Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

Der mangler kvinder i bestyrelserne. Det er det tilbagevendende mantra i den løbende debat om bestyrelsernes rolle og sammensætning.

Synspunktet kan der af mange grunde ikke argumenteres imod – bortset fra at det kun favner en del af de udfordringer, fremtidens bestyrelser skal forholde sig til. Lidt forenklet kan fastslås, at bestyrelserne generelt kan forudses at få en langt mere fremskudt, synlig og krævende rolle end tidligere.

LÆS OGSÅ: 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Der er især to tungtvejende grunde til at revurdere bestyrelsens rolle og ansvar.

Den første handler om at genskabe den tillid til erhvervslivet, som i 2018 blev stærkt udfordret af de store finansskandaler, anført af Danske Banks og Nordeas hvidvaskninger og diverse tvivlsomme udbytteaffærer.

Selv om skandalerne kan henføres til konkrete virksomheder, kaster de alligevel et gråt og grumset skær over store dele af det hæderkronede erhvervssamfund, netop fordi så fremtrædende navne spillede hovedrollerne. Det var ikke alene aktierne, der dykkede i 2018. Det samme gjorde erhvervslivets renommé – bl.a. hos de politikere der regulerer virksomhedernes rammevilkår.

Der er ingen tvivl om, at det forløbne års begivenheder sætter et stærkt fokus på de bestyrelser, der sidder med det ultimative ansvar og derfor i langt højere grad kan forventes at skulle forsvare deres rolle og i langt mindre grad kan slippe af sted med at tørre ansvaret af på den daglige ledelse. Danske Bank er her det klassiske eksempel og kan forudses at danne skole i fremtiden. Bestyrelsesformændene kommer således til at indgå tætte skæbnefællesskaber med de administrerende direktører.

Den anden grund til at nyvurdere bestyrelsesarbejdet er en stadig mere turbulent omverden. Den aktive bestyrelse skal forstå og kunne håndtere et tiltagende flerdobbelt krydspres – et krydspres, der også er medvirkende årsag til, at vi inden for de næste fem-ti år vil opleve det hidtil største udskilningsløb i erhvervslivet, nemlig imellem de proaktive og de reaktive virksomheder. Det vil sige at omstillingshastigheden bestemmer overlevelsesevnen.

Aldrig vil så mange større og kendte virksomheder blive udfordret på eksistensen og enten blive overtaget af konkurrenter eller forsvinde, og aldrig vil så mange nye foretagender erobre så store markeder. På paradoksal vis er de mest succesrige ofte de mest truede, simpelthen fordi de mener sig sikre på at have fundet vinderformlen og derfor ikke føler et behov for strategiske tilpasninger – før det er for sent.

Bestyrelsens fem krydspres

Især fem krydspres vil udfordre bestyrelserne og deres evne til at langtidssikre virksomhedernes udvikling og overlevelse. De er tæt forbundne og omfatter såvel eksterne som interne pres, men rummer tilsammen den kompleksitet og mangfoldighed, bestyrelserne skal mestre og holde direktionerne op imod.

  1. Samfundspresset: Ingen virksomhed får lov til at leve stille og godt, men må forberede sig på offentlighedens øgede og ofte kritiske opmærksomhed. Det forudsætter, at bestyrelsen løbende evner at afkode signaler fra omverdenen, dels for at udnytte nye muligheder, dels for at forebygge eventuelle kritiske situationer.
  2. Værdipresset: Presset fra omverdenen handler ofte om etik, moral og socialt ansvar. Vedtagelsen af FN’s verdensmål og de accelererende klimaforandringer kræver f.eks., at virksomhederne dokumenterer og demonstrerer, hvordan de mere overbevisende varetager deres ansvar over for samfundet. Dette bestemmer muligheden for at tiltrække såvel de stadig mere socialt og klimabevidste medarbejdere som investorer. Her er et paradigmeskifte i hastig udvikling. Det må bestyrelserne løbende tage bestik af og have en proaktiv holdning til.
  3. Teknologipresset: Alle virksomheder uanset størrelse og branche kan forudses at blive disruptet af nye, revolutionerende teknologier – teknologier, der hurtigt og dramatisk kan ændre konkurrencebetingelserne. Det er antagelig den enkeltfaktor, der inden for de næste fem år kan få størst betydning for enhver virksomheds eksistensmuligheder og derfor forudsætter en bestyrelses tekniske forståelse og indsigt.
  4. Strategipresset: Den accelererede markedsturbulens og de konstant forandrede konkurrencebetingelser tvinger virksomhederne til løbende at nytænke deres strategier. Mantraet er her “kill your core, or the core kills you”. Den opgave skal ikke mindst forankres i bestyrelsen. Denne skal på den ene side have en god forståelse og respekt for det langsigtede perspektiv, og på den anden side kunne navigere ud fra aktuelle strømninger og bevægelser på markederne og i omverdenen.
  5. Ledelsespresset: Den tid er for længst forbi, hvor en bestyrelses vigtigste opgave var at ansætte de bedste chefer og fyre dem, hvis de ikke leverede de nødvendige resultater. Givet de udfordringer, der er beskrevet i de ovennævnte pres, vil bestyrelsen blive en mere integreret del af lederskabet – i hvert fald på det strategiske niveau. Dermed styrkes skæbnefællesskabet omkring løsningen af meget krævende og komplekse udfordringer. Men af samme grund bliver det også afgørende at redefinere relationerne mellem den daglige ledelse og det overordnede strategiske lederskab. Håndteringen af det integrerede lederskab afgør dybest set virksomhedens udviklings- og overlevelsesbetingelser og den tillid, der skal skabes – og genskabes – over for omverdenen.

De fem krydspres foregiver ikke at være en udtømmende beskrivelse af en bestyrelses fremtidige opgaver og ansvar. Men de efterlader et centralt budskab: Behovet for at nytænke sammensætningen og dermed rekrutteringen af de nødvendige kompetencer i et fremadrettet perspektiv. 

Opgør med den indavlede bestyrelse

Det er i den sammenhæng, at flere kvinder i bestyrelsen nok er en vigtig målsætning, men skal udvides til at omfatte en langt bredere mangfoldighed. Som det fremgår af Mandag Morgens kortlægning af danske bestyrelser, findes der i alt 60.000 af dem i Danmark, og de tæller knap 100.000 medlemmer tilsammen. Størsteparten repræsenterer antagelig mindre virksomheder, eftersom 40.000 af dem kun har op til tre medlemmer.

MM Special: 33.000 bestyrelser er rene herreklubber

Bortset fra at langt hovedparten er mænd, er det gennemgående mønster, at medlemmerne til specielt til de større virksomheders bestyrelser, rekrutteres blandt personer med en udpræget erhvervs- og virksomhedsmæssig erfaring.

Et typisk billede er, at aftrådte og tidligt pensionerede direktører efterfølgende satser på en bestyrelseskarriere. Ud over at det fastholder en mandsdominans, risikerer det også at skabe en vis faglig indavl på bekostning af det akutte behov for en langt mere varieret kompetenceprofil.

I nogle situationer kan en antropolog eller sociolog gøre større gavn end en pensioneret direktør med en traditionel virksomhedskarriere bag sig. Desuden bør næsten enhver bestyrelse inkludere personer med dyb forståelse for de teknologiske muligheder, herunder anvendelsen af kunstig intelligens.

Den indsigt skal selvsagt også være til stede i direktionen, men digitaliseringens betydning for de strategiske muligheder tilsiger, at den kompetence også skal forankres i det øverste ledelseslag.

Der er ingen tvivl om, at netop bestyrelsens sammensætning i forhold til de kommende års udfordringer bliver en vigtig del af det konkurrenceparameter, som lederskabet udgør. Derfor bør rekrutteringen af såvel formand som de enkelte bestyrelsesmedlemmer være lige så grundig og gennemtænkt som ansættelsen af direktionen.

Det betyder bl.a., at man bør operere med en slags ansættelseskontrakter for bestyrelsesmedlemmer. Heri fastlægges ikke alene forventninger til opgaven, men også en indkredsning af de tidsmæssige krav etc.

Virksomheden skal bl.a. sikre sig, at de nye medlemmer – ikke mindst formanden – har den fornødne tid til opgaven. Her stikker det i øjnene, at over 4.000 af de danske bestyrelsesmedlemmer beklæder 6-20 bestyrelsesposter.

De tilhører kategorien af ’bestyrelseskonger’, som udtrykker status og indflydelse i erhvervssamfundet, men hvis den indflydelse også skal afspejles i den enkelte virksomhed, må der stilles præcise krav til, hvor mange andre tilsvarende bestyrelsesjob vedkommende kan bestride. Honorarerne må selvsagt tilpasses herefter.

Sammenfattende er der næppe tvivl om, at bestyrelsesarbejdet bevæger sig ind i en ny epoke og ind i en langt mere synlig og profileret rolle. Med al og stor respekt for kønskvoteringen bliver kompetencekvoteringen den afgørende faktor, når lederskabets konkurrenceevne skal fastlægges.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger Næste artikel Så er det heller ikke sværere med de verdensmål Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.