Danmark nærmer sig et startup-miljø i verdensklasse. Sådan kommer vi det sidste stykke

Det danske startup-miljø er set med økonomiske briller mere velfungerende end længe, viser ny rapport fra Vækstfonden og nye tal for Europa. Men vi mangler stadigvæk at se nogle af de helt store kassesucceser, før vi er i mål.  

Der er en nærmest henrykt stemning omkring en dugfrisk kortlægning af pengestrømmene til startup-virksomheder i Danmark. Bag rapporten ’Kapitalmarkedet – fra startup til scaleup’ står den statslige fond Vækstfonden, og allerede i rapportens anden sætning drysses der med superlativer: Der er grund til ”begejstring” og ”optimisme”, lyder det.

Plusordene er interessante – ikke mindst på grund af afsenderen. Vækstfonden har aldrig været bleg for at skose det finansielle økosystem for startup-virksomheder, men nu har piben fået en anden lyd. Er det mon tid til at revidere den danske startup-fortælling, så den ikke længere handler så meget om mangel på risikovillig kapital og dermed et farvel til de store væksthåb?

I et portræt af den dansk startup-økonomi anno 2018 som dette – aktualiseret af TechBBQ, det årlige topmøde for techstartups, der finder sted i Øksnehallen i disse dage – er det for tidligt at erklære finansieringssystemet bag det danske startup-miljø for komplet. Det fortæller en bred vifte af aktører fra miljøet, som Mandag Morgen har talt med.

Login