"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard er en mester i at fremmane billeder af den superavancerede teknologiske verden, som vi hvirvler ind i – samtidig med at han påpeger de mange grundlæggende dilemmaer, der opstår, når teknologien forandrer kulturen, økonomien og selve det at være et menneske.

Noget er godt: Med lidt held vil teknologien løse vores behov for mad, energi og vand. Vi vil udrydde sygdomme, leve længere og blive langt klogere.

Men noget er skidt, og hvis ikke vi bærer os fornuftigt ad, risikerer de negative konsekvenser helt at overskygge det gode. Vi kan ende i en supereffektiv verden, hvor menneskers materielle behov er dækket, men hvor alt det, vi virkelig sætter pris på, er forsvundet: privatlivet, fejlene, mysterierne – alt det ineffektive.

Login