Derfor indgår TjekDet samarbejde med Facebook

BLOG: Under den kommende danske valgkamp hjælper TjekDet til med at rydde op i falske påstande og misinformationer på Facebooks danske platform. Teknologiske værktøjer fra Facebook og solid journalistisk håndkraft med research fra TjekDet er midlerne til forhåbentlig at nedbringe antallet af forsøg på at underminere den demokratiske proces i Danmark. 

Om Lisbeth Knudsen

Af Lisbeth Knudsen, chefredaktør

Systematisk spredning af vildledende påstande, falske nyheder, misinformation og infiltrering i den demokratiske proces fra fremmede magter er desværre blevet en dokumenteret realitet ved en stribe demokratiske valg i USA og Europa de seneste par år. Senest ved valget i Sverige her i september. 

Inden for de kommende ni måneder skal danskerne både til folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, og regeringen har allerede meldt sin bekymring ud om, at Danmark også kan blive mål for uønskede kræfter, der vil forsøge at påvirke vores demokratiske proces.  

Under et valg er Facebook i høj grad omdrejningspunktet for debatter og meningsudvekslinger både danskerne i mellem og mellem danskerne og politikerne. Den massive udbredelse af Facebook i Danmark gør derfor netop den platform sårbar overfor misinformation, fremmede landes indblanding og forsøg på at underminere demokratiet med falske og urigtige påstande.  

Facebook har i andre lande taget initiativer til et samarbejde med uafhængige faktatjekkere med henblik på at bekæmpe falske nyheder og misinformation. Fordi Facebook ikke selv ønsker at have rollen som den, der på journalistisk vis tjekker, hvad der er sandt og falsk. Derfor lader Facebook uafhængige faktatjekkere som TjekDet se på tvivlsomt materiale og give det en synlig markering, hvis der er tale om falske informationer, så læseren bliver gjort tydelig opmærksom på det risikoen for at blive manipuleret.  

I forbindelse med de forestående danske valgkampe till Folketinget og Europa-Parlamentet har Facebook nu indgået en samarbejdsaftale med TjekDet, som Ugebrevet Mandag Morgen står bag. Vi kommer i den kommende periode til at fungere som “uvildig tredjeparts-faktatjekker", som Facebook kalder det. Den opgave påtager vi os med glæde. Vi kan ikke forestille os nogen vigtigere opgave end at være med til at give vores bidrag til at holde demokratiet rent for usandheder og vildledning.  Det er en publicistisk kerneopgave. 

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

Lad mig sige samtidig, at det for os er en helt naturlig og rigtig løsning, at Facebook netop ikke i denne sammenhæng optræder som publicist eller censor på indhold. Facebook har ikke forudsætningerne for at kvalitetssikre en journalistisk research, når det gælder følsomme politiske emner og debatter i en valgkamp. Og Facebook har ingen indflydelse på, hvilke resultater vi måtte komme frem til i forhold til de historier og påstande, som vi kommer til at faktatjekke. 

En af de afgørende grunde til, at TjekDet nu bliver faktatjek-partner med Facebook er, at vi er certificeret af det internationale Poynter Institute og medlem af The International Fact-Checking Network (IFCN). Poynter er en globalt anerkendt organisation inden for journalistik og medier, som beskæftiger sig med forskning, kursusvirksomhed og uddannelse. At være certificeret faktatjekker indebærer, at vi skal leve op til noget meget strenge kvalitetskrav. Det er en del af vores arbejdsrutiner på TjekDet, og de kan findes her

Hvad kan samarbejdet med Facebook så gøre for TjekDet, som vi ikke selv ville kunne gøre under en valgkamp? Samarbejdet med Facebook giver os en mulighed for et bedre overblik over den enorme mængde af information, der minut for minut deles på Facebook. For det er faktisk den største udfordring, vi har i dag. 

I dag skal vi følge alt, hvad der findes af grupper, sider og andre offentlige profiler på Facebook, hvis vi skal have en chance for at fange de mest udbredte hele eller halve usandheder. Men det er selvfølgelig helt urealistisk at få så stort et overblik med menneskeøjne. Her stiller Facebook et digitalt værktøj til rådighed, som kan hjælpe os på vej. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vi ikke via det værktøj, som Facebook stiller til rådighed for os, får adgang til personprofiler, som ikke er offentligt tilgængelige. Den lukkede del af Facebook vil stadig et lukket land - for os som for alle andre.  

Vi skal beskæftige os med det, der er relevant for den offentlige debat, der foregår i det åbne. Vi skal nuancere og korrigere relevante påstande, der opnår stor viral opmærksomhed på det sociale medie, og som mange danskere bliver eksponeret for. En samfundsrelevant påstand kan have mange ansigter. Det kan være politikere, andre beslutningstagere og debattører, der bevidst eller ubevidst bibringer den offentlige debat forkerte fakta og sender falske påstande i omløb. 

Via samarbejdet med Facebook og de værktøjer, som det sociale medie stiller til rådighed for os, håber vi ikke bare vil gøre det lettere for os men også hurtigere at få luget ud i misinformationen. Et af faktatjek-arbejdets helt store udfordringer er ikke at komme for sent med at korrigere.  

Når en påstand først løber løbsk på et socialt medie, så skal vi kunne intervenere hurtigt, og det sker i dag desværre langt fra hver gang. Og det er ikke bare fordi, det er svært at følge debatten, men også fordi et faktatjek nu en gang tager meget lang tid at lave. Ofte er der mange parter, der skal høres, statistikker skal findes og udfordres, og vi har som udgangspunkt det princip, at fakta skal udlægges af mindst to uafhængige eksperter. Med det det nye værktøj fra Facebook håber vi at kunne rykke hurtigere. 

Har Mandag Morgen og TjekDet nu tiltaget sig monopol på sandheden under de kommende danske valg? Nej. Vi udfører et helt normalt journalistisk researcharbejde med høje etiske standarder. Vi har ikke nogen eksklusivaftale med Facebook om at være faktatjekker, men vi er de facto det eneste danske medie, som er kvalitets-certificeret af det internationale faktatjeknetværk.  

Vi har i øvrigt helt fra starten af TjekDet inviteret de øvrige medier til at samarbejde om faktatjek-arbejdet på samme måde, som medierne i Norge er gået sammen om opgaven, men ingen andre danske medier har vist interesse for et sådant samarbejde.  

Er det nu bare kollegerne på de andre medier, vi kommer til at faktatjekke? Nej, det vil generelt være historier, som får ekstra stor viral opmærksomhed på Facebook hvor end de kommer fra, om det er privatpersoner, organisation, partier eller medier.  

Lad mig til sidst understrege, at samarbejdet mellem Facebook og TjekDet ikke kan udrette mirakler og fjerne al misinformation og forsøg på at påvirke det kommende valg i Danmark. Men vi kan gøre vores til, at de holde ukrudtet nede, om jeg så må sige, og overlade det til folk selv at vurdere, om de vil læse vildledende informationer. 

Facebooks værktøjer bruges allerede i flere lande, men det er første gang, at det nu tages i brug i Danmark. Derfor vil der også være tale om en forsøgsperiode og en læring, som skal gøres i forhold til at få systemet til at fungere på den danske del af Facebook.  Den læringsproces vil vi gerne være med til, hvis det kan betyde, at der bliver mindre risiko for underminering af vores demokratiske valg. 

LÆS OGSÅ: Da sandheden blev disruptet

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper lande verden over falske nyheder

LÆS OGSÅ: Junk news og fake news i den franske valgkamp

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Forrige artikel Mette Bock: Demokrati er besværligt og mediepolitik er en kampplads Mette Bock: Demokrati er besværligt og mediepolitik er en kampplads

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.