Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Kære alle I unge vælgere!

Jeg skriver til jer, fordi jeg og alle mine midaldrende meddanskere glæder os over, at I går på gaden og laver demonstrationer og kræver, at der nu skal ske noget seriøst i klimakampen.

I er vores bedste garanti for, at politikere i Danmark og Europa hele tiden bliver holdt skarpe på, at der ikke er nogen vej uden om en grøn omstilling til et bæredygtigt samfund.

Den omstilling er nødvendig for at stoppe den globale opvarmning og for at give os en energiforsyning, som ikke indebærer, at vi er tvunget til at købe gas i Rusland eller olie i Saudi-Arabien. Et samfund, hvor vi kan glæde os over, at strømmen kommer fra vindmøller og solceller og fra teknologier, som vi måske end ikke kender i dag. Et fællesskab, hvor vi udvikler nye fødevarer og smarte produkter, der sikrer, at vi som kollektiv passer på den klode, vi alle er afhængige af.

Men jeg vil også samtidig komme med en opfordring til jer. Det er nu, I skal være skarpe på, hvad I bør gøre i løbet de kommende måneder.

I skal gå hen at stemme. Ikke en gang. Men to gange.

Inden vi kommer dertil, får I lige en historie fra Storbritannien med den skønne hovedstad London og alt, hvad De Britiske Øer nu i øvrigt har at byde på.

Da briterne i 2016 stemte om at forlade EU, tabte de unge.

70 procent af de 18-24-årige briter stemte for at blive i EU, men de tabte, fordi et flertal af de ældre briter stemte for at forlade EU.

De unge vælgere havde deres egne kammerater at ’takke’ for nederlaget. Kun 64 procent af de unge stemte, mens 9 ud af 10 briter over 65 år stemte.

Hvad er læren? At man skal bruge sin stemme. Det er glimrende, at I engagerer jer i klimakampen med veganermad og togrejser og genbrugstøj. Men den helt store mulighed for indflydelse er der, når man får lov til at sætte sit kryds ved en politisk kandidat ved et frit valg. At have retten til at gøre det i fuld tryghed er et stort privilegium, som rigtig mange mennesker misunder os danskere og europæere.

Både den 26. maj og 5. juni vil I have en bred vifte af kandidater, der alle har forstået, at hvis der er noget, der bekymrer jer, så er det klimaet.

Uanset om I er røde eller blå af politisk grundobservans, er der masser af grønne varer på hylderne hos kandidaterne til både Europa-Parlamentet og til Folketinget. Og det er i den forbindelse en fin nyhed, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti i år også for alvor har meldt sig ind i det europæiske demokrati, der udspiller sig i EU.

Sådan fungerer klimapolitikken i EU

Statsministeren har ikke patent på sandheden. Slet ikke. Men han sagde noget meget klogt, da han forklarede, hvorfor han har valgt at udskrive valget af de 179 medlemmer til Folketinget nu – altså samtidig med at der kører en valgkamp til Europa-Parlamentet, hvor Danmark skal have 13 repræsentanter.

”Det hænger jo sammen. Hvis vi skal have en grøn omstilling i Danmark, sker det inden for rammerne af EU. Og når det gælder indvandring, hænger det også sammen,” sagde Løkke, der mange gange har understreget, at vi lever i en urolig tid i verden, og at EU derfor bliver endnu mere vigtig som holdepunkt for Danmark.

I er mange, der i år skal stemme for første gang. Helt præcis er I 346.415 unge, der for første gang skal stemme til Europa-Parlamentet, når det valg finder sted søndag 26. maj.

Det er svært for alle uanset alder og stemmeerfaring at gennemskue, hvem man skal stemme på – særligt når kandidaterne er nogle, man kun kender til, hvis man er politiknørd. Men tag mit ord for, at det er vigtigt, hvem danske partier har siddende i EU-parlamentet.

Det er det, fordi rigtig meget af den lovgivning, der gælder i Danmark, kommer fra EU. Det er også gennem EU, at Danmark fører sin klimapolitik.

Det fungerer sådan, at EU-landenes regeringer i fællesskab er blevet enige om, hvor meget man vil reducere klimaaftrykket i hele EU, og derefter har man fordelt byrderne, sådan at de rige lande løfter relativt mere end de fattigste. Det er udtryk for solidaritet mellem landene.

EU er ikke perfekt, og derfor er det så meget desto vigtigere, at engagerede borger stemmer for politikere, der forholder sig kritisk til EU. Og det gør alle de danske parlamentarikere i EU, selvom der naturligvis er forskel på graden af EU-entusiasme på tværs af partierne.

Over en kvart million nye vælgere

Når det gælder valget til Folketinget 5. juni er I 276.263 unge, der skal stemme for første gang.

Også her er der masser af forskellige kandidater, som på hver deres måde er engagerede i løsninger af Danmarks og Europas kollektiver udfordringer. I Danmark har vi mange forskellige partier at stemme på, og det er vigtigt ikke bare at se valget som en kamp mellem rød blok og blå blok og som en kamp om, hvorvidt statsministeren skal hedde Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Når det gælder klimakampen, har de forskellige partier meget forskellige bud på, hvordan vi kommer den rigtige vej, ligesom det er tilfældet på andre politikområder. Nogle vil mene, at erhvervslivet skal have hovedrollen, og at virksomhederne skal stryges med hårene for at få dem til at udvikle nye bæredygtige produkter og servicer. Andre mener, at det offentlige skal tage styringen og presse langt hårdere på den private sektor.

Der findes gode argumenter i begge lejre, og under alle omstændigheder er det helt sikkert, at Danmark som land og det EU, vi er medlemmer af, bedst kan finde frem til de rigtige løsninger, hvis de politikere, der sidder i parlamenterne, har opbakning fra det størst mulige antal vælgere.

Brug din stemme. Styrk demokratiet. Red klimaet.

Ha’ et godt valg!

 

Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du bruge Altingets kandidattest. Der er både en til EP-valget og en til Folketingsvalget. Altingets ungemedie Spektrum har også lavet sin egen partitest til EP-valget særligt målrettet mod unge.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen" Næste artikel Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.