Dansk platform skal demokratisere brugen af sundhedsdata

Mange opsamler allerede i dag sundhedsdata med mobilen eller et smartwatch. Målingerne bruges bare kun sjældent af sygehuset, den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Nyt projekt, HealthD360, vil – efter samtykke – samle borgernes egne data og de mange offentlige data på en ny, fælles platform for deling og brug af sundhedsdata i Danmark.

MM Special: Den digitale sundhedsrevolution

En lille summen fra uret på håndleddet kan gøre et barn med adhd opmærksom på, at han eller hun er på vej mod den hyperaktivitet, manglende koncentration og uro, der er en del af kendetegnene ved netop adhd.

Den lille summen kunne starte, når uret registrerer en bestemt ændring i barnets puls, en ændring, man erfaringsmæssigt ved plejer at ligge lige før en periode med hyperaktivitet.

Måske skal barnets klasselærer også kunne høre den lille summen eller måske se den som et lille flag på sin skærm, så læreren kan hjælpe barnet med aktiviteter, der giver ro og bryder den ellers forudsigelige vej mod hyperaktivitet.

Sådan lyder en af visionerne for projektet HealthD360, der starter 1. december. Over de kommende tre år skal projektet afsøge, hvordan borgernes personlige data fra smartphones og wearables kan bruges til en forebyggende indsats – og hvordan disse personlige og ’private’ data kan kombineres med offentlige data om borgernes sundhed.

”Ambitionen er at udvikle løsninger, der er lige så brugervenlige som Momondo (søgemaskine til flyrejser, red.). Vi vil både trække på borgernes egne data og samtidig samle data fra mange forskellige offentlige databaser om lige netop hver enkelt borger. Det skal vi gøre sammen med borgerne, og når de har givet os deres samtykke,” siger professor i mental børnesundhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og ankermand for HealthD360, Carsten Obel.

De data skal præsenteres på en ny og overskuelig platform, hvor borgerne kan få et overblik og – i det omfang, de selv ønsker – give lægen adgang til alle eller udvalgte data.

”Vi skal begynde med borgeren og hans eller hendes behov og lade borgerens data bidrage til udviklingen af et mere individuelt, sammenhængende og for borgeren meningsfuldt forløb. Jeg håber, at borgerne vil opleve det som et meget relevant tilbud, og at de derfor føler sig motiverede til at dele læringen af deres forløb med andre,’’ siger Carsten Obel.

Sundhedsdata for alle

Carsten Obel har ikke bare samlet et hold, der skal skabe en ny ramme for brugen af data inden for sundhed i Danmark. Han og holdet stiller også op i det, der ligner en mere generel kamp om adgang til sundhedsydelser.

Virksomheder som Apple, Google og Facebook investerer formuer i udviklingen i sundhedsapps og løsninger, der både tilbyder brugerne rådgivning og vejledning på baggrund af de data, de selv samler ind, og i nogle tilfælde kombinerer de allerede nu disse data med data fra patienternes egne journaler på sygehusene. I det perspektiv kan det danske sundhedsvæsen hurtigt komme til at virke som et noget bedaget system.

I USA kan den enkelte borger i stigende grad betale sig til rådgivning, der både bygger på data indsamlet via udvalgte apps og de sundhedsdata, der opsamles hos patientens private behandlere.

Carsten Obel mener ikke, at det er helt ligegyldigt, om det offentlige sundhedsvæsen, fra kommunens sundhedspleje til de mest specialiserede afdelinger på sygehusene, kan tilbyde råd, støtte og behandling ud fra en kombination af borgernes egne data og offentlige data.

”Vi kan risikere, at den bedste behandling bliver forbeholdt dem, der har råd til at betale for de løsninger, som de globale firmaer tilbyder,” siger han.

Børn med psykiske problemer

HealthD360 arbejder indtil videre med to udvalgte målgrupper.

Den ene er børn og unge, der mistrives. Det kan være børn, der har psykiske problemer, eller som er på vej til at blive overvægtige. Den anden målgruppe er ældre med kroniske sår.

For børn og unge går udviklingen i den gale retning. På mindre end ti år er antallet af 15-årige med en diagnose for en psykisk sygdom mere end fordoblet. Se figur 1.

”Vi har et brændende ønske om, at vores børn og unge får det bedre, så det at have ondt i maven eller have angst ikke udvikler sig til en psykisk diagnose. Vi vil undersøge, hvad vi kan gøre, så børn, der mistrives, ikke bliver syge,” siger Kate Bøgh, direktør for Social og Sundhed i Favrskov kommune, en af de for øjeblikket fire kommuner, som deltager i projektet.

Kommunens deltagelse i projektet er et af flere initiativer, der skal styrke den forebyggende indsats.

”Måske er der nogle apps, der kan hjælpe os med at finde de unge mennesker, der kunne have brug for hjælp. Måske er der apps, der kan hjælpe dem med at styre deres angst, eller hvad der nu måtte være deres problem,” siger hun.

Det er her, eksemplet med registrering af data fra et smartwatch eller en aktivitetsmåler hos børn med adhd kommer i spil. Ved visse kritiske niveauer kunne en summen fra uret gøre barnet bevidst om, at der er noget under opsejling.

Et vigtigt element er så at få afklaret, hvordan man bedst handler på de data, påpeger Kate Bøgh.

”Hvad skal der ske, når den her summen lyder? Skal der være en livline for børnene, eller skal børnene kunne gennemføre nogle helt lavpraktiske øvelser, så de måske sætter sig ned, tæller til ti og trækker vejret dybt i en periode? Vi kan i hvert fald ikke bare udstyre børnene med forskellige anordninger og så lade dem løse problemerne selv,” siger Kate Bøgh.

Håb om bedre forebyggelse

Brugen af data fra borgernes forskellige apps er blot ét fokusområde i projektet. Et andet er at blive bedre til at udnytte de eksisterende typer af data, så der kan sættes ind tidligere.

”Vi samler lige nu data ind om borgerne i flere forskellige systemer. Når det handler om overvægtige børn, kan data f.eks. ligge hos de praktiserende læger og hos vores sundhedsplejersker. Måske kunne vi have glæde af at samle de data, så vi hurtigere kan handle eller føre samtaler med børnene og deres forældre på et mere oplyst grundlag,” siger Claus Friis Lange, der er fagchef for området Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er ca. 14 pct. af de 11-årige drenge i Danmark og godt 8 procent af pigerne overvægtige. Det er næsten en fordobling i forhold til tilsvarende målinger i 1990’erne.

Overvægt i en tidlig alder kan være en skidt start på livet, fordi overvægten kan følge børnene ind i voksenlivet og forøge deres risiko for at få diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Samtidig udsættes overvægtige børn oftere for mobning end andre børn.

Medvirkende i HealthD360

Hos de ældre patienter fokuserer projektet på kroniske sår og kortlægning af de data, der er relevante i den sammenhæng

”En stor del af de kroniske sår er blevet kroniske, fordi de ikke bliver behandlet rigtigt. Her kunne det måske være nyttigt at vide, hvornår og hvor ofte kommunen sender en hjemmesygeplejerske eller en sosu-assistent ud til en patient. I dag har vi her på sygehuset ikke adgang til den slags data,” siger overlæge ved Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital Klaus Kirketerp-Møller.

Hvis han f.eks. kunne få at vide, at en bestemt patient nu modtager besøg langt oftere end før, kunne det give anledning til at tjekke patienten og overveje, om behandlingen stadig var den rigtige.

Projektet skal både kortlægge relevante databaser og udarbejde de algoritmer, der sorterer i data fra de forskellige databaser, så Klaus Kirketerp-Møller ikke får oplysninger om alle registreringer, men kun når der sker en ændring, sådan som det kunne være tilfældet, når hjemmesygeplejersken pludselig sendes ud oftere end normalt.

Det skal også afdækkes, hvilke andre typer af data der kunne være nyttige.

”Måske kunne vi hjælpe patienterne bedre, hvis vi fik adgang til en skridttæller placeret i deres sko. Har de først et fodsår, må de ikke gå så meget, at de belaster foden og såret endnu mere. Hvis vi f.eks. kunne få data fra en skridttæller, ved vi, hvor meget de går, og så kan vi bedre vejlede patienterne,” siger Klaus Kirketerp-Møller.

Overblik skal give bedre forløb

Det gennemgående håb for HealthD360 er, at adgang til nye data fra borgernes enheder og etableringen af et overblik over de allerede eksisterende databaser kan skabe en større indsigt i borgerens samlede situation.

Et problem i dag er, at det offentlige indsamler data om borgerne i mange forskellige enheder. Nogle data opsamles i regionerne, f.eks. patientjournalen, mens kommunerne opsamler andre data hos f.eks. sundhedsplejersken på skolerne, hjemmesygeplejerskerne eller i den kommunale forvaltning.

I Aarhus Kommune håber man, at arbejdet med HealthD360 kan skabe overblik for både borgere og medarbejdere.

”Vi ved, at borgere med korte uddannelser kan have sværere ved at håndtere udfordringer. De kan opleve situationen som uoverskuelig og kompleks, og her kan vi måske ved hjælp af data fra forskellige kilder hjælpe dem med at skabe et overblik,” siger sundhedschef i Aarhus Kommune Otto Ohrt.

HealthD360 inddrager aktører fra kommuner og sygehuse til de virksomheder, der kan levere den software, som skal drive den kommende fælles platform for de forskellige typer af data. Målet er at levere en færdig og funktionsdygtig løsning.

”Vi engagerer os i den praktiske del af projektet, der leverer data ind til platformen fra alle de forskellige kilder. Vi kan også bidrage med viden om den del af sundhedssektoren, vi arbejder med” siger Jakob Hedegård, chef for forretningsudvikling i softwarevirksomheden Novax.

Andre fokuserer på at præsentere de indsamlede data på den bedst mulige måde.

”Vi ser et enormt potentiale i at kunne levere de rigtige oplysninger i et system, der støtter lægernes beslutninger. De har meget kort tid til hver patient og skal forholde sig til rigtig mange faktorer. Målet må være, at vi kan hjælpe lægen med at se det, han eller hun bør se, og ikke alt muligt andet,” siger Henrik Lindholm fra Cambio Healthcare Systems.

Forrige artikel Vestager: Vi skal give bekymringsindustrien modstand Vestager: Vi skal give bekymringsindustrien modstand Næste artikel Ventetiden til sygehuse er kortere end vi tror Ventetiden til sygehuse er kortere end vi tror

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.