Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Af Joakim Møller, Innovation Associate ved Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Jeg husker stadig svagt en eftermiddag i midt 00’erne på min gamle folkeskole i Aalborg.

Jeg skulle snakke lidt med skolens uddannelsesvejleder, Niels, om hvad der nu skulle ske, når jeg blev færdig med folkeskolen. Hvorvidt jeg var mest til ”at skrive og lave lektier eller hellere ville bruge hænderne” – for det var i bund og grund de to muligheder, der var.

Dengang havde jeg ikke indsigten til at afveje mit svar i forhold til mine styrker og interesser. Så jeg tog den samme firsporede uddannelsesmotorvej som næsten 75% af den danske ungdom også tager – en gymnasial uddannelse.

Så havde man i det mindste tre år mere, før man kunne ”fucke sit liv op” med det helt forkerte valg.

Det svære valg om fremtiden

Særligt ét citat italesætter den udfordring som alle unge mennesker kommer til at stå overfor på deres uddannelsesrejse , spørgsmålet om hvem ”jeg” er og vil være.

Det er fra Sylvia Plaths roman ”Glasklokken”:

”Jeg så mit liv forgrene sig, ligesom det grønne figentræ i novellen. Som en fed, lilla figen lokkede og glinsede en vidunderlig fremtid fra hver gren. Èn figen var at få en mand og et lykkeligt hjem og børn, og en anden figen var blive en berømt digter, og en anden figen var at blive en fremragende professor, og en anden figen var at blive Ee Gee, den spektakulære redaktør og en anden figen var Europa og Afrika og Sydamerika […] og bag ved og oven over disse figner var der mange flere figner, som jeg ikke rigtig kunne se tydeligt.
 
Jeg så mig selv sidde i dette figentræ, lige der, hvor dets grene delte sig, og sulte ihjel af den simple grund, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken af fignerne jeg skulle vælge. Jeg ville have dem alle sammen, men at vælge én betød, at jeg ville miste alle de andre, og mens jeg sad der ude af stand til at beslutte mig, begyndte fignerne at skrumpe ind og mørkne , og en efter en faldt de ned på jorden under mine fødder”.

Der kommer flere valg fremover

Selv om citatet har mere end 50 år bag sig, så taler budskabet mere end nogensinde før til tidsånden – en form for millenialklagesang.

Jeg tror at de fleste fra min egen generation, og i endnu højere grad den næste, kan nikke genkendende til den handlingslammelse og ubeslutsomhed, der vælter over en når man står overfor de helt store og afgørende uddannelsesvalg.

Et tilvalg af én mulig fremtid er samtidigt et fravalg af mange andre – og derfor vil man hellere helt undgå at skulle træffe det. Frygten for at vælge forkert ses også på de tocifrede frafaldsprocenter på mange af landets uddannelser.

Man vil hellere forsøge at bryde med valget end at risikere at sidde fast med et valg man fortryder senere.
 
Men frygten for det afgørende valg kan måske afhjælpes, hvis vi forstår, at valget fremover vil være knapt så skarptskåret og definitivt.
 
Valget af uddannelse er stadig mærket af myten om at der kun eksisterer to veje; én for kloge hjerner og én for kloge hænder. Der arbejdes heldigvis hårdt på at bryde med den idé, og udbrede kendskab til hele uddannelsessystemet muligheder.
 
Og der er endnu en myte at gøre op med, for i stigende grad er der ikke kun ét valg. Der kommer mange valg igennem livet – og de kommer ikke alle sammen til at ligge inden for det formelle uddannelsessystem.

Det kontinuerlige valg

Vi arbejder lige nu i Innovation Centre Denmarks afdeling i Silicon Valley med fremtidens arbejdsmarked, og vi samler viden og cases, der antyder hvilke ændringer der er i vente for både virksomheder, leder og helt almindelige arbejdstagere.
 
Meget af det vi ser udfolde sig i tech-verdenen rejser netop det centrale spørgsmål, som  kommende generationer kommer til at stå overfor: Hvordan skaber man en fremtid i en usikker og omskiftelig nutid?
 
De arbejdsopgaver og -beskrivelser vi kender i dag, kommer ikke nødvendigvis til at eksistere resten af vores arbejdende liv. Derfor er det nødvendigt at blive ved med at udvikle på ens viden og dannelse i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet – uanset om man befinder sig i et værksted eller et åbent kontormiljø.
 
Men man skal ikke nødvendigvis ”tilbage på skolebænken” i den forstand, at man i en periode helt holder op med at ”arbejde” og udelukkende studerer. Det er tydeligt, når man ser på udbuddet af uddannelser her i Silicon Valley.

Til forskel fra Danmark er det amerikanske uddannelsesmarked præget af utallige virksomheder som opererer uden for det formelle, akkrediterede system. De tilbyder fleksible læringsmodeller, som ikke er bundet af lokalitet, tidspunkter eller traditionelle undervisningsformer.
 
Uddannelserne har sluppet klasselokalets greb, og er ikke længere noget som eksisterer adskilt fra et arbejde, men side om side. Uddannelsen kan tilgås hvor som helst og når som helst og kan kombineres med et arbejde og endda supplere det.

Set fra Silicon Valley, hvor arbejdslivet i dén grad er præget af hastig og konstant teknologisk forandring, er det indlysende, at uddannelse ikke længere er noget, man overstår en gang i livet, men noget man konstant vender tilbage til.

Læring og videreuddannelse bliver en mere fast bestanddel i en medarbejders (arbejds)liv, uanset hvilken branche man er i.

Teknologien og nye former for uddannelsesforløb vil gøre det nemmere løbende at forbedre sine evner for at holde trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Eller at tillære sig helt nye færdigheder, der ligger langt uden for ens fagområde, hvis man ser disruptionen lure ude i horisonten.

Vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Forrige artikel Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Næste artikel Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland
  • Anmeld

    Niels Dengsøe · Lektor, Erhvervsakademi Dania

    Indsigt og udsyn i samme kommentar

    Tak, Joakim, for masser af indsigt om fremtidens arbejds- og uddannelsesmarkeder og ditto udsyn. Vi skal blive meget bedre til at opfange, hvad der sker på disse markeder lige nu ude i den store verden.


Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.