Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Lone Fønss Schrøder

For ti år siden var kinesiske biler lidt af en vittighed i Vesten. Billige kopier af vestlige og japanske modeller, som krøllede fuldstændig sammen i crashtest, når de blev forsøgt eksporteret til Europa.

Derfor var det også overraskende for mange, da sikre, solide Volvo, kronjuvel i svensk industri, blev solgt af den amerikanske ejer til den kinesiske bilfabrikant Geely, som de færreste udenfor Kina havde hørt om.

Finanskrisen var imidlertid gået hårdt ud over den svenske bilindustri. Volvos produktion faldt til 334.000 biler i 2009, og i 2010 valgte Ford, som havde overtaget Volvo i 1999, at sælge. Geely overtog selskabet for 1,8 milliarder dollar.

Resultaterne sidenhen taler for sig selv. Mens den anden store svenske bilproducent Saab helt måtte lukke, sælger Volvo i dag 750.000 biler årligt og havde sidste år et overskud på 14,2 milliarder svenske kroner – over 10 milliarder danske kroner.

Danske Lone Fønss Schrøder har haft en central placering i omstillingen og integrationen med den kinesiske ejer. Som næstformand i Volvos bestyrelse arbejder hun tæt sammen med Geelys stifter, ejer og bestyrelsesformand, Li Shufu, som hun omtaler som Chairman Li.

Nøglen til kinesernes succesfulde overtagelse har først og fremmest været en solid forretningsforståelse, fortæller hun.

”Geely var allerede en stor operatør i Kina, da de købte Volvo, og i dag producerer de over halvanden million biler om året. Så de har en forståelse af, hvordan bilmarkedet fungerer i Kina, og de forstår, hvordan man kan styre sine omkostninger stenhårdt. De forstår at dissekere indkøbssiden og lave indkøbsstrategien for fabrikkerne,” siger Lone Fønss Schrøder.

”Jeg kom i bestyrelsen, da Geely overtog Volvo, og vi forstod med det samme, at det handlede om at fokusere på sine cost drivers. Hvis du så, hvor mange variationer af den samme Volvo man kunne få … Du kan stadig gå ind på en brugtbilsplatform i Sverige og se, hvor mange varianter der er af en V70 fra 2008. Jeg talte det til 68 variationer. Men i praksis vil 95 procent af forbrugerne have de samme fem produkter. Lige nu er det en lysegrå XC60, der er den mest solgte. Du skal kun lave en variation, som kunderne vil betale for. Det er fint, at det koster mere i produktion, hvis de vil betale for, at det koster mere i produktion. Men hvis det bare er en udgift og ikke en indtægt, så skal det kun være, fordi det giver dig en meget høj brandværdi, du kan måle effekten af,” konstaterer Lone Fønss Schrøder.

Fremtidens bil kræver enorme investeringer

Som del af Geely-koncernen har Volvo et langt større volumen, når der skal investeres, og det er vigtigt, for Volvo står – ligesom resten af bilbranchen – over for store udviklingsomkostninger. Omstillingen fra benzin og diesel til el kræver blandt andet investeringer i batterifabrikker.

Hertil kommer udviklingen af selvkørende systemer. I dag kan nogle Volvo-modeller selv sørge for at overholde hastighedsgrænser og holde korrekt afstand til forankørende biler, men det langsigtede mål er det såkaldte level 5, hvor bilen klarer hele kørslen selv.

Volvo står desuden over for et stort udviklingsarbejde med at skabe en ny platform for fremtidens bil, som kommer til at se meget anderledes ud end i dag.

”I dag ligner mange biler hinanden. Hvis du beder et barn tegne en bil, kan man godt gætte, nogenlunde hvordan den vil se ud. Men det kommer til at udvikle sig over de næste år. Det vil åbne for et helt andet designsprog og en anden indretning af biler, når man ikke længere behøver at have en stor motor under kølerhjelmen, og når man ikke behøver at koncentrere sig om at køre, men i stedet kan sidde og arbejde eller ligge og sove,” fortæller Fønss Schrøder.

”Det er en række meget store investeringer, som vi allerede gradvist er i gang med, og det ville være meget voldsomt, hvis man kun havde Volvos volumen på 750.000 biler om året. Nu kan vi få synergier mellem platforme og dele udgifter til udvikling mellem alle vores brands. Det er ikke noget, kunderne mærker, men det giver store konkurrencemæssige fordele.”

Nye medlemmer i Volvo-familien

Under Geely har Volvo knopskudt med to nye bilmærker: Lynk & Co og Polestar.

Lynk & Co er en mellemklassebil på størrelse med en Audi A3, som fremstilles i meget få varianter, og som i Kina sælges direkte på nettet. Det nye mærke er ved at blive lanceret i Europa, og her er det planen, at bilerne udelukkende skal tilbydes som en månedlig abonnementsordning, især rettet mod unge brugere i byerne, som ikke ønsker at binde sig til at eje en bil eller lease den i længere tid.

Geely - Bilbranchens ukendte gigant

Polestar er en stor bil med masser af luksus og en 600 hk hybridmotor. Den kommende model, Polestar 2, som går i produktion i starten af 2020, er 100 procent elektrisk og går i direkte konkurrence med Teslas nye ’billigmodel’, Model 3.

Polestar 1 var egentlig udviklet som en konceptbil – en fremtidsvision, som bilfabrikkerne bruger til at vise frem på biludstillinger. Men da bilen blev vist til Geelys ejer, Li Shufu, spurgte han til, hvornår den ville blive sat i produktion, fortæller Lone Fønss Schrøder.

”Svaret var ’aldrig’, for det var jo bare meningen, at lygterne eller instrumentbrættet skulle bruges i andre modeller. Men Chairman Li spurgte så, hvorfor vi ikke bruger alt det mest smarte, vi kan komme på, og sætter det i produktion? Og det blev til den første Polestar. Chairman Li er god til at stille den slags spørgsmål, der sætter fart på det. Det er meget kinesisk; at turde og at gøre tingene meget hurtigt,” siger Lone Fønss Schrøder og tilføjer: 

”Det er nok mest tydeligt, når man sammenligner med, hvordan svenskerne gør det.”

 

Svenskerne er vant til lange industrielle processer, men det går simpelthen for langsomt i det marked, der er i dag, forklarer hun. Tingene ændrer sig hurtigere, produkterne har ikke så lang en levetid, og man skal være i stand til at transformere sine produkter.

”Kineserne er dygtige, og de arbejder lynhurtigt. Noget af det, vi kan lære af dem, er, at det ikke er nok at tale om sin strategi, man skal også vide, hvordan man operationaliserer den. Det er meget konkret: Hvad skal jeg gøre, for at den her strategi bliver indført? Hvad skal jeg ændre i min virksomhed, for at det sker. Hvordan kan jeg følge, at det så har den virkning, som jeg antog, at det ville have? Det er sådan, Geely tænker.”

Større omkostninger giver ikke altid bedre kvalitet

Fra Volvos side er det først og fremmest kvalitetsstyringen, man bidrager med, fortæller Lone Fønss Schrøder.

”Svenskere har stor integritet på det personlige niveau og en kultur, hvor medarbejderne tør sige fra, hvis der er noget, de ikke vil være med til. Det er med til at sikre kvaliteten. Det er små og store ting. For eksempel har Geely lært fra Volvo, hvilke materialer man skal bruge, så bilen ikke lugter af lim.”

Volvo har en særlig kompetence i forhold til sikkerhedssystemer. Det er en viden, der går langt tilbage. Volvo opfandt 3-punktssikkerhedsselen i 1959, og igennem de sidste 40 år har de samlet data om alle uheld for at kunne forbedre designet – for eksempel af sædernes udformning, og hvordan de drejer sig i en kollision.

”Den viden kan blandt andet bruges til at løfte Volvo og Geelys nye fælles brand Lynk & Co, så de bliver godkendt efter de europæiske sikkerhedsstandarder. Der har kineserne hidtil været bagefter. Det er, ligesom de japanske bilfabrikker var bagud i 60’erne, og koreanerne var bagud i 70’erne, og i dag laver de jo fine biler,” siger Fønss Schrøder.

Du nævnte, at kineserne er gode til at styre deres omkostninger stenhårdt – kan det give anledning til konflikter, når svenskerne er så optaget af kvalitet?

”Det er ikke altid, at større omkostninger er lig med, at det er godt. Nogle gange er det bare spild. Det er for hurtigt at sige, at fordi det er billigt, så er det dårligt. At du er bevidst om, hvad det koster, betyder ikke, at du får dårligere kvalitet,” understreger Lone Fønss Schrøder.

”Nogle gange skyldes omkostningerne det, der kaldes goldplating. På de biler, vi lavede tidligere, kunne man åbne og lukke kølerhjelmen så mange gange, at det ikke var realistisk i bilens levetid. Det var, fordi kølerhjelmene oprindeligt var designet til, at man jævnligt åbnede og lukkede den for at fylde vand og olie på – men sådan er det jo ikke længere. Du er nødt til at forstå dine cost drivers ud fra nogle funktionalitetskrav. Er det så de rigtige krav, du designer til, eller er det goldplating?”

Har du selv haft anledning til at sige fra?

”Tværtimod. Jeg synes, at Geely har skubbet Volvo mod endnu mere excellence. De har virkelig forstået, at det er et godt produkt, men de har også haft ambitioner om at løfte Volvo op til et premium- og luksusbrand. Volvo havde i hvert fald ikke selv en ambition om, at de skulle kunne konkurrere på lige fod med BMW, Mercedes og Audi, men sådan er det jo nu.”

Handelskrigen koster dyrt

Både USA og Europas forhold til Kina har unægtelig ændret sig drastisk i løbet af det sidste år.

I juli 2018 lagde USA en 27,5 procent afgift på kinesisk fremstillede biler. Det ramte Volvo hårdt, fordi 16 procent af Volvos salg i USA var fremstillet i Kina. Volvo har rykket produktionen af den mest solgte model, XC60 SUV, til Europa for at undgå tolden.

Kina har svaret igen med at øge tolden på biler importeret fra USA til 40 procent (fra tidligere 15 procent), men Kina har indtil videre sat de øgede satser i bero.

Det giver usikkerhed, der bl.a. betyder, at Volvo har valgt ikke at eksportere den helt nye S60 Sedan, som fremstilles i USA, til Kina. Og man overvejer at undlade at sælge den kommende kinesisk fremstillede luksus-elbil Polestar 2 i USA. 

Omrokeringen af produktionen har været kostbar, og i USA har Volvo valgt ikke at hæve priserne.

Det er en af grundene til, at Volvos overskudsmargin faldt fra 6,7 procent til 5,6 procent i 2018.

”Det er klart, vi mærker det på bundlinjen, når der kommer importafgifter, og vores produktion bliver dyrere. Sidst, jeg kiggede efter, havde det kostet os to milliarder svenske kroner, at vi har den handelskrig,” siger Lone Fønss Schrøder.

”Heldigvis har vi allerede et stykke tid været i gang med at tilrettelægge produktion for at ruste os mod valutaudsving. Når vi for eksempel har udgifter i euro på vores fabrik i Belgien og indtægter i dollar fra salget i USA, er vi meget følsomme for valutaudsving. Vi har fabrikker i Europa, USA og Kina, og idealet er, at vi i høj grad vil producere lokalt, der hvor bilen skal sælges – det er også godt for miljøet, for vi skal ikke transportere bilerne så langt. Det har afbødet noget af effekten, men vi er stadig ikke helt i mål med at producere bilerne, der hvor de bliver solgt.”

Volvo er en kronjuvel i svensk industri. Hvis kineserne købte et tilsvarende dansk selskab – som Danfoss eller Grundfos – hvad ville du mene om det? 

”Jeg ville tænke, at hvis de forstår at bruge den situation rigtigt, så vil de få mere direkte adgang til et kæmpe eksportmarked og en større forståelse for det. Hvis der er noget, Danmark har brug for, så er det eksport. Det eneste, vi lever af, ud over at klippe håret på hinanden, er at få indtjening udefra. Det er helt afgørende for Danmarks økonomi,” siger hun og minder om, at påvirkningen faktisk går begge veje.

”Jeg ville også overveje, hvordan man som dansk virksomhed kan påvirke de kinesiske virksomheder positivt, sådan som vi også har gjort i Volvo, hvor vi laver airconditionerede fabrikker i Kina, og hvor vi har inspireret Geely til at indføre pensionsordninger. Volvo har været med til at forklare dem, hvorfor det er godt at sørge for sine ansatte, så de kommer tilbage igen efter det kinesiske nytår, fordi man er en attraktiv arbejdsgiver, og hvordan man kan få større produktivitet på en positiv måde ved at uddanne medarbejderne,” siger Lone Fønss Schrøder.

”På den måde kan man være med til at sørge for, at den udvikling, der er i Kina, bliver en positiv udvikling, som er mere efter et europæisk mønster end efter amerikansk mønster.”

Forrige artikel Apple opruster på beskyttelse af privatlivet Apple opruster på beskyttelse af privatlivet Næste artikel Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.