Bilbranchen: Dansk omstilling til elbiler kræver massivt politisk skub

Statsministerens ønske om en slutdato for udfasning af fossile bilmotorer er et skridt fremad, men langt fra nok, mener Gitte Seeberg, direktør for AutoBranchen Danmark. Hun peger på økonomiske incitamenter og udbygning af infrastruktur som afgørende – et synspunkt, der får opbakning fra såvel oppositionspartier som regeringspartnere.

Den grønne omstilling af bilmarkedet i Danmark er i gang. Men hvis der skal ske en grundlæggende omstilling til el på de danske veje inden for rimelig tid, skal politikerne hjælpe elbilerne kraftigt på vej.

Det mener Gitte Seeberg, administrerende direktør for AutoBranchen Danmark, brancheorganisationen for bilforhandlere, værksteder og autolakerere.

”Bilproducenter er i fuld gang med klimaplanerne, for det er den vej, det går for den grønne omstilling. Men det er ikke nok bare at sige, at det går den vej,” siger hun.

Login