmøde for nylig.

Sådan er livet blevet i Brexit-land: Måske det største politiske hasardspil, vi kommer til at opleve i vores generation. Og det er slet ikke overstået endnu.

Hvad kan der ske nu?

I opløbet til næste uges EU-topmøde forventes Theresa May at gøre et tredje forsøg på at få sin Brexit-aftale gennem det britiske parlament. Slaget i Westminster og reaktionerne i Bruxelles er uforudsigelige, men vi vover det ene øje og giver dig her fire mulige scenarier.

SCENARIE 1: Vedtagelse af Theresa Mays aftale og kort udskydelse af Brexit

Udsigten til eventuel meget lang forsinkelse af Brexit skræmmer de hårdeste kritikere i Mays eget parti og det nordirske parti DUP til at stemme ja til aftalen tirsdag eller onsdag. Under EU-topmødet torsdag accepterer de andre europæiske ledere en kort, ”teknisk” udskydelse, så briterne kan få den nødvendige lovgivning igennem.

Resultat: Storbritannien forlader EU senest 30. juni med en aftale og en overgangsordning.

 

SCENARIE 2: Forkastelse af Mays aftale og lang udskydelse af Brexit

Skræmmetaktikken virker ikke, og Mays Brexit-aftale bliver nedstemt for tredje gang. Premierministeren rejser til EU-topmøde og får tilbudt en lang udskydelse af udmeldelsen, der kan vare et år eller mere. Der bliver sat gang i en helt ny politisk proces i London, som kan omfatte alt fra forsøg på at lave et nationalt kompromis til at udskrive valg og/eller gennemføre en ny folkeafstemning.

Resultat: Storbritannien er nødt til at gennemføre europaparlamentsvalg 23.-26. maj. Brexit udskydes til engang i slutningen af næste år eller ender måske med helt at blive aflyst.

 

SCENARIE 3: Forkastelse af Mays aftale, debat på EU-topmøde og derefter endnu en afstemning i London

Forløber til at begynde med som SCENARIE 2 – men i stedet for at sætte gang i en helt ny demokratisk proces tager Theresa May efter EU-topmødet hjem til London for at fortsætte nervekrigen med hardlinerne i sit eget parti og DUP. Hun organiserer en fjerde afstemning om den samme Brexit-aftale. Denne gang kan hun true modstanderne med, at de vil fremtvinge britisk EP-valg og true selve Brexit, hvis de afviser hendes skilsmisseaftale med EU.

Resultat: Hvis det lykkes for May, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 2.

 

SCENARIE 4: Forkastelse af Mays aftale, hvorefter EU-topmødet siger nej til udskydelse af Brexit

Brexit-aftalen bliver nedstemt i tredje forsøg, hvorefter May tager til EU-topmøde og drøfter en længere udskydelse. Men hvad nu, hvis bare én af de 27 andre europæiske ledere siger nej? Det virker usandsynligt, men ikke umuligt. I så fald kan May tage hjem til London og prøve at anvende denne afvisning som pres for at få sin Brexit-aftale vedtaget ved en fjerde afstemning i det britiske parlament.

Resultat: Hvis det lykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, må Storbritannien formentlig forlade EU på den oprindelige Brexit-dato 29. marts uden nogen aftaler eller overgangsordninger.



Thomas Lauritzen

Europa-analytiker på Altinget. Tidl. EU-korrespondent for Aktuelt, DR Nyheder og Politiken (Europa-redaktør). Medforfatter til bogen "I Spidsen for Europa" om Danmarks EU-formandskab og østudvidelsen.

LÆS MERE
Forrige artikel Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Næste artikel Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.