Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.
DI: Kolossal vækst i varer solgt fra Denmark, som aldrig har befundet sig i landet.
Ifølge Copenhagen Cconomics vil EU-kommissionens forslåede skat på digitale serviceydelser ramme SMV’er i Tyskland.
Den kommende superhurtige standard for mobildata, 5G, er en central og nødvendig motorvej for de enorme datamængder, der bliver råstoffet i de kommende års økonomiske udvikling.
Et globalt kapløb er i gang om at etablere sig som førende inden for 5G, den kommende standard for mobil datakommunikation. Især i Asien ses 5G som en nøgleteknologi i fremtidens digitale økonomi – men samtidig er der en vis usikkerhed om, hvad 5G egentlig skal bruges til her og nu.
En undersøgelse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber peger på, at Danmark har gode forudsætninger som produktionsland, men at det kræver flere investeringer i teknologi.
Kompetencebehovet i den fjerde industrielle revolution er langt mere bredspektret, end man ofte kan få indtryk af, viser ny analyse af 270.000 Djøf-jobopslag. Den indikerer også, at behovet for efteruddannelse bliver stadig vigtigere.
Teknisk Landsforbund og Tænketanken Mandag Morgen sætter i et debatoplæg fokus på, hvordan vi imødekommer omstillingen til Industri 4.0, så den bliver til størst mulig gavn for danske virksomheder, medarbejdere og samfundet som helhed.
Uddannelse af medarbejdere, spontane indfald og et blik mod det højere mål har været afgørende på en ikke altid lige nem automatiserings- og digitaliseringsrejse i virksomheden BM Silo.
Der ligger et uudnyttet automatiseringspotentiale på 66 mia. kr. i danske industrivirksomheder, viser en ny analyse fra Ingeniørforeningen IDA. Især smv’er kæmper med at forløse potentialet, og det kalder på politisk handling, mener professor.
I en højteknologisk og automatiseret verden er menneskekendskab nu afgørende. Alligevel misser humaniora en historisk chance for at cementere sin berettigelse.
Danske Anne Marie Engtoft Larsen leder World Economic Forums arbejde med at skabe en positiv fortælling om den fjerde industrielle revolution. Hun har bidraget til Davos-bossen Klaus Schwabs nye bog, som opfordrer verdens regeringer til at sætte alle mennesker og ikke kun eliten i centrum.
En ny opgørelse fra World Economic Forum placerer lige akkurat Danmark blandt de lande, der er bedst rustet til at gribe mulighederne i den fjerde industrielle revolution. Men der er også et klart forbedringspotentiale.
En dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede skal skabe 10.000 flere ingeniører og IT-specialister i 2025. Pengene er afsat, men de konkrete projekter venter vi stadig på.
De tektoniske plader i den store globale arbejdsdeling, som ellers har virket urokkelige de seneste 30 år, står over for store forskydninger, og allerede nu formes det nye fundament. Det kan blive en kæmpe fordel for Danmark.
Industri 4.0 og den næste teknologiske revolution tilsiger faktisk, at industrisektoren i Danmark kan blive styrket på ny og tilmed på en mere bæredygtig måde.
Forbrugernes ønsker om individuelt tilpassede produkter lige fra sko og tasker til briller og biler trækker sammen med nye teknologier outsourcet produktion tilbage til Europa. I Tyskland har Adidas etableret sin første Speedfactory, der skal producere individuelt tilpasset fodtøj på få timer.
I 2016 markerede udvidelsen af en ny højteknologisk fabriksenhed i Præstø en vending hos høreapparatsproducenten GN Hearing. Ny teknologi har igen givet Danmark forudsætninger for at vinde produktionsjob, men det er ikke en given sag, at det fortsætter sådan, siger adm. direktør Anders Hedegaard.
For få år siden betød ’Made in China’, at produktet var billigt, lavet under betænkelige forhold og i mange tilfælde en direkte kopi af et vestligt produkt. I dag fremstilles mange af verdens mest avancerede produkter i Kina, og fremover vil vi se, at de væsentligste nye produkter bliver udviklet af kinesiske virksomheder.
Der er potentiale for vækst og nye job i mange smv’er, når virksomhederne tager teknologiske spring ind i Industri 4.0-æraen. Men det kniber for mange. Lige nu er udvikling flere steder i dansk erhvervsliv sat på pause – paradoksalt nok, fordi det går alt for godt.
Potentialet i mange små og mellemstore virksomheder kan udnyttes med specialviden udefra. Virksomheden EMCO Controls har netop afsluttet et samarbejdsprojekt med forskere fra DTU, der har resulteret i et nyt produkt, vækst og en akademisk ansættelse.
Erhvervs- og interesseorganisationer klapper i hænderne over sidste uges erhvervsudspil. Men erhvervslivets store vækstudfordringer som industri 4.0 og danske virksomheders vanskeligheder ved at håndtere storskala-vækst flyder stadig rundt i den politiske syltekrukke.
Mens resten af verden famler efter at finde plads til borgerne i en teknologifokuseret industri 4.0-fremtid, har solens rige sat mennesket i centrum i en ny, ambitiøs plan for at udvikle fremtidens fuldstændigt digitalt forbundne samfund, Society 5.0.
Hvis ny teknologi og den fjerde industrielle revolution skal gøres til en vindersag, kræver det involvering og opkvalificering af medarbejderne. Det er hovedbudskabet i et debatoplæg, som fagforbundet FTF nu spiller ind til Disruptionrådet, der i næste uge samles for anden gang.
Den teknologiske udvikling går nu så stærkt, at selv ingeniører har svært ved at følge med. Ingeniørforeningen IDA har derfor for længst stiftet sit eget disruptionråd: SIRI-kommissionen. ”Alle bliver nødt til at forholde sig til den fjerde industrielle revolution,” siger IDA-formand, Thomas Damkjær Petersen.
