Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

MM Special: En stille privatisering af velfærden

Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden.

Private leverandører har uden den store opmærksomhed i medierne eller dramatiske politiske slagsmål sat sig på en stadig større del af markedet for velfærdsopgaver og dermed rykket kraftigt ved balancen for, hvor meget den private velfærd fylder.

Over 20.000 børn bliver i dag passet i private vuggestuer og børnehaver. Det er ikke ISS eller andre private velfærdskoncerner, der driver udviklingen frem på dette område. Det er typisk forældre, pædagoger og organisationer, som står bag oprettelsen af nye privatinstitutioner.

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges nu for private penge og skal drives af private operatører. Som noget helt nyt er en kapitalstærk pensionskoncern med til at finansiere byggerier.

På samme måde har der aldrig været så mange elever indskrevet i privat- og friskoler i Danmark som nu, samtidig med at der bliver færre og færre elever i folkeskolen.

En af landets førende eksperter på området, professor og leder af Center for forskning i offentlig-privat samspil på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, vurderer, at det danske velfærdssamfund er på vej ind i en ny epoke.

"Der har været en epoke fra slutningen af Anden Verdenskrig, hvor velfærd først og fremmest blev opbygget i det offentlige og var skattefinansieret. Nu svinger pendulet langsomt, men vedholdende, den anden vej. Der er klare tegn på, at vi er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere," siger Ole Helby Petersen.

Under den politiske radar

Hidtil har der været meget politisk fokus på, hvor stor en andel af de offentlige opgaver der bliver sendt i udbud, hos private virksomheder og andre leverandører. Men lige præcis på den front er der ikke sket den store udvikling i Lars Løkke Rasmussens (V) tid som statsminister.

Stort set lige så mange offentlige opgaver som f.eks. veje, jobformidling og ældrepleje bliver konkurrenceudsat i dag som i 2015, da Løkke blev statsminister – andelen af de konkurrenceudsatte opgaver er steget fra 26,5 til 27,1 procent - på trods af regeringens ambitiøse mål om at øge andelen markant. Og ikke meget tyder på, at det ændrer sig i de kommende år. Det viser en prognose fra Dansk Erhverv baseret på kommunaldirektørernes egne forventninger. Se figur 1.

Men én ting er konkurrence og udliciteringer. En helt anden ting er udbredelsen af frit valg mellem offentlige og private leverandører, som Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen for alvor satte på skinner op gennem 00’erne i deres store ideologiske projekt.

Det har været med til år for år at give private velfærdsløsninger mere og mere fodfæste. Samtidig bliver reglerne løbende ændret, så det i dag er meget lettere at etablere f.eks. private friplejehjem og private børnehaver.

"Det er en privatisering af velfærden. Den sker ikke i det skjulte eller ad bagvejen. Men den sker uden de store politiske slagsmål og uden de store kontroverser. Der er tale om en gradvis og stille udvikling, som indtil nu er gået under den politiske radar, men som over tid har ført til ganske store forskydninger i, hvor stor en andel af markedet der serviceres af henholdsvis kommunerne og de private leverandører," siger Ole Helby Petersen.

Frit valg skaber borgerlig velfærd

Denne stille privatisering af velfærden er blandt andet konsekvensen af de mange frit valg-initiativer, som startede i 1990’erne, mens socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, og som skiftende VK-regeringer indførte op gennem 00’erne.

I modsætning til udliciteringer, der nærmest kan betragtes som fortætningen af det klassiske slagsmål om offentlig vs. privat, har Venstre og Det Konservative Folkeparti fra første færd haft et helt andet fokus med indførelsen af det frie valg.

"Udlicitering og frit valg er to helt forskellige måder at skabe konkurrence på. Udliciteringer begynder med en beslutning i et byråd, der tager stilling til, om kommunen selv eller en privat leverandør skal levere. Med det frie valg træffes beslutningen helt ude hos borgerne. De stemmer med fødderne og kan frit vælge den ene, den anden eller den tredje leverandør," siger Ole Helby Petersen.

I regeringsgrundlaget for den første VK-regering blev det frie valg på ældreområdet introduceret som et nyt redskab til at sikre mere kvalitet i ældreplejen:

"Det handler om at give de ældre og deres familier et bedre redskab i hænderne til at sikre ordentlig kvalitet i ældreplejen. Kommunernes monopol på ældreplejen skal væk og erstattes af et frit valg. Retten til frit at vælge er et af de vigtigste bidrag til at ændre på den tankegang, der ligger bag meget af den ældreservice, der leveres i dag," lød det i regeringsgrundlaget i 2001.

Der går en lige linje fra den første formulering af det frie valgs potentialer tilbage i 2001 og til Løkke Rasmussen-regeringens frit valg-udspil fra oktober 2017. Her hedder det, at "frit valg giver borgeren frihed til selv at vælge imellem velfærdsydelser og vælge netop det tilbud, som opfylder den enkeltes behov bedst muligt. Det gælder, uanset om det drejer sig om hjemmehjælp, mad i ældreplejen, dagtilbud eller behandling på sygehuset. Borgerens behov kommer i første række."

Denne type formuleringer – og ikke mindst omsætningen i først lovgivning og senere praksis – har gjort det frie valg til et særkende for udviklingen af en blå eller borgerlig velfærd. Det offentlige betaler fortsat for ydelsen, mens borgerne selv bestemmer, hvordan den konkrete velfærdsservice skal indrettes.

"Et af de allervigtigste argumenter for at indføre det frie valg var, at det ville mindske den enkelte borgers umyndiggørelse over for det offentlige," siger Ole Helby Petersen.

Private passer flere børn

Et eksempel på den stigende privatisering af velfærden i Danmark er børnepasningen.

År for år bliver stadig flere børn afleveret i en privat børnehave eller vuggestue. Ved årsskiftet var der indskrevet 22.650 børn i landets privatinstitutioner. Tilbage i 2007 gjaldt det kun 6.800. Det fremgår af en ny opgørelse foretaget af Bureau 2000 for fagforbundet FOA. Se figur 2.

Ofte er det en kreds af forældre, som tager initiativ til at oprette en privat vuggestue eller børnehave. Det kan være i utilfredshed med det kommunale tilbud, eller fordi den kommunale børnehave skal lukke pga. besparelser. Mange private daginstitutioner bliver også oprettet i tilknytning til en fri- eller privatskole.

Siden en lovændring i 2005 gjorde det muligt for private at drive daginstitutioner, er der hvert år kommet nye private vuggestuer og børnehaver til. Nogle er helt nyetablerede, andre er gamle kommunale eller selvejende, der har skiftet ejerform.

På landsplan er antallet af private daginstitutioner nu oppe på 550. Det er dobbelt så mange som for 10 år siden og svarer til hver syvende af alle landets daginstitutioner. I samme periode er antallet af selvejende institutioner halveret.

Dermed har de private løsninger for første gang overhalet de selvejende som det primære alternativ til det kommunale børnepasningstilbud.  

Nogle steder i landet har privatiseringen særligt godt fat. Det gælder blandt andet Thisted, Jammerbugt og Faaborg-Midtfyn, hvor næsten halvdelen af alle daginstitutioner er private.

Derudover bliver 10.000 børn passet i private pasningsordninger med tilskud fra kommunen. Det kan f.eks. være en ung pige, som kommer hjem i familiens eget hjem for at passe barnet. Også denne private ordning er i vækst.

Private bygger plejeboliger som aldrig før

Et andet eksempel på den stigende privatisering af velfærden er plejeboliger til ældre. Det er et område i rivende vækst, hvor store private spillere i stigende grad melder sig på banen.

Mandag Morgens kortlægning viser, at hver syvende nye plejebolig i Danmark finansieres og drives af private operatører. Senest vil pensionskassen AP Pension og Danske Diakonhjem bygge og drive tre nye centre med friplejeboliger.

Det stigende antal ældre kombineret med mange utidssvarende plejeboliger fra 1960’erne og 1970’erne har åbnet et stort marked for investeringer i private velfærdstjenester. Velfærdspolitisk fagchef i Dansk Erhverv, Rasmus Larsen Lindblom, forudser, at væksten i de private plejeboliger vil fortsætte de kommende år.

"Det går stærkt i disse år. Der er brug for massive investeringer for at skaffe nogle mere tidssvarende plejeboliger, som nogle store private leverandører nu kan realisere med loven om friplejeboliger i hånden. Der er skabt et bedre lovgrundlag, flere kommuner ønsker at samarbejde om det her, og der er nu større muligheder for investorer til at gå ind og lave partnerskaber om selve byggeriet," siger Rasmus Larsen Lindblom.

Selv om en række private leverandører af hjemmehjælp gik konkurs i 2014, vælger flere end hver tredje ældre fortsat en privat leverandør af den praktiske hjælp. Det er kun en anelse under 2014-niveauet. På samme måde vælger over 4 ud af 10 borgere, der er visiteret til madservice, en privat leverandør frem for den kommunale.

Det næste helt store ryk kan komme til at ske inden for rehabilitering.

"En række kommuner og private leverandører deltager nu i en forsøgsordning med at styrke frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet," siger Rasmus Larsen Lindblom.

Privatskoler fortsætter opturen

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før debatten om grænser mellem offentlig og privat velfærd var politisk dynamit, som kunne udløse krise på Socialdemokratiets kongresser og i andre specielt røde partier.

Men grænser har det med at flytte sig.

Det er Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, et eksempel på. Hun var tidligere kraftig modstander af at sende børn i privatskoler.

"Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole," som hun skrev tilbage i 2005.

Men fem år senere sendte hun selv sin datter i privatskole og endte i politisk stormvejr.

Og hun er langt fra den eneste.

Over hele landet lukkes der hvert år folkeskoler, mens der samtidig åbnes flere og flere fri- og privatskoler. Andelen af elever i de danske folkeskoler er faldet støt de seneste ti år, mens det er lige omvendt for landets fri- og privatskoler, som i dag underviser knap 18 procent af eleverne mod 13 procent i 2007.  

Målt på hoveder er der kommet 25.000 flere børn i friskoler og privatskoler det seneste årti. Sammen med små årgange har det drænet folkeskolen for 45.000 elever. Se figur 3.

Det frie valg – en succeshistorie?

Ole Helby Petersen ser udviklingen som en klar succes for et af den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens "helt store ideologiske projekter", nemlig borgernes frie valg.

"Hvis man alene ser på det som et ideologisk eller et politisk projekt, så er selve valgfriheden et mål i sig selv. Borgeren skal have lov til at vælge mellem kommunen og mindst en privat leverandør. Og det har man jo i vid udstrækning lykkedes med," siger professoren.

Hvor udliciteringer i langt de fleste tilfælde handler mere om økonomi end kvalitet, ser det helt anderledes ud med det frie valg.

"Udlicitering har mange gange været en spareøvelse, mens det frie valg som udgangspunkt ikke skal spare penge for kommunen. Den kommunale eller den private leverandør tiltrækker borgeren til sin butik ved at lave god kvalitet. Som udgangspunkt konkurrerer man ikke på pris, men på kvalitet," siger Ole Helby Petersen.

,

Forrige artikel Over 30.000 børn bliver passet af private Over 30.000 børn bliver passet af private Næste artikel Politisk aristokrati A/S Politisk aristokrati A/S

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.