Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud

KOMMENTAR: Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Men modellen er ikke perfekt. Her er grundene til, at den ser ud, som den gør.

Af Rasmus Højbjerg Jacobsen og Hans Hummelgaard, hhv. projektchef og forsknings- og analysechef i VIVE

Karsten Storgaard Bjerre havde under overskriften 'Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende' tidligere i denne måned en kritisk kommentar om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som VIVE og Incentive har udviklet for Socialstyrelsen.

I dette indlæg vil vi gerne fortælle om de faglige overvejelser, der ligger bag, at modellen ser ud, som den gør.

Målet med SØM er, som Karsten Storgaard Bjerre korrekt skriver, at give et bedre grundlag for at træffe klogere valg inden for socialpolitikken. Det er en vigtig pointe, når man diskuterer både modellen som helhed og dens præcise indhold.

Det er således vigtigt at påpege, at SØM ikke er tænkt til at være beslutningsgrundlag, men beslutningsstøtte i forbindelse med konkrete indsatser. En SØM-beregning bør således ikke stå alene, idet der er en række grunde ud over de økonomiske, der skal tages hensyn til i beslutningerne.

Vi mener, at det også er vigtigt at understrege, at vi med SØM har taget et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser – en viden, som før SØM var stort set ikkeeksisterende. Dette faktum udelukker naturligvis ikke, at SØM kan og bør forbedres i de kommende år.

En af hovedpointerne i Karsten Storgaard Bjerres kommentar er, at den nuværende version af SØM vil skævvride de socialpolitiske beslutninger. Grunden hertil skulle være fravalg af målgrupper for helt unge børn (0-5 år) i SØM’s vidensdatabase.

I forhold til fravalg af de alleryngste målgrupper, så skyldes dette ikke, at vi anser sociale indsatser for børn under 6 år for ubetydelige, tværtimod. Derimod skyldes det, at datagrundlaget for at estimere de økonomiske konsekvenser af de sociale indsatser er for mangelfuldt og usikkert for de helt små børn. Der er to hovedårsager til det.

For det første er der ikke tilstrækkeligt detaljerede data for dagtilbudsområdet. Der findes ikke registerdata om det specialiserede dagtilbudsområde, brug af sundhedsplejerske eller pædagogisk psykologisk rådgivning.

For det andet er de fleste grupper af socialt udsatte børn under 6 år heldigvis meget små, og de bruger også de forskellige offentlige ydelser i et begrænset omfang. Det betyder, at det kun i ringe udstrækning er muligt at estimere konsekvenser for målgrupperne med den statistiske sikkerhed, der kræves i SØM.

VIVE har, som Karsten Storgaard Bjerre også fremhæver, i forskellige analyser set på risikofaktorer for at havne i sociale problemer. Det er korrekt, at det ville være teknisk muligt at definere målgrupper til SØM ud fra sådanne risikofaktorer og herefter gennemføre estimeringer på samme måde som for de eksisterende målgrupper i modellen.

Imidlertid mener vi ikke, at det vil være rimeligt at opfatte børn og unge som socialt udsatte, alene fordi de er behæftede med nogle risikofaktorer. Dertil kommer, at blot fordi man er udsat  for risikofaktorer, betyder det ikke nødvendigvis, at man rent faktisk havner i sociale problemer.

Faktisk er der mange, der er i stand til at bryde den sociale arv og opnå et livsforløb, der med hensyn til forbrug af offentlige ydelser ikke er dyrere end mange andre. Og omvendt er der også eksempler på, at mennesker ender som socialt udsatte uden at have haft en eneste af de såkaldte risikofaktorer.

En væsentlig inspirationskilde for SØM har været den økonomiske model udviklet af Washington State Institute of Public Policy (WSIPP). Karsten Storgaard Bjerre mener, at SØM i endnu højere grad burde have anvendt samme metoder som denne model. Han fremhæver for eksempel, at det kunne føre til en længere tidshorisont i beregningerne.

Vi anerkender, at der i sociale indsatser for udsatte børn og unge potentielt er mulighed for en livslang gavnlig effekt. Problemet med at medtage disse livslange effekter er, at der med dette tidsperspektiv kun er data til rådighed for ret få områder. Dertil kommer, at det ikke nødvendigvis vil være de rigtige personer, der ville være i målgruppen for en eventuel indsats. Man kunne eksempelvis forestille sig, at kriterierne for, hvilke børn og unge der bliver anbragt uden for hjemmet, har ændret sig over tid.

En sidste grund til, at WSIPP-modellens metode ikke direkte kan anvendes i SØM, handler om kontekst. WSIPP-modellen bruger estimater fra forskellige empiriske studier, for eksempel hvad det at få karakterer over et vist niveau i grundskolen betyder for at gennemføre en high school-eksamen, og hvad dette igen har af betydning for beskæftigelse og indkomst som voksen. Desværre findes der kun ret få af den type studier i dansk kontekst.

Som Karsten Storgaard Bjerre også anerkender, så er den nuværende version af SØM et resultat af et ganske omfattende udviklingsarbejde. Vi har undervejs truffet en række faglige valg, som sikrer, at modellen lever op til nogle kvalitetskrav med hensyn til statistisk signifikans, dækning af væsentlige offentlige udgiftsområder og præcision i afgrænsningen af målgrupperne.

Det har betydet, at nogle områder desværre endnu ikke er med i modellen. Heldigvis er SØM ikke en statisk størrelse, så det er oplagt, at der sker ændringer i modellens indhold, når der i fremtiden står yderligere data og viden om effekter til rådighed.

Vi ser også frem til videreudviklingen af modellen. 

Forrige artikel Sådan organiserer du den digitale innovation Sådan organiserer du den digitale innovation Næste artikel Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange
Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Dansk Industri skal disrupte sig selv

Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.