Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

I 2008 var Dong Energy solidt forankret i fossile brændsler.

Den statsejede virksomhed udvandt olie og naturgas fra Nordsøen, og som landets største forsyningsselskab drev de en lang række kraftværker, som fyrede med kul, olie og gas. Aktiviteter, som udgjorde en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.

Bekymringen for klimaet var hastigt tiltagende. Al Gores bog og film ’En ubekvem sandhed’ om klimaforandringerne gjorde indtryk i Dongs ledelse. Samtidig etablerede EU de såkaldte 20-20-20-mål, som krævede, at medlemslandene i 2020 skulle have reduceret deres CO2-udledning med 20 procent, at mindst 20 procent af energiforsyningen skulle komme fra vedvarende energikilder, og at der skulle være opnået energibesparelser på 20 procent.

I efteråret 2008 lancerede den daværende direktør Anders Eldrup i en kronik i Politiken en vision om at omstille Dong Energy fra sort til grøn energi. Ideerne i kronikken blev i begyndelsen af 2009 konkretiseret med 85/15-visionen – selskabet skulle omstilles fra de daværende nuværende 15 procent vedvarende energi til 85 procent vedvarende energi i 2040.

Jakob Askou Bøss har været med hele vejen på Dongs rejse fra sort til grøn energi. Han blev ansat i 2004 og er i dag strategisk chef i Ørsted. En af hans opgaver har været at håndtere det nylige navneskifte.

Et par ledelsesmæssige greb går igen i hans fortælling om virksomhedens hastige omstilling:

  • Det gælder om løbende at udvikle optioner for fremtiden, så man undgår at stå på bar bund, den dag man bliver nødt til at forny sig.
  • Det er gennem bevidste og betydelige investeringer i nye aktiviteter, at man skifter retning.
  • Og så gælder det om at bide tænderne sammen og stå fast på den kurs, man har sat, selv når stormen raser omkring en.

"Vi havde ikke lavet hele planen klar, da vi formulerede visionen, men vi kunne se, at retningen var rigtig," fortæller Jakob Askou Bøss til Mandag Morgen.

"Der var meget, der pegede på, at det var fundamentalt attraktivt at omstille til grøn energi. Det gav forretningsmæssigt og strategisk mening, og det var godt for kloden. Da vi lancerede visionen, var det udelukkende med fokus på el- og varmeproduktionen, og vi vidste ikke på det tidspunkt, at vi i 2017 ville ende med at sælge vores olie- og gasproduktion. I det hele taget er omstillingen gået meget hurtigere, end vi forventede dengang, hvor vi regnede med at have 85 procent grøn energi i 2040. I dag har vi allerede 80 procent grøn energi, og vi vil have passeret 95 procent i 2023, hvor vi helt stopper med at fyre med kul."

Crash and burn for fossile brændsler

Det var realiteterne i omverdenen, der gjorde, at Dongs omstilling til grøn energi kom til at gå langt hurtigere end forventet.

Da 85/15-planen blev formuleret, var det en af Dongs spidskompetencer at bygge og drive meget effektive kulkraftværker.

"Vi blev konsulteret af folk fra hele verden, der ville høre, hvordan vi gjorde. I vores oprindelige vækstplaner for Dong Energy, var det de kulfyrede kraftværker, som skulle være vores store vækstområde," siger Jakob Bøss.

Men den politiske modvilje mod kul voksede hastigt i takt med bekymringen over CO2-udledningerne. I 2009 trak Dong sig, lidt ærgerlig, fra opførelsen af et kulfyret kraftværk i Nordtyskland – og afskrev dermed projektudviklingsomkostninger på op imod 1 milliard kroner. Samtidig besluttede selskabet, at kulfyrede kraftværker ikke længere skulle være en del af vækststrategien.

Indtil da havde udvindingen af olie og naturgas været en rigtig god forretning. I sommeren 2008 nåede olieprisen det højeste niveau nogensinde, 147 dollar per tønde. Men stort set samtidig med at Eldrup præsenterede sin vision for et grønt Dong, ramte finanskrisen.

Efterspørgslen på strøm faldt, og der opstod overkapacitet, fordi en række gasfyrede kraftværker, der havde været under opførsel, blev taget i brug – samtidig med at der blev udbygget med vedvarende energi.

Dong gik ind i en periode med stadigt mere katastrofale regnskaber. Indtjeningen fra den fossilt baserede kerneforretning kom under pres. I 2012 faldt driftsindtjeningen dramatisk, og underskuddet blev på fire milliarder kroner – men det skulle blive værre endnu.

Dong satsede dengang kraftigt på at udvikle det lovende Hejre-felt i Nordsøen. Men man løb ind i store tekniske vanskeligheder i forbindelse med leverandørens udvikling af produktionsplatformen, der skulle bore ned til 5-6 kilometers dybde.

Det endte i 2016 med, at Dong helt måtte droppe projektet – selvom man på det tidspunkt havde bygget over hundrede kilometer rørledninger og et komplet raffinaderi i Fredericia til 2 milliarder kroner. Alt i alt løb Dongs tab på Hejre-feltet op i 7-10 milliarder kroner.

Efter nogle år med stigende oliepriser begyndte olieprisen fra midten af 2014 at falde markant, og Dongs underskud i 2014 blev på mere end 5 milliarder, og i 2015 hele 12 milliarder kroner – det største i danmarkshistorien, som det blev konstateret i Berlingske Tidende.

Vindmøller gav medvind

Samtidig med at olie og gas-forretningen crashede, gik det imidlertid raskt fremad for den vedvarende energi. Krisen tvang Dong til at indsnævre udviklingsaktiviteterne til nogle få områder, og i 2013 valgte man – ud over den fortsatte satsning på nordsøgassen – at fokusere hele udviklingsarbejdet på vedvarende energi fra havmøller.

"Udfordringen var, at det var en af de dyreste vedvarende energikilder, der fandtes på det tidspunkt," siger Jakob Bøss.

Ørsted i tal

"Vi satte som et mål, at vi skulle reducere omkostningerne med 35 procent inden 2020 for at gøre havmøller konkurrencedygtige med andre energikilder. Det fokuserede vi stenhårdt på med det resultat, at vi nåede det, og mere til, allerede i 2016. Siden 2012 har vi sænket omkostningerne til havvind med mere end 60 procent, og i dag er det billigere at bygge elproduktion baseret på havvindmøller end på kul og gas. Det er et kæmpe skifte, at vedvarende energi nu er blevet mere fordelagtigt økonomisk set."

Satsningen har placeret Ørsted som verdens førende på området, og der er ved at vokse et globalt marked frem med en meget markant vækst. I den første periode har virksomhedens fokus været på Europa, men i dag udvikler de også havvind i USA og Asien.

"Det har været en stor fordel, at vi har haft skala, så vi kunne købe større ind og optimere vores proces på tværs af projekter. Mange af vores konkurrenter arbejdede med tre-fire nye energiformer samtidig, og det betyder, at man risikerer at sprede sig mere tyndt og ikke har et sted, hvor man har maksimalt fokus. Vi satsede det hele på offshore-vind. Det giver en ekstra tilskyndelse til at gå all in på den retning, man har valgt – så skal det jo lykkes, for ellers er det svært at se, hvor vi har en fremtid. Man skal selvfølgelig hele tiden gøre sit hjemmearbejde og forsøge at undersøge og forstå så godt, man kan, hvad det er, man går ind i. Det er ikke sådan, at vi siger, at nu bygger vi ti vindparker. Vi træffer beslutninger en ad gangen og ser, om der er en businesscase for dem."

"Hvis du vil dreje porteføljen, er det jo gennem de investeringer, du foretager," siger Jakob Askou Bøss.

"Det er et af de greb, vi har, når vi ændrer strategien. Der er der, hvor investeringskronerne bliver tilført, at udviklingen sker. Man ændrer ikke en virksomhed, hvis man bare fortsætter med det, man plejer at gøre, og så laver nogle små ting on the side. Der er en tommelfingerregel om, hvor meget af dit samlede kapitalgrundlag, du skal allokere til nye områder, for at det kommer til at batte på længere sigt. Hvis du investerer mindre end 6 procent om året, kommer det ikke til at ændre på virksomheden. I dag går mere end 95 procent af vores investeringer til vedvarende energi, og vi kommer til at investere 200 milliarder kroner frem til 2025 – 75-85 procent af dem vil gå til havvind og 15-20 procent til landvind."

Optioner for fremtiden

Et af Jakob Askou Bøss’ strategiske værktøjer er det, han kalder, at "bygge optioner for fremtiden".

"Man kan ikke starte på noget nyt og være verdens bedste fra den ene dag til den anden.

Du er nødt til at have nogle ting, som du går rundt ude på sløjdværkstedet og udvikler; nogle optioner, som du tror, kan blive til noget i fremtiden, og som du opbygger kompetencer omkring.

Vi byggede den første havmøllepark i 1991, så det var noget, vi havde arbejdet med i 20 år, da vi for alvor begyndte at øge investeringerne."                          

Der vil nødvendigvis være nogle af de optioner, man arbejder med, der ikke bliver aktuelle. Dong drev således et stort forsøg på Esbjergværket med såkaldt carbon capture and storage, der skulle indsamle og lagre CO2-udslippet fra kraftværket i undergrunden.

"Det var en option, vi kiggede meget på, men vi fandt ud af, at det var ikke den vej, vi skulle.

Teknologien modnedes meget langsomt, og omkostningerne faldt ikke. Hvis ikke der over tid kommer skred i omkostningsreduktionerne, så peger det på nogle mere fundamentale udfordringer, som taler imod at fortsætte den vej."

Fra Dong til Ørsted

Mandag 2. oktober 2017 var en mærkedag. Dong skiftede navn til Ørsted. Tidligere på året havde man annonceret, at brugen af kul ville være helt udfaset med slutningen af 2022. Og fredagen før navneskiftet afsluttede Dong frasalget af olie- og naturgasproduktionen til det schweiziske selskab Ineos for 8,7 milliarder kroner.

Navneskiftet var netop et eksempel på at bygge optioner for fremtiden.

"Det er ikke mere videnskabeligt, end at man sidder og funderer over, at på et tidspunkt vil det navn, vi har, ikke passe specielt godt til vores vision og den strategiske retning om at bygge et grønt energiselskab. Og hvis vi skulle få brug for at skifte navn, så var vi nødt til at komme i gang med overvejelserne om, hvad vi så ellers kunne hedde," siger Jakob Bøss.

Derfor begyndte de første sonderinger allerede i efteråret 2015.

"Det var et kæmpe arbejde, og vi så på mere end 3.000 forskellige navne. Vi skulle jo finde et godt navn, og vi skulle være sikre på, at navnet kunne fungere på internationale markeder. Da vi besluttede at sælge olie- og gasproduktionen af forretningen, besluttede vi også, at vi ville skifte navn, og så intensiverede vi forberedelserne. Da handlen blev afsluttet om fredagen, meldte vi ud mandag morgen kl. 8, at vi skiftede navn – så det var ret skarpt timet. Men det kunne kun lade sig gøre, fordi vi havde været i gang i god tid i forvejen med at forberede det."

Bid tænderne sammen, og hold kursen

Dong var på mange måder et noget belastet navn. De foregående ti år havde ikke kun været turbulent i forhold til økonomien. I 2012 blev Anders Eldrup under stor ståhej bortvist af bestyrelsen med Fritz Schur i spidsen, og i stedet trådte den nuværende CEO, Henrik Poulsen, til.

Jakob Bøss synes dog ikke, at der har været nogen magtkamp i forhold til den grønne omstilling.

"Det var ikke et spørgsmål om sort eller grøn. Det handlede om noget helt andet; det handlede om aflønning af bestemte medarbejdere. Eldrup var den, der oprindeligt formulerede den grønne vision og satte den nye retning og begyndte at bygge havmølleforretningen op. Men der var ikke nogen diskussion, om vi skulle i den grønne retning. Det var ikke derfor, der skete de ting," siger han.  

I starten af 2014 kom så Goldman Sachs-affæren. Dong Energy var på det tidspunkt i en svær økonomisk krise på grund af de store vanskeligheder på gasmarkedet og havde derfor brug for en massiv kapitaltilførsel for at kunne fortsætte investeringerne i havmølleparker.

Derfor solgte staten 22 procent af sine aktier, først og fremmest til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der købte 18 procent af Dong for 8 milliarder kroner.

200.000 danskere skrev under på en protest mod salget af aktier til Goldman Sachs, og SF valgte at træde ud af den daværende regering, fordi man ikke ville være med til daværende finansminister Bjarne Corydons (S) måde at sælge selskabet på.

Handlen blev kritiseret for, at aktieprisen var sat for lavt, at man ikke valgte en højere grad af danske investorer, og for at det fra starten stod klart, at når Goldman Sachs på et senere tidspunkt solgte aktierne igen, ville fortjenesten kunne trækkes i skattely.

Da Goldman Sachs solgte den sidste del af deres Dong-aktier i 2017, kunne bankens fortjeneste opgøres til 12,4 milliarder kroner.

"Der har været en masse sager, som i vores optik har taget fokus væk fra den transformation, vi var ved at gennemføre. Der har været et højt mediefokus, men vi har været overbevist om, at den retning, vi gik i, var den rigtige på langt sigt – og så må man bare bide tænderne sammen og fortsætte den kurs, man har sat," siger Jakob Bøss.

"Der er ingen tvivl om, at det var helt afgørende for virksomheden at få den kapitaludvidelse," tilføjer han.

"I dag er vi det næstmest værdifulde selskab på Københavns fondsbørs, og der har været en markant forøgelse af værdien af statens aktier i selskabet. Vi har været med til at skabe tusindvis af arbejdspladser, og vi har reduceret vores kulforbrug med 80 procent. Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste ti år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed."

Nye kompetencer, ny stolthed

Hvordan har det været for medarbejderne at gå igennem omstillingen?

"Da vi skiftede navn, var vi kommet meget længere i den grønne omstilling internt, end man overhovedet var klar over i omverdenen. I medierne havde der været så meget fokus på Goldman Sachs, at der ikke havde været båndbredde til at høre om den grønne omstilling. Men på indersiden var organisation helt med på den strategiske omstilling, som vi jo havde været i gang med i op mod ti år. Derfor kom det ikke som et chok, da vi præsenterede navnet og den nye vision," siger Jakob Bøss.

"Det er klart, det tager noget tid at komme fra en organisation, hvor man er verdensførende inden for kulkraftværker, og hvor en stor del af den organisatorisk kompetence og stolthed ligger i det – og så til at melde ud, at nu skal vi altså til at satse på grøn energi. Det var ikke alle i organisationen, der tænkte, at det gav super god mening, at vi pludselig skulle gå i en anden retning. Men analysen og rationalet var ret klar, og så spillede det moralske og etiske jo også en stor rolle, for det er jo det rigtige at gøre," siger han.

"Folk kan godt se, at det er en omstilling, vi er nødt til at foretage, men det kræver en grundlæggende og vedholdende kommunikation, hvor man holder fast i, at det er den vej, vi går. Og så skal den forretningsmæssige realitet følge med. Vi flyttede større og større budgetter over imod den grønne energi, så organisationen kunne se, at over tid var det her, at mulighederne og det spændende sker."

Hvad så, når man begynder at fyre folk?

"Det har ikke været sådan, at den kultur, vi havde med i bagagen, ikke kunne bruges. Vi har altid haft meget fokus på byggeri og anlæg, og til vindmølleparkerne har vi kunnet trække på mange af de dygtige ingeniører, vi har haft i kraftværksdelen. Vi havde en hel afdeling, der var eksperter i forbrænding af kul, og det kunne vi ikke se, at vi havde brug for inhouse på længere sigt, så de aktiviteter solgte vi."

"Meget af tilpasningen skete, fordi realiteterne i den del af forretningen ændrede sig. Vi har lukket 40 procent af vores kraftværker i de sidste ti år. Det er selvfølgelig ubehageligt at skulle igennem afskedigelser, men det var en nødvendighed, for det var en tabsgivende del af forretningen, vi var nødt til at forholde os til," siger Jakob Askou Bøss.

Hvad har været det sværeste ved omstillingen for dig?

"Det svære er, at tempoet har været enormt højt. Når du gennemfører så markant en omstilling, så sker der rigtig meget hele tiden. Det er det, der kræver den største tankevirksomhed; at finde ud af, hvad vi nu skal gøre noget ved – hvor skal jeg fokusere, hvor skal jeg ikke fokusere.

Det er nemt at blive grebet af de ting, der er på dit bord, som du skal fikse, og så glemme at komme med nogle af de helt nye ting, som ikke er på din agenda, men som man kan se, at vi er nødt til at tage fat på for at kunne fortsætte udviklingen."

Forrige artikel Robotterne der leder lederne Robotterne der leder lederne Næste artikel Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.